Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En bemerkning til diplomingeniør Grosch.
(Foredrag gjengit i E.T.T. nr. 3.)
Tønsberg den 14. febr. 1927.
Dag Hoycm.
No. 6, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
idet koks i magasinovn tilsvarer 200 kWh.« Jeg mener
dette tal er for høit for alraindelige stueovne med det
ukyndige tilsyn disse faar.
Til bestemmelse av antal kW-timer til belysning
ved overgang til kW-timetarif er foreslaat at antal
værelser, gaardens størrelse etc. skal lægges til grund
for beregningen, kfr. dipl.ing. Grosch’s foredrag i
E.T.T. nr. 3 d. a. Ved vor tarifform derimot er det
om at gjøre at fastlægge lysstrømmen efter den an
tatte maksiraalbelastning som igjen staar i et visst
forhold til antal installerte lamper. Derfor blev til
bestemmelse av lysstrømmen eintal installerte lamper
lagt til grund.
Jeg er iøvrigt enig i at strøm til værelseopvarm
ning blir uøkonomisk og at adgangen hertil gjennem
aarspristarifen er uheldig for verkernes økonomi. Vi
kan allikevel være enige om, at større varmeanlæg kan
bli til fordel for verket, naar dettes interesser ivaretas,
og at den med koks ækvivalente elektriske energi
mængde raaa forsøkes holdt tydelig frera. Jeg vil her
sammenholde ing. Grosch’s opgave med resultatet fra
et meget moderne varmeanlæg paa 400 kW, som jeg
har foretat omhyggelige prøver ved.
Fig. 1 viser en kurve over den samtidighetsfaktor
vi har lagt til grund ved fastsættelsen av lysstrømmen
i avhængighet av antal installerte lamper. Fra 1— 5
lamper er samtidighetsfaktoren lik 1 og den tilsvarende
lysstrøm 100 Watt og stiger denne for hver lampe og
er for 32 lamper ved en samtidighetsfaktor av 0,52
lik 500 Watt. Her stanser stigningen og er for alle
anlæg med 32 lamper og derover 500 Watt (herifrå
undtat hoteller, pensionater, etc.)
Prøven spænder over et tidsrum paa 55 dage
vinteren 1924/25 og samme tidsrum paafølgende aar.
Bygningen har moderne ventilationssystem uten kunstig
forcering. Regulering eller luftning gjennem dører eller
vinduer forekommer ikke. Prøveperiodens midlere tem
peraturdifferance er fundet ved planimetrering av kur
verne fra termografer opstillet i det fri og indendørs.
Differancen var det ene aar 23,3 gr., det andet aar
21,3 gr., saa veirforholdene har været meget like.
Resultatet blev at 1 hl. koks ækvivalertes med 2 16,8
kWh. uten hensyntagen til noget utenom den rent
termiske side ved hkestillingen.
Der blir fremholdt at ved overgang til kW-time
tarif blir der billigere adgang for smaa abonnenter
til at faa kokestrøm da denne tarif vil virke retfærdigere
derved at kun den del av abonnementet som virkelig
benyttes til lys blir at betale efter lysstrømpris, og ikke
som ved fast aarspris-tarif at srpaa og store abonnenter
betaler samme pris, men det vil sees at omtalte aars
pristarif byr de smaa abonnenter samme adgang til
billig kokestrøm som en eventuel kW-timetarif vilde
gjøre.v
Nu mener jeg, naar et saa moderne anlæg med
fast fyrbøter ikke opnaar et bedre resultat, at magasin
ovnen er git en altfor god virkningsgrad og at 150
kWh. pr. hl. koks vil ligge virkeligheten nærmere.
En abonnent med 5 lamper betaler efter vore
tarifer kr. 179.— pr. kW/aar i vinterhalvaaret og kr.
152.— pr. kW/aar i sommerhalvaaret, mens derimot en
abonnent med 32 lamper og derover betaler i vinter
halvaaret kr. 295.— pr. kW/aar og i sommerhalvaaret
kr. 280.— pr. kW/aar. Saa stor prisforskjel pr. kW/aar
mellem en liten og en stor abonnent blir det derimot
ikke saa snart den større abonnent gaar op med sit
abonnement, f. eks. i 2 kW, og prisen vil da være
kr, 222.— pr. kW/aar i - vinterhalvaaret og kr. 200. —
pr. kW/aar i sommerhalvaaret. Man vil derfor se at
tarifen ogsaa ansporer til stort forbruk.
Nævnte elektriske anlæg nytter natstrømmen og
magasinerer derfor varmen. Tapet blir ikke stort, men
3— 5 pct. gaar formodentlig tapt. Under koksfyringen
blev ikke magasinet brukt. En sammenligning av
slagget fra dette større anlæg med slagget fra leilig
heternes ovne viser ikke liten forskjel. Heller ikke
ovnens indre belæg efter at stueovnen har været op
fyrt diverse ganger. Hertil kommer den ofte helt vil
kaarlige trækregulering som företas av familjens enkelte
lemmer og det varmetap som derved opstaar.
Den nu hævdvundne formel for fasllægning av
kWh-prisen ved varmeanlæg, nemlig; koksen tonpris i
orer dividert med 5000 = kWh.pris, raaa nu alle holde
fast ved. Da 1 ton koks utgjør 22 til 24 hl., vil ogsaa
den av mig foretagne prøve bekræfte rigtigheten herav.
(23*216,8 = 5000). Yttervæggernes varmetap blev ved
samme anledning beregnet efter de av prof. Rietschel
fundne transmissionskoefficienter. Ved omgjøring av de
enkelte ytterflater til vægflater gav varmebruket en
koefficient = 1,001. Rietschel har for denne væg 1,000.
Delte er en kontrol paa prøvens rigtighet.
Jeg har bitt meike i et punkt av dette ut
merkede foredrag som jeg synes trænger en bemerk
ning. Dette gjælder følgende uttalelse om elektriciteten
til opvarmning: »For at kunne konkurrere med koks
til 3 kr. hl. kan strømmen bare koste 1,5 øre kWh.,
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
