Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo, 11. mars 1927.
H. Grosch.
Husholdningstarifer.
No. 9, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Vi har förelagt ovenstaaende for ingeniør Grosch,
som bemerker følgende.
heten av samkjøring, maa det i end høiere grad for
bause, at han ikke med et ord omtaler samkjøringen i
sin artikel, som dog ellers med hensyn til grundighet,
ikke later noget tilbake at ønske.
Ingeniør Berg søker nu at bortforklare den feil
han har begaat ved at benytte elektricitetsverkets total
belastningskurve for at bevise at husholdningsbelastnin
gens maksimum og den anden belastnings maksimum
falder sammen. Han prøver ogsaa at paavise at min
fremgangsmaate for beregning av industribelastnings -
kurven (den anden belastning) er feilagtig, og paastaar
bl. a. at jeg ikke har tat hensyn til den levering som
om søndagen finder sted til sporvei, teatre, kinemato
grafer etc. Jeg skal i den anledning citere hvad jeg
sier herom i E. T. T. nr. 7: «Helt rigtig er denne
(industribelastningskurven) selvfølgelig ikke, idet der
jo ogsaa om søndagen forekommer en del belastning
som ikke kan henregnes til hnsholdningsbelastning, men
det er her udelukkende kurvens form som interesserer,
og denne influeres ikke væsentlig herav.» Dette be
vises bedst derved at industribelastningskurven faar
det samme forløp om man for beregning av industri
belastningen benytter en normal søndagsbelastnings
kurve eller belastningskurve for Iste juledag, da som
bekjendt alle forlystelsessteder er stængt. Paa denne
dag forekommer heller ingen anden forretnings- og
industribeiastning end opvarmningsbelastning som er
konstant, og derfor ingen indflydelse har paa belast
ningskurvens form.
Ingeniør Berg uttaler til slutning, at han finder
det eiendommelig at der kan bli foreslaat en almindelig
overgang til kilowattime-tarif uanset de forhold som er
tilstede ved de enkelte verker. Jeg skal ikke trætte
med flere citater, men vil henstille til ingeniør Berg
at læse referatet av mit foredrag om igjen. Han vil
da se at noget saadant forslag ikke er fremkommet.
Ingeniør Lars Bergs artikel i E. T. T. nr. 5 og 6
frister mig til et indlæg i diskussionen, omendskjønt
jeg som repræsentant for et firma som fabrikerer elek
triske komfyrer muligens burde holde mig utenfor. Jeg
regner imidlertid med at man i et fagtidsskrift blir
bedømt efter hvad man har at fremføre og ikke efter
de uædle hensigter som man i dagspressen meget virk
ningsfuldt kan- peke paa.
Den første del av ingeniør Bergs artikel skal jeg
ikke gaa nærmere ind paa, idet jeg ikke har det nød
vendige underlag med hensyn til belastningskurver til
at kunne diskutere dette i detail. Jeg har dog et sterkt
indtryk av at lian leverer et godt bevis for den gamle
sats, at man ikke kan faa mere ut av matematiken end
man til at begynde med putter ind i den i form av
forutsætnihger. Er forutsætningerne gale blir ogsaa
resultatet derefter.
Hvad folks forskjellige sædvaner paa søndage og
hvérdage angaar, saa fremholder ingeniør Berg, naar
det gjælder mine kurver, at der maa tas hensyn hertil,
hvormed han altsaa indrømmer at husholdningsbelast
n ingen er variabel. Ikke destomindre paastaar han
straks efter, hvor det handler sig om haus egne kurver,
at husholdningsbelastningen er konstant hele døgnet
igjennem. Tjl belysning av logiken i hans ræsonncment
er dette moment av interesse, men forøvrig er det gan
ske bet3’dningsløst.
Jeg er helt enig med ingeniør Grosch i at en kWt
tarif nu er paakrævet, og dens hensigt maa efter min
mening være at opnaa en almindelig anvendelse av elek
trisk strøm til kokning. Ser man paa de kjendte grup
per for elektricitetsforbruk — belysning, kokning og
opvarmning — saa kan man for strøm til belysning
betale en meget høi pris. Til kokning maa man ialfald
kunne regne med at man kan betale hvad de]1 tilsvarer
gasprisen eller 7y2 øre pr. kWt. ved 18 øre pr. cbm., og
for opvarmning hvad der tilsvarer koksprisen eller iy2
øre pr. kWt. ved den nuværende pris. Det skulde da
synes selvfølgelig at alle kræfter blev sat ind paa først
og fremst at forsyne det behov som kan betale den
høieste pris, og saa faar man efterpaa, naar dette er
dækket, avgjøre hvorvidt man kan levere strømmen bil
lig nok til opvarmning.
Det gaar selvsagt ikke an at bygge paa en belast
ningskurve bare for et enkelt strøk (Skøyen), hvor der
hovedsagelig bor større konsumenter som har anledning
Ul at utnytte strømmen hele døgnet igjennem. Hos
disse kan nok belastningen være forholdsvis konstant,
endskjønt belastningskurven seiv her er langt fra en
horisontal linje. Hos de mindre konsumenter derimot,
som ikke har anledning til i samme utstræknlng at ut
nytte strømmen, er belastningen adskillig mere variabel,
og disse konsumenter er i Oslo i flertal. Av elektrici
tetsverkets 66,000 vippeabonnenter har néinlig 64 %
indtil 500 watt, 22 % fra 500—1000 watt og kun 14 %
over 1000 watt.
Ingeniør Berg kjender nu pludselig meget godt til
at samtidighetsfaktoren kan bli betydelig lavere end
0,50. Han sier imidlertid herom i sin artikel: «De
som har faat samtidighetsfaktoren i blodet, vil sikkert
si at dette er en betingelse som ikke kan opfyldes. Der
med skulde igjen beviset være ført.» Kommentarer er
overflødige.
Det kan selvfølgelig indvendes at kokningen er en
saa ubehagelig belastuingsform at strømmen til dette
øiemed betinger høiere fremstillingsomkostninger, men
denne indvending mener jeg er helt tilbakevist ved den
foreliggende statistik ( kfr. bl. a. opgave om samtidig
hetsfaktor opgit i ingeniør Grosch’s artikel i E. E. T.
nr. 7). Det er efter min mening et spørsmaal om ikke
kokebelastningen er en meget behagelig form for be-
Efter ingeniør Bergs oplysning om at han var
blandt de første her i landet som forfegtet nødvendig-
Hr. redaktør.
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
