Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
No. 6, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
menstilling (fig. 4) av døgnbelastningskurvene ved Oslo,
Akers og Stavanger Elektricitetsverk skulde i tilstræk
kelig grad vise dette. Akers Elektricitetsverk har væ
scntlig fastprislevering, ved siden derav dog ogsaa no
gen levering til baner og industri. Stavanger Elektri
citetsverk leverer mest strøm efter kilowattime-tarif og
blandet tarif, men har ogsaa levering efter fast aars
pris. Oslo Elektricitetsverk leverer omkring halvparten
ofter fast aarspris og den anden halvpart efter kilo
wattime-tarif og blandet tarif. Man ser hvilken ind
flydelse tariffene har paa verkenes belastningsforhold.
men det vikle være nationaløkonomisk urigtig at frem
me salget av spildkraft til kjeleopfyring med utnyttelse
av kilowattimen til ömkring et halvt øre paa bekostning
av opvarmningen i hjemmene, som dog i det mindste
utbringer kilowattimen til noget omkring 1y2 øre. Des
uten er, naar alt tas i betragtning, den elektriske op
varmning i hjemmene mere økonomisk end det kan sy
nes av de nævnte tal, idet den elektriske opvarmning
i hjemmené bidrar til at lette husarbeidet, eventuelt
indskrænke hushjælpen.
Det er blit sagt at elektricitet maa sælges som en
anden vare, man maa betale for hvad man faar, og
det er kilowattimer. Ingen tænker paa at sælge gas,
koks eller ved efter fast aarspris, heller ikke gulvtepper
som en fremholdt i diskussionen efter ing. Grosch’s fo
redrag. Nei, ganske sandt og helt naturlig, ti for alle
disse varer gjælder det at det er mængden av varen
som koster, det ene kilo koster like meget som det an
det, og den ene meter like meget som den anden. Slik
er det ikke med kilowattiraene. For disse er produk
tionsprisen høist forskjellig, avhængig av naar paa døg
net og aaret produktionen finder sted. Verkenes selv
produktionskostende er som omtalt til at begynde med
en sammensat størrelse. I adskillige tilfælder her i
landet spiller det tredje led, omkostningene ved kilo
wattime-produktionen ingen rolle. Det er produktionen
av kilowatt-aar som koster, og da er det ogsaa rigtig
at sælge kilowatt-aar.
Det sies at det virker som en uretfærdighet at strøm
men ved aarspris-tariffen maa betales enten man bru
ker den eller ei, f. eks. om man er bortreist en maaneds
tid om sommeren. Skulde dette virkelig bety en saa
stor vanskelighet? Er ikke det samme ogsaa tilfælde
med leiligheten? Man kan bruke den mere eller mindre
eller reise bort fra den, man faar ingen godtgjørelse
for det. Er ikke det samme ogsaa tilfælde med sæson
kortene paa jernbanen? Tingen er den, man faar den
elektriske strøm, den staar til disposition; men man
bruker den ikke. Desuten, hvorledes virker vel kilo
wattime-tariffen i saa henseende? Er den retfærdig?
Man maa være opmerksom paa at kilowattime-prisen
fikseres under antagelse av visse forhold hvad brukstid
og samtidighet angaar. Den abonnent som har en kort
brukstid faar faktisk energien for billig, mens den som
har en stor brukstid betaler den for dyrt. Da kan
man med rette si at den som blir i byen betaler strøm
men for den som flytter paa landet. Er dette bedre?
Det har været sagt at elektrisk opvarmning ikke
er økonomisk, og at verkene derfor ikke har grund til
at fremme denne. Dette er urigtig. Det er talt ut
fra den opfatning at en kilowattime er en kilowattime,
enten den leveres av verkene under maksimalbelastnin
gen eller om natten, men det er feilagtig. De kilo
wattimer som verket har anledning til at levere om
natten ved at anvende det vand som ellers vilde gaa
til spikle koster ingenting. Om denne energimængde
anvendt til elektrisk opvarmning kun kan utbringes
til 1,5 øre pr. kilowattime ved besparelse paa brænd
sclskontoen, saa er dette saa langtfra nogen uøkonomisk
anvendelse av elektriciteten, som det tvertimot er den
mest lukrative anvendelse som kan tænkes nationaløko
nomisk set, ti landets fortjeneste paa disse kilowattimer
som ingenting koster er 100 %. Skulde det være mere
nationaløkonomisk at la vandkraften om natten gaa til
spikle og brænde utenlandsk koks?
Der henvises til forholdene i Stavanger, hvor kilo
wattime-tariffen har været anvendt med stor fordel.
I Stavanger er imidlertid forholdene helt anderledcs
end ved de fleste østlandsverker. I Stavanger ligger
forholdene nctop til rette for en kilowattime-tarif. Dor
kan vandet som driver kraftanlæggene holdes tilbake
fra nat til dag, Ja, fra sommer til vinter, og der falder
kokebelastningens top ikke sammen med den anden be
lastningsmaksimum. Der er desuten verkets produk
tionspris saa lav at det er mulig at tilgodese den elek
triske opvarmning seiv ved anvendelse av kilowattime
tarif.
Det sies, verkene kan sælge spildkraft. Det er godt
og vel, la dem sælge den spildkraft som disponeres; Det uttales: «Den omstændighet at aarspris-tariffcn
nal dag
Oslo Elektricitetsverks cløgnbelastningskurve 21. 12. 25.
— Akers Elektr.verks belastringskurve maks.dag 1925.
Stavanger Elektricitetsverks belastningskurve 3.12. 25.
Fig. 4. Tarifernes indflydelse paa belastningen.
69
kW
"lo
”
(50 / Å
- — l T\
- j
30
20
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
