Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
paa den lid paa aaret og døgnet, da der er behov for
det. Elcktricitetsverker med anlæg av sidstnævnte art
har næsteu samme interesser som et dampelektricitets
verk. For elektricitetsverket som kjøper sin kraft
spiller kjøpebetingelsene samme rolle som produktions
betingelsene for det selvproducerende verk. Det det
særlig kommer an paa er om kraften kjøpes efter fast
aarspris med begrænset eller ubegrænset brukstid, efter
kilowattimeris eller efter en blandet tarif.
Under disse betingelser blir selvkostendets kilowatt
tinie-led uten betydning, det falder simpelthen bort.
Retfærdighetskravet taler da for anvendelsen av en
tarif med pris efter forbruket av kilowatt, altsaa aars
pris. Dermed er det dog ikke sagt at denne tarif er
den gunstigste for verket og abonnentene. Naar imid
lertid dertil kommer at husholdningsbelastningens
maksimum falder sammen med den øvrige belastnings
maksimum ifølge de trufne forutsætn inger, saa kan
det uttales med sikkerhet at det vikle være feilagtig
at sælgc strømmen til husholdningsbruk efter kilowatt
timepris eller en blandet tarif. Dette skal bli bevist
saa tydelig som noget kan bevises naar det gjælder
tariffer.
Hvis der kan sælges «spildkraft» i ubegrænsede
mængder, saa har elektricitetsverket større interesse
av at husholdningsabonnentene sparer kilowattimer end
om dette ikke var tilfælde.
Ved salg efter kilowattime-pris influerer de klima
tiske forhold sterkt paa belastningskurven, særlig hvis
prisene er saa lave at elektrisk opvarmning kan an
vendes i nogen utstrækniug. Jevn temperatur betin
ger naturligvis jevnere belastningsforhokl, mens mere
varierende temperatur gir sig utslag i større spids
belastninger. Seiv bortset fra opvarmningen kan vei
ret influere. En mørk tordensky er nok til at økc
et elektricitetsverks belastning adskillig.
Abonnentenes spisetider har en meget stor betyd
ning, idet disse er besteramende for naar paa dagen
kokebelastningens maksima skal indtræffe. Disse kan
nemlig i ugunstig tilfælde falde sammen med andre
maksima og i fordelagtig tilfælde fylde ut dalene mel
lem disse.
Belastningsforholdene foraarsaket ved anden le
vering har naturligvis en tilsvarende betydning som
spisetidene paa verkets samlede belastning.
Prisenes høide har betydning derved at kokebelast
ningen og varmebelastningen begunstiges mere eller
mindre, hvorved belastningskurven ændres.
12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
nat dag
Oslo Elektricitetsverks belastningskurve 17. 12. 26.
Oslo Gasverks gaslevering 7. 12. 26.
Den konstruerte belastningskurve for Oslo Gasverk.
For at bli klar over i hvilke tilfælder den ene
tarif er rigtig og i hvilke den anden eller tredje er
det, maa man ta for sig enkelte typiske eksempler.
I alle tilfælder, uanset forholdene, er det rigtig at
ta med tilknytningsavgiften i tariffen. Saa derom
skal der nu ikke tales. Det det gjælder nu er de to
sidste led i verkenes produktionskostende, d. v. s. om
der skal anvendes en tarif som fastsætter prisen efter
forbruket av kilowatt, forbruket av kilowattimer eller
en blandet tarif.
Fig. i. Sammenligning mellem Oslo Elektricitetsverks og
Oslo Gasverks døgnbelaslningskurver.
Først skal det vises at den trufne forutsætning
angaaende maksimalbelastningene, at husholdningsbe
lastningens maksimum og den anden belastnings maksi
mum indtræffer samtidig, ikke er en søkt forutsætning,
men i mange tilfæltder vil være det normale. Nedskri
veren herav gjorde i diskussionen efter ing. GroscWs
foredrag opmerksom paa, at dette vilde indtræffe i Oslo
med de spisetider som der er almindelige, og frem
holdt at gasverkets belastningskurver kunde gi et be
vis herfor. I fig. 1 er gjengit Oslo Elektricitetsverks
døgnbelastningskurve maksimalbelastningsdagen, 17. de
cember 1926, og Oslo Gasverks belastningskurve for 10.
december samme aar. Gasverket leverer som bekjendt
væsentlig gas til kokning. Som det sees har de to
kurver meget nær samme forløp, og de to kurvers
maksima falder i tid meget nær sammen. For Gas
verket er kurven for 10. december valgt, fordi den
for 17de har et noget ekstraordinært forløp, som mu
ligens kan skrive sig fra en feil avlæsning og fordi
a) VI tænker os da først at vi har mød et elek
tricitetsverk at gjøre som kjøper sin kraft og betaler
den efter det maksimale kraftforbruk uten hensyn til
brukstiden, eller hvad der kommer ut paa det samme
et elektricitetsverk som seiv producerer sin kraft i
vandkraftanlæg, der ikke har særlig anledning til øko
nomisering med vandforbruket. Vi forutsætter likele
des at mulighetene for salg av spildkraft ikke er meget
store. Hermed menes at der ikke kan sælges mere
«spildkraft» end den som vil være tilstede om hushold
ningstariffen baseres paa aarspris. Likeledes skal det
forutsættes at det maksimum som salget til husholdnin
gene alene foraarsaker falder helt eller meget tilnær
met. sammen med det maksimum som verkets anden le
vering foraarsaker.
55
I 1 1 I I I I I I I I I 1 I I I I I I I I | I I Elek Ir.
kW
VV 70000
— -f—\ 60000
y t —v— Gas
/ \ m3/lime
y 5000 5000()
4OOO 40000
-I_ZT -ggj
L 3000 30000
r
—
3] 2000 20000
K, 1000 10000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
