Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5,. 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
tricitetsverks kurve som en typisk kurve for hushold
ningsbelastning ved et verk med aarspristarif. La os
sammenligne denne kurve med den som er konstruert
for kokebelastningen ved Oslo Gasverk, eller om man
saa skulde synes, den kurve som ved maalinger er fun
det i Stavanger. Med hensigt er kurvene tegnet i saa
dan maalestok at toppene blir like høie. Det var jo
saa at under de tru fne forutsætninger maatte hushold
ningsbelastningen ikke ha et større maksimum ved salg
efter kilowattime-tarif end ved salg efter fast aarspris,
om ikke kilowattimetariffen skulde bli ufordelagtigere
for verket. De fire belastningskurver i fig. 3 er for
verket under de opstillede forutsætninger like fordel
agtige. Derom maa der være enighet. Spørsmaalet er
da dette: Hvilke av disse kurver vil være fordelagtigst
for abonnentene? Kan der overbodet være tvil? Plani
metrerer man kurvene eller indskrænker sig til at be
stemme flateindholdet ved en optælling av rutene (som
forfatteren har maattet gjøre, da lian ikke var i be
siddelse av noget planiraeter) vil man finde at koke
belastningen i Stavanger tilsvarer en brukstid paa 5
timer, kokebelastningen ved Oslo Gasverk en brukstid
paa 10 timer, mens husholdningsbelastningen ved Oslo
og Akers elektricitetsverker tilsvarer en brukstid paa
henholdsvis 21,4 og 22,5 timer pr. døgn. Man ser saa
ledes at abonnentene maatte spare ind 55 % henholds
is 77,5 % av sit forbruk ved aarspristarif for at leve
ringen ikke skulde bli ufordelagtigere for verket. For
de 22,5 % henholdsvis 45 % maatte der betales den
samme pris som for 100 % (Akers belastningskurve).
Kan der fremdeles være tvil? Dette var det tredje be
vis, og dermed faar det være slut.
det vil forstaaes er det ikke mulig at opstille kurven
for industri etc. med nøiagtighet, derfor maa naturlig
vis resultatet sees paa med forbehold. Ogsaa av* en an
den grund blir resultatet noget unøiagtig, idet gas
verkets belastningskurver for at bli helt rigtige tiltræn
ger en omstændelig korrigering paa grund av frem
gangsmaaten ved maalingen. De rigtige kurver vil
sandsynligvis være litt spidsere end de viste. De usik
kerheten allikevel er saavidt stor, synes en korrigering
ikke at være paakrævet. Man faar kun et holdepunkt,
men et lioldepunkt som kan gi grundlag for visse slut
ninger. Kokebelastningen som er utledet av fig. 2 er
indtegnet paa nyt i fig. 3 (av praktiske grunde i en
Der kan gjøres en indvending mot det sidste bevis,
og indvendingen vildc nok komme, derfor skal den bli
møtt med det samme. Der kan sies: Ja, men der er
jo kun regnet med kokning, ikke samtidig med lys og
opvarmning. Dertil skal svares: Ganske visst, men
spørsmaalet er da om resultatet kan bli gunstigere om
lys og opvarmning medtas. Om lys medtas alene, kan
ialfald under saadanne forhold som er herskende
i Oslo og Aker, resultatet ikke bli gunstigere. Belys
ningens maksimum vil nenilig falde helt eller meget
tilnærmet sammen med kokningens og den øvrige belast
nings maksimum. Som bekjendt er dagslyset ved fire
tiden om eftermiddagen like før jul saa minimalt, at
det ingen rolle spiller for anvendelsen av kunstig lys
inde. Naar dertil betænkes at brukstiden for strøm
men til lys alene er mindre end tilsvarende 5 henholds
vis 10 timer pr. døgn aaret rundt, vil man forstaa at
man ved at ta med leveringen til lys kun vilde erholde
endnu ufordelagtigere kurver. Men opvarmning da,
hvorledes stiller det sig dermed? Ja, først blir spørs
maalet da det, om kilowattime-prisen kan sættes saa
lav at elektrisk opvarmning kan finde sted. Man maa
erindre at opvarmning efter kilowattime-tarif vil resul
tere i en sterkt varierende belastning. Om sommeren
vil den elektriske opvarmning saa godt som ikke bli
anvendt. Om vinteren vil den kun bli anvendt om dagen
og da sterkt varierende efter temperaturen. Det er
høist uvisst, hvilken brukstid der skulde skulde kunne
anden maalestok). I samme diagram er indtegnet en
kurve for kokebelastningen ved Stavanger Elektricitets
verk eller en del av verket. (E.T.T. nr. for iaar, artikel
av ing. Grassdal, fig. 6). Man ser ved sammenligningen
av disse to kurver hvilken indflydelse spisetidene har.
I Stavanger spises der middag mellem kl. 1 og kl. 3, i
Oslo mellem kl. 3 og kl. 5. Dette behøver man ikke at vite,
man ser det av kurvene. I samme figur er desuten
indført to kurver som tilnærmet viser husholdnings
belastningen ved verker som sælger strømmen efter fast
aarspris. Den ene kurve refererer sig til Oslo Elek
tricitetsverk og angir belastningen indenet bestemt di
strikt (Skøien, 6. 12.24), hvor husholdningsleveringen
er overveiende. Den anden er Akers Elektricitetsverks
samlede. døgnbelastningskurve paa maksimalbelastnings
dagen 1925. Om begge kurver kan det sies at de ikke
udelukkende omfatter leveringen til husholdniuger. En
døgnbelastningskurve for husholdningsleveringen alene
vilde været endnu noget flatere, men saa nøie er det
ikke nødvendig at være, la os regne med Akers Elek-
Fig. 3. Satnmenligning mellem kokebelastningen ved Stavanger
Elektricitetsverk , Oslo Gasverk o O O og
den tilnærmede husholdningsbelastning ved Akers Elektricitets-
12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
nat dag
verk og Oslo Elektricitetsverk
57
kw r •r "r r "i
°/oiuo
: ey-OT-4
.
::::::: "iririt:;:::
5° fj ’ j V \
jf-rj*-
v \LM
40 — ir xh ~i —-»w"
30 /,
» 11 ––44-
10 L 4L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
