Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forts.)
Husholdningstarifer.
Chr. Grassdal.
Den tarifform som ing. Grosch foreslaar, med en
ELEKTROTEKNISK TIDSS K> IF T "1927, No. 5
varmning skal være direkte økonomisk regningssvären
de, maa prisen pr. kilowattime ikke være høiere end
ca. 15 øre (pris paa koks forutsat kr. 3.00 pr. hl.).
Seiv om der blir anvendt tilknytningsavgift og en saa
lav pris som 6 øre pr. kilowattime, og seiv om der reg
nes med at den effektive nytte äv den elektriske op
varmning er større end angit ovenfor, saa vil der neppe
kunne bli tale om elektrisk opvafmning i nævneværdig
utstrækning, og om elektrisk opvarmning virkelig ogsaa
blev mulig, saa er det litet sandsynlig at den samlede
aarlige brukstid i husholdningene derved vilde bli øket.
Indvendingen som kunde gjøres mot beviset er saaledes
gjendrevet.
regnes med, og likeledes noget usikkert hvorledes varme
belastningen vilde falde sammen med den anden belast
ning, det avhænger av priser, sedvaner, klimat og be
lastningskurver. Helt i sin almindelighet tør det sies
at elektrisk opvarmning er en umulighet hvor strøm
men skal sælges efter kilowattime-tarif, hvis da ikke
forholdene ligger særdeles vel tilrette for et saadant
salg. For at forholdene skal være gunstige, maa føl
gende tre betingelser samtidig opfyldes: Verkets selv
produktionskostende maa være meget lavt. Temperatu
ren om vinteren maa være mest mulig jevn, saaledes
som like ved kysten paa Sør- og Vestlandet. Ved den
tid varraebelastningens maksimum indtrær, maa den
anden belastning ha en dal som kan fyldes ut. Seiv
under disse forhold er elektrisk opvarmning ikke øko
nomisk i større utstrækning end at den omtalte dal
fyldes ut, ti hvis varmeforbruket blir større, vil ver
kets maksimalbelastning bli øket like meget som varme
belastningen økes. Hvor umulig det er at opvarme
elektrisk ved salg efter kilowattime-tarif vil kanske
bedst forstaaes naar den pris verket maa ha for ener
gien til kokning bestemmes paa grundlag av fig. 3.
Brukstiden pr. døgn utgjør 5 timer efter kurven fra
Stavanger Elektricitetsverk og 10 timer efter den kon
struerte kurve for kokebelastningen ved Oslo Gasverk.
Den aarlige brukstid er ikke 365 gange saa stor, ti for
det første kokes der ikke saa meget om sommeren, der
anvendes mere kold mat, en del opvarmning av vand
undgaaes, der gaar mindre varme til at koke maten op
og at holde den varm, da jo omgivelsenes temperatur
er høiere, og for det andet reiser folk for en del paa
landet, Alt tat i betragtning tør det neppe være rigtig
at multiplicere døgnbrukstiden med et større tal end
300, d. v. s. aarsbrukstiden blir 1500 timer efter koke
kurven fra Stavanger og 3000 timer efter den utreg
nede kurve fra Oslo Gasverk. Hvilken pris maa verket
ta pr. kilowattime for at kilowattime-tariffen ikke skal
bli ugunstigere for det end en aarspris-tarif? Vi forut
sætter at tåpene i fordelingsnettet utgjør 10 % og at
samtidighetsfaktoren og tapet ophæver hinanden ved
salg efter aarspris. Ved salg efter kilowattime-tarif
maa tapet tas med i betragtning. Er prisen pr. kilo
watt-aar 200 kr., saa maa kilowattime-prisen være
200 X 110
Nu vel, der kan kanske ogsaa gjøres andre indven
dinger, men utredningen vilde jo aldrig bli færdig om
alle mulige indvendinger skulde gjendrives.
Bevisførelsen foran skedde med specielt henblik paa
en ren kilowattime-tarif, ikke saa meget med tanke paa
en blandet tarif. Nogen faa ord er nok til at gjøre
beviset fyldestgjørende ogsaa for den sidste. (De, sam
me forutsætninger som oprindelig blev lagt til grund
er fremdeles gjældende). Den blandede tarif vil foran
ledige «sparing» av kilowattimen om natten, derimot
ikke saa meget om dagen, forutsat at tariffens kito
wattime-pris er lav. Belastningskurvens forløp vil der
for ora dagen ha meget nær samme forløp som ved
aarspris. Hvls abonnentene skal faa nogen. kompensa
tion for «sparingen» om natten, maa belastningen økes
om dagen, hvilket vil ha øket belastning for verket til
følge. En blandet tarif med lav kilowattime-pris kan
altsaa ikke være like fordelagtig som aarspristariffen
for saavel abonnentene som verket. Har den blandede
tarif en forholdsvis høi kilowattime-pris, saa kan det
som er sagt foran med henblik paa den rene kilowattime
tarif og de bevis som er ført gjøres gjældende ogsaa for
den blandede tarif.
Det skal fremhæves at der ved bevisførelsen foran
ikke blev gjort bruk av den omstændighet at et elektri
citetsverk med kilowattime-tarif eller blandet tarif kræ
ver større ledningsdimensioner og større fordelingstrans
formatorer end et verk med aarspristarif, forutsat sam
me effektive nytte for abonnentene. Dette gjælder seiv
om den samlede maksimalbelastning ikke blir større.
Merutgiftene som de ekstra kontrolapparater betinger
har heller ikke været tat i betragtning. Disse forhold
skal der gjøres nytte av i det efterfølgende.
— = 14,7 øre, henholdsvis det halve om gas
15UU
verkskurven lægges til grund. For at elektrisk op-
La mig med engang faa uttrykke min glæde over
at en saa fremtrædende fagmand som hr. Grosch har
bekjendt sig til maalertarifen og over at stemningen
nu synes at være dreiet adskillige grader henimot dette
tarifsystem.
Vi som bor i Stavanger er desværre saa avsondret
fra hovedstaden at vi ikke faar anledning til at over
være slike interessante foredrag som det ing. Grosch
holdt i Elektroteknisk Förening. Det maa derfor være
mig tillatt efterpaa at knytte nogen bemerkninger til
hans foredrag.
Av ingeniør
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
