Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z?
Ba = —r = 1,17
3-5
V 0.5
Stavanger 3. februar 1927.
Chr. Grassdal.
1927, No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ikke Oslo være at man der ikke kan ta det mindste
hensyn til andres erfaringer.
sig til konsumenternes indtak, og maalinger fra Stav
anger til transformatorernes uttak i kiosken.
At man ikke tør bruke andres erfaringer direkte
uten at anvende en viss sikkerhetsfaktor som f. eks.
gir en margin paa 40—50%, det er forstaaelig, men
at man feier væk andres erfaring uten videre, naar
man seiv ingen erfaringer har, det er ikke teknisk
forsvarlig.
De norske og de amerikanske erfaringer stemmer
meget godt overens og de svenske gir endda gunstigere
resultater.
Dette er hvad praktiske maalinger viser. Hvordan
stemmer saa disse resultater med de rent teoretiske
beregninger? Prof. Dr. ing, Dettmar, Hannover, har i
E.T.Z. nr. 2 til 5 ved hjælp av sandsynlighets-regnin
gen fundet ut at samtidighetsfaktoren grafisk kan frem-
Man maa nu komme bort fra skipperskjønnet ved
utformningen av tariferne og ind paa en teknisk-viden
skabelig basis. Den metode at utforme en tarif paa
rent spekulative forutsætninger og saa se hvor det
bærer hen, er hvad amerikanerne kalder » a method
of trial and error«. En saadan metode fører næsten
altid til »error«. Har man derimot tilrettelagt det
tekniske grundlag først og bygger tarifen derpaa, saa
vil den aldrig slaa feil.
Naar ing. Grosch sier at vi siden overing. Collett
Holst for 7 aar siden tok til orde for indførelse av
kWt.-tarif ikke er kommet meget længer, men at saken
i mellemtiden forhaabentlig er modnet i stilhet, saa kan
han ikke ha fulgt meget med i utviklingen. Saa ganske
stille om dette spørsmaal har det jo ikke været. Derimot
kan man si at mens den diskussion som overingeniør
Collett Holst utløste ikke fremkaldte nogen positive
momenter av betydning, saa har den diskussion og de
artikler som ing. Haukaas Malde fremkaldte 4 aar
senere ved sin artikel om: »Tariferne for strøm til
husholdningsbruk« skaffet tilveie et teknisk material
som idag kan danne grundlaget for en overgang til
maalertarif i Norge.
stilles som funktion av den daglige brukstid hos
abonnenten saaledes som vist i fig. 2. Mer den
mulige brukstid, d.v. s. at naar arbeidstiden i industrien
f. eks. er 10 timer, saa er den mulige brukstid for
motorbelastningen 10 timer pr. dag.
Det er ikke tarifpolitik men tarifteknik man nu
trænger i dette land for at ikke flere og flere kraft
verker skal falde staten til byrde.
For kokebelastningen kan man regne den mulige
brukstid til 15 timer (fra kl. 6,30 fm. til kl. 9,30
aften). Regner vi saa energiforbruket til kokning til
1500 kWt. pr. aar eller 4,1 kWt. pr. dag, og antar
vi videre at maksimalbelastningen hos den enkelte
konsument er 3,5 kW, saa blir Vi har förelagt ovenstaaende for ing Grosch som
bemerker følgende.
Ing. Grasdal mener at jeg maa ha overset hvad han
i de senere aar har skrevet angaaende maksimalfor
bruket ved ren kWh. tarif, siden jeg kan hævde en
divergerende opfatning. Saa nærliggende denne for
klaring end kan synes at være, er den allikevel ikke
helt rigtig. Jeg har tvertimot med stor interesse læst
baade hvad han og andre har skrevet om saken, men
føler mig imidlertid ikke overbevidst om at erfaringerne
fra Stavanger uten videre kan gjøres gjældende for alle
landets verker. Det trænger ingen nærmere paavisning,
at forholdene i en by med en- og tomandsboligbe
byggelse ikke direkte kan sammenlignes med forholdene
i en by med kasernebebyggelse, og likeledes er det
klart at klima, breddegrad og industri, foruten en række
andre faktorer øver stor indflytelse paa forløpet av
verkets belastningskurver. Det er heller ingen »anta
gelse« at den maksimale belastning i en gaard eller i
et strøk, hvor der utelukkende bor folk tilhørende
samme sarafundslag, med nøiagtig de samme spise-
Fra fig. 2 finder vi saa for M— 15 samtidighetsfak
toren = 0,18. Den kombinerte maksimalbelastning
for et antal paa 40 abonnenter eller derover blir da
0,18X3,5 = °-Ö3 kW pr. abonnent.
1’rofessor Dettmar har fundet ved sin teoretiske
beregning at fuldstændig utjevning kan finde sted alle
rede ved et antal av 40 ensartede abonnenter, saa
samtidighetsfaktoren ikke nødvendigvis vil synke ved
et større antal. Naar imidlertid praktiske forsøk viser
at samtidighetsfaktoren stadig synker, seiv ved langt
større antal, saa beviser det kun at man faar flere og
flere uensartede abonnenter ved stigende antal forbrukere.
Jeg synes man, efter disse eksempler paa hvor godt
teori og praksis stemmer overens, med temmelig stor
tryghet kan overføre resultaterne fra den ene by paa
den anden. Saa ulik alle andre byer i verden kan da
Fig. 2.
Samtidighetsfaktoren (t) som funktion av den daglige bruks
tid hos abonnenten (Ba) efter professor dr. ing. Deitmar. E.T Z.
1926, hefie 2—5.
60
<• II rø ggr 11 n -n
Ofl -f—
o.s
0J —jn/
o.b —
——
0.4 —-ff
0.3 — ff-
o.z -f/\—
0,1
’ / 2 5 4 f £ 7 8 9/0 0/2/3/4/5 2o 24
3a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
