Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 6
kr. 100.00 pr. kilowatt gjennemsnit, d. v. s. kr. 70.00
gjennemsnitlig pr. husholdningsabonnent. En beboel
sesleilighct som er halvt saa stor som den gjennemsnit
lige beboelsesleilighet vilde faa en tilknytningsavgift
paa 35 kroner, mens en beboelsesleilighet som er dob
belt saa stor som den gjennemsnitlige vilde faa en
tilknytningsavgift paa 140 kroner. Hvis en abonnent
har en leilighet som er halvt saa stor som den gjen
nemsnitlige og et abonnement som er halvt saa stort som
det gjennemsnitlige, vil hans betaling til verket bli nøi
agtig like stor som tidligere. Det samme gjælder den
abonnent som har en dobbelt saa stor leilighet og et
dobbelt saa stort abonnement, eller tre gange saa stor
leilighet og tre gange saa stort abonnement. Den abon
nent som abonnerer paa mere strøm end tilsvarende
hans leillghets størrelse vil faa en billigere pris end
nu, mens den abonnent som har en stor leilighét
og et litet abonnement vil faa mere at betale. For
samtlige gjælder det at alt forbruk utover det de har
vi 1 koste halvparten saa meget som det et tilsvarende
forbruk kostet tidligere. Det skulde vel ikke være nød
vendig nærmere at paavise at dette maa resultere i
øket forbruk og økede indtægter for elektricitetsver
kene, og dette sker ikke under tilsidesættelse av øko
nomiske interesser, men i overensstemmelse dermed.
flatenes relative størrelse, og det er jo kun det som
trænges. Værelseantallet gir derimot et feilagtig bil
lede av leilighetens størrelse. Dette forstaar man bedst
naar man sararaenligner smaakotleilighetene bygget un
der krigen med førkrigsleiligheter med. store riunme
lige værelser. Anvendelsen av Værelsenes antal til ba
sis for bestemmelsen av tilknytningsavgiften er des
uten ogsaa lite social, ti de mindre bemidledes leilighe
ter er mange gange smaa ikke bare ved at værelses
antallet er litet, men ogsaa derved at rummene er
trange. La os tænke os en arbeider som bebor 3 smaa
rum. Han skulde altsaa i tilfælde værelsesantallet blev
lagt til grund betale halvparten saa meget i tilknyt
ningsavgift som den velsituerte vestkantbeboer med 6
store prægtige værelser. Det er saaledes den bebodde
grundflates størrelse som maa lægges til grund for av
giften og ikke værelseantallet. Begge dele har været
praktisert. I Ontario anvendes en beregning efter
grundflatens størrelse i kvadratfot. I Berlin anvendtes
i den tid Potsdam-tariffen blev benyttet der en bereg
uing efter grundflatens størrelse, og sandsynligvis er
dotte ogsaa tilfælde i Potsdam. Ogsaa ien større række
svenske byer anvendes grundflatens størrelse i kvadrat
meter som basis. Hvis tilknytningsavgiften var for
holdsvis ubetydelig, kunde det været mere likegyldig
hvad man vælger, men saa helt ubetydelig vil den ikke
bli, I og for sig er valget mellem den ene og den
anden fremgangsmaate ikke det avgjørende. For at
undgaa uretfærdighet bør grundflatens størrelse væl
ges som basis.
Fordelene ved fællestariffene sammenlignet med
rene kilowatttime-tariffer og rene aarspris-tariffer er:
1. Verket opnaar en høiere pris for den normale
levering til lys uten at gjøre bruk av ekstra maale
apparater som fordyrer elektriciteten for forbrukerne.
Den høiere pris paa lyset tvinger ikke abonnentene til
unødig sparing.
Noget av det væsentlige ved tariffer med tilknyt
ningsavgift er at det blir mulig at opkræve forskjellige
priser for strøm til lys og strøm til andre formaal
uten at der anvendes mere end et maaleapparat eller
en strømbegrænser. Forfatteren har av denne grund
ved en tidligere anledning kaldt dem «fællestariffen».
De to tariffer som ing. Grosch i sit foredrag omtalte
under betegnelsen Amsterdam-tariffen og Potsdam
tariffen hører med til fællestariffene. Fællestariffen
brukes foruten i Amsterdam og i Potsdam i hele Onta
rio, i forskjellige byer i De Forenede Stater, en række
byer i Sverige og her i landet i Aalesund. Den tarif
som ;er kommet til anvendelse i Aalesund synes dog
mindre heldig. Ogsaa den tarif som ing. Ha-ukaas-
Malde foreslog i «Elektroteknisk Tidsskrift» nr. 10 for
1926 er en form for fællestarif. Den adskiller sig fra
de øvrige derved at der blev foreslaat ikke bare to
priser, en for lys og en for andet bruk, men tre, en
for lys, en for kokning og en for opvarmning.
2. Verket kan, om det har behov for det, opnaa
en større indtægt, uanset øket forbruk, samtidig med
at prisen paa strøm til andet bruk end lys sættes ned.
3. Paa grund av don lavere pris som blir gjæl
dende for økningen av strømabonnementet vil forbru
ket gaa op og følgelig vil der bli bedre balance i ad
skillige elektricitetsverkers regnskaper.
4. Elektriciteten vil bli utnyttet efter nationaløko
nomiske principper og bli anvendt til kokning og op
varmning der hvor det er økonomisk at anvende den
dertil. Derved vil landet bli mere selvhjulpent og vi
vil kunne skaffe beskjæftigelse til flere folk inden
vort land.
Fællestariffen er av større interesse for vort land
end noget andet:
1. fordi vi ingen kulforekomster har, bortset fra
Svalbards,
Fællestariffene kan anvendes med passende til
lempning for salg til kontorer, butikker, fabriklokaler
o.s.v., og overalt med stor fordel, men herom eventuelt
en anden gang.
2. fordi elektriciteten her i landet kan produceres
saa billig, at den om den rigtige tarifform vælges, kan
komme til utstrakt anvendelse paa mange omraader,
hvor den nu anvendes forholdsvis litet,
La os tænke os hvorledes en fællestarif bygget paa
aarspris vil virke i husholdningene. La os tænke os
at aarsprisen før fællestariffen indføres er ler. 200.00,
at det gjennemsnitlige forbruk er 700 watt pr. hus
holdning, og at verket med fordel kan levere kraft ut
over den nuværende levering for kr. 100.00 pr. kilowatt
aar. Tilknytningsavgiften maatte isaafald utgjøre
3. fordi flere av vore verker ligger med store mæng
der nsolgt kraft,
4. fordi vi har vanskelig for at skaffe beskjæfti
gelse til vor egen befolkning.
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
