Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kokebélastningens brukstid. Seiv om denne antas saa
lang som 2500 timer pr. aar (regnet ved verket, ikke
hos forbrukeren, hvor naturligvis brukstiden er meget
hortere), vilde kilowattimeprisen maatte sættes saa høi
som 8,8 øre, hvis den skulde tilsvare 200 kr. pr. kilo
watt-aar. En familie paa 4 medlemmer kan forutsæt
tes at bruke gjennemsnitlig 4 kilowattimer pr. dag til
kokning. Det blir et kostende paa kr. 128.00 pr. aar,
hvortil kommer regningen for lyset og leien av kontrol
apparater, og saa maa det erindres at der har været
spart paa strømmen og at ikke nogen strøm har kun
net anvendes til elektrisk opvarmning, der har desuten
ikke været tat noget hensyn til utgiftene foranlediget
ved et sterkere fordelingsnet. Vikle det ikke for abon
nenten være bedie at kjøpe 1 kilowatt-aar og betale
dette med kr. 200.00? I almi ndeli ghet kan det sies, at
hvis det er mulig for et naturlig aarspris-verk at sælge
kilowattimene tilstrækkelig billig til kokning, saa kan
det samme verk ogsaa sælge kraften efter fast aars
pris tilstrækkelig billig til at kokning kan ske seiv
i mindre bemidlede hjem, Gaar det derimot ikke an
at sætte prisen tilstrækkelig ned, skal man heller ikke
forlange det. Kan en opgave ikke løses, faar verket la
den ligge og løsé de opgaver som tigger tilrette for
det saa meget bedre. De elektricitetsverker, som har
vandkraftanlæg med magasineringsevne og ved hvilke
kokningens maksimalbelastning falder gunstig i forhold
til den øvrige belastning, har lettere for at løse kok
ningens opgaver alene, mens de verker som har sin kraft
fra naturlige jevndrifts-anlæg har lettest for at løse
kokeopgaven i foi-bindelse med andre opgaver, heriblandt
opvarmning. De verker som producerer og sælger
kilowattimer har kanske den letteste opgave naar det
gjælder at faa den elektriske kokning indført i alle
hjem, men der er heller ingen grund til at fortvile
ved de verker som producerer kilowatt-aar. Opgaven
kan løses ogsaa der paa en naturlig og nationaløkono
misk maate. Hertil skal der kommes tilbake i det efter
følgende. Opgaven kan ikke løses ved en almindelig
overgang fra aarspris-tarif til kilowattime-tarif.
fikseres en pris paa kr. 200.00 pr. kilowatt-aar eller
6 øre pr. kilowattime for den hele levering fordi om
denne pris for tiden er den gjennemsnitlige produk
tionspris? Der sættes jo derved en bom for utnyttel
sen av vort lands energikilder paa omraader, hvor
disse faktisk kan konkurrere med utlandets kul og
koks. Vi beskatter nu faktisk vor elektricitet og os
seiv til bedste for utlandet, fordi vi ikke gjør bruk
av princippet med tilknytningsavgift. Dette gjælder
likegyldig om der anvendes aarspris eller kilowattime
pris.
Det mest aktuelle spørsmaal skulde vel efter dette
være det: Paa hvilken basis skal tilknytningsavgiften
opkræves? Her træder retfærdighetshensyn og de so
ciale hensyn i förgrunden. Der har været anvendt og
blir anvendt forskjellige fremgangsmaater. En avgift
pr. tilknytning vikle virke saavel uretfærdig som uso
cial. Det er ikke slik navnet tilknytningsavgift skal
forstaaes. En avgift beregnet efter antal beboere av
leiligheten vilde være endnu mere uretfærdig og uso
cial. Tilknytningsavgiften vilde i begge disse tilfælder
træffe de mindre bemidlecle hjem uforholdsmæssig steikt.
Vi finder et godt holdepunkt for hvorledes tilknyt
ningsavgiften bør beregnes naar vi undersøker hvad
tilknytningen har været betinget av eller hvis vi spør;
Hvilket forbruk av elektricitet kan lettest bære tilknyt
ningsavgiften? Ad begge veier kommer vi til det elek
triske lys. Det er det elektriske lys folk vil ha naar
de gaar til verket og ønsker tilknytning. Den elektri
ske strøm er ogsaa alle andre belysningsmidler saa
overlegen, at prisen paa denne kunde være adskillig
høiere end nu uten at folk i nævneværdig grad vikle
undvære det elektriske lys. Det er da naturlig at paa
lægge tilknytningsavgiften i forhold til behovet for lys
(ikke forbruket, men behovet). Dette er større jo større
den grundflate er som skal belyses. Det er den belyste
grundflate som maa tjene som basis for tilknytnings
avgiften. Det kan ske paa den maate at avgiften be
regnes pr. kvadratmeter gulvflate, eller som ingeniør
Grosch foreslog, at den beregnes efter antal værelser.
Den sidste fremgangsmaate kunde synes enklere, men
er det neppe, ti bestemmelsen av antal værelser kan
i mange tilfælder være vanskelig, f. eks. hvor værel
seue gaar mere eller mindre over i hinanden uten or
dentlig skillevæg eller hvor værelsene nærmer sig stør
relsen av kot. Bestemmelsen av den bebodde grund
flate i kvadratmeter kan ved første øiekast synes no
get komplicert, men kan sko meget enkelt, f. eks. som
det gjøres i Ontario, ved at bestemme husets grund
flate, multiplicere denne med antal bebodde etager og
derefter fratrække 10 %. Den bebodde grundflate er
kjendt for hvert enkelt hus. Det er ikke nødvendig
at foreta nogen utmaaling. Man kan trække fra 10 %
eller 20 % for vægger og ytre rum, det er nærmest
en smaksak, og fordele grundflaten i huset paa leie
boerne i forhold til leiens størrelse, ialfald i hver
etage i forhold til leiens størrlese. Det skulde
saaledes være,en bagatel at finde et tal for den be
lyste grundflates størrelse i kvadratmeter, i det mind
ste tal som med tilstrækkelig nøiagtighet angir grund-
Efter at der nu har været gjort et forsøk paa at
sæite aarspris-tariffen og kilowattime-tariffen hver paa
den plads som tilkommer dem, skal der gaaes tilbake
til omtalen av tilknytningsavgiften. Som det vil for
staaes er tilknytningsavgiften ikke betinget av om ta
riffen er en aarsprls-tarif, en kilowattime-tarif eller
en blandet tarif. I alie tilfælder er tilknytningsavgif
ten paa sin plads. Denne form av tariffer er den
cneste som kan forsvares nationaløkonomisk set. La
os f. eks. si at et elektricitetsverk kan levere kraft ut
over den nu leverte kraftmængde til en pris av kr. 100.00
pr. kilowatt-aar eller f. eks. 3 øre pr. kilowattime, og
at det faktisk viser sig at disse priser er saa fordel
agtige for forbrukerne at det lønner sig at anvende
elektricitet til kokning og delvis til opvarmning, og ikke
bare lønner sig, men at der kan opnaaes besparelser
derved, kan det da forsvares nationaløkonomisk at der
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
