Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
zerdurchselmitt liegt natiirlich viel tiefer. Raumheizung
kommt nur in vereinzelten Fallen vor, weil die Schweiz
gerade im Winter an Wasserknappheit leidet. Elek
trische Warmwasserbereitung ist stärker vertreten als
die elektrische Kiiche, weil Nachtenergie verwendet wer
den kann.» Saaledes er altsaa forholdene i Schweiz, og
det til trods for de høie brændselspriser der. Det er
saaledes ikke paa sin plads at vifte med utlandet naar
det gjælder at gjøre propaganda for kilowattime
tariffen.
er forlatt av de fleste utenlandske verker som tidli
gere har benyttet den, bør bringe os til eftertanke». Ja,
la os bat e tænke, men tænke rigtig: Hvorledes er for
holdene i de lande som der her sigtes til? Der tænkes
naturligvis først og fremst paa Schweiz. Hvorledes
ligger forholdene an der? Ligner ikke disse for en
stor del forholdene ved de vestlandske elektricitetsver
ken som har anledning til at magasinere vandet og
bruke det efter ønske? Spisetidene ligger betydelig for
delagtigere an end i Oslo og Aker, idet middagskoknin
gen finder sted mellem klokken halv elleve og ett. Til
trods derfor har man fundet det nødvendig at anvende
spærretidsmaalere. Undersøker man disses virkning, saa
vil man finde at den anvendte tarif har væsentlige
træk tilfælles med vor aarspris-tarif, den flater belast
ningskurven ut og tar betaling for maksimalforbruket
clerved at der tas en høiere betaling for de kilowattimer
som uttas under maksiraalbelastningen. Schweiz kan
altsaa slct ikke tas til indtægt for en vanlig kilowatt
time-tarif, hverken med eller uten vippebegrænsning.
En viss rolle spiller i Schweiz ogsaa den langt frem
skredne samkjøring samt utbytningen av energi med
utlandet. Der leveres kilowattimer i den tid saadanne
haves i overflod og mottas kilowattimer til den tid for
bruket er særlig stort.
Det har været sagt at utlændingene ikke forstaar
vor aarspris-tarif. Det betyr jo litet. Det er jo ikke
utlændingene som skal gjøre bruk av den. Desuten,
elter det kjendskap forfatteren har til utlændingenes
dom angaaende vore tariffer, saa er det ikke tariffor
men de undrer sig mest over, men den omstændighet
at vore priser er saa lave. Disse lave priser er imid
lertid for den væsentligste del netop foraarsaket av
aarspris-systemet, ialfald for de verkers vedkommende
som ligger vel tilrette for en saadan tarif.
Til avløsning av aarspris-tariffen har ingeniør
Grosch foreslaat en kilowattime-tarif med begrænsning
av strømuttagningen. Begrænsningen skal ske ved
hjælp av vippe eller maksimalbryter. Strømbegræns
ningsapparatets indstilling skal ikke ha noget at gjøre
med avgiftsberegniugen. Dette er det hensigtsmæssig
ste, uttalte ingeniør Grosch, fordi verket derved kan
bestemme og forandre indstillingsgrænsen eftersom be
lastningsforholdene tilsier det. En saadan ordning er
unegtelig meget hensigtsmæssig set fra verkenes stand
punkt, forutsat at abonnentene tar tiltakke dermed, ja,
det er faktisk et kolumbi egg, kilowattime-pris med be
grænsning av belastningsspidsen til det elektricitetsver
ket Linder hensigtsmæssig. For abonnentene kommer
tariffen til at ha mange mangler, og derfor kan den
heller ikke bli til fordel for verket. Resultatet kan
komme til at bli at begrænsningen maa sættes ned,
stadig mere og mere, indtil den vil virke som vippe
begræiisningen nu, men man vil spare paa strømmen
om natten uton at faa nogen kompensation. Ved siden
derav maa der betales renter, amortisation, reparatio
ner og avlæsning av kilowattime-maalerne.
Der har under henvisning til forholdene i utlandet
været uttalt at vor aarspris-tarif har været en ulykke
for vort land. Saa langtfra er dette tilfælde at det
stik motsatte er det rigtige. Det er for en stor del
aarspris-tariffen som her i landet har bragt elektrici
tetssaken fremgang og som er skyld i at vi hvad elek
triciteten i husholdningene angaar ubestridt staar paa
en av de første, om ikke paa den aller første plads.
Lande som Sverige, Schweiz og Amerika har været
nævnt som lande som skulde være kommet længer end
os. Hvad Sverige angaar, saa er det vel ubestridt, at
dotte staar langt tilbake for vort land med hensyn til
elektricitetens anvendelse i hjemmene. Det er neppe
heller rigtig at tro at elektriciteten har faat saa stor
anvendelse til husholdningsbruk i Amerika. I Chicago
som regnes som en av de mest fremskredne byer paa
dette omraade, hadde i 1924 85 % av boligene indlagt
elektricitet, mens forholdet her i Oslo ved samme tid
antagelig var 99,9 %. Det er elektricitetens anvendelse
til industri, banedrift og lysreklame som har git elek
triciteten den brede plads i De Forenede Staters sam
fundsliv. Desuten maa det erindres at de økonomiske
forhold er helt andre i De Forenede Stater end hos os.
Hvad Schweiz angaar, skal det anføces hvad en schwei
zisk ingeniør netop i disse dage har svart paa det til
ham rettede spørsmaal: I hvilken utstrækning benyttes
elektrisk kokning og elektrisk opvarmning i Schweiz?
Hans svar var følgende; «Auf dem Lande ist die elek
trische Kiiche viel stärker vertreten als in der Stadt,
weil in den Städten neben dem kommunalen Elektrizi
tätswerk ein gut ausgebautes Gaswerk besteht, das,
wcnn irgendwie möglich, auch rentieren sollte. Die
elektrische Kiiche wird daher in der Stadt nicht pro
pagiert. In einer Landgemeinde im Kanton Ziirich
kochen ca. 17 % der Abnehraer elektrisch. Der Schwei-
Det skal villig indrømmes, at der er visse fordele,
ved at sælge strømmen efter kilowattime-pris, f. eks.
at det da er let anledning til at sammenligne omkost
ningcne ved anvendelse av elektricitet med omkostnin
gene ved at bruke kul, koks, ved, petroleum eller lig
nende. Denne fordel er dog ikke saa stor at man paa
grundlag av den alene kan se bort fra alle andre hen
syn. Det er desuten dog bedre at vite at prisen blir
mellom 3 og 5 øre pr. kilowattime avhængig av bruks
tiden, end f. eks. at vite prisen er 10 øre uanset bruks
tiden.
Det skal ogsaa villig indrømmes at salg efter kilowatt
time-tarif letter muligheten for elektrisk kokning i hjem
som ikke har raad til at kjøpe 1 kilowatt eller mere,
dog vel at merke forutsat lav kilowattime-pris. Spørs
maalet blir da ora det er mulig for de verker som pro
duceren kilowatt-aar at sælge kilowattimer til en tlD
strækkelig lav pris. Det avhænger først og fremst av
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
