Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo, 14. mars 1927.
/. Eckhoff.
Husholdningstarifer.
1927, No. 9
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
dimensionert derefter. Efterhvert er imidlertid belast
ningen øket uten at installationen er blit tilsvarende for
sterket. Dette vil særlig være tilfælde ved verker hvor
strømmen sælges efter kombineret tarif, d. v, s. hele
anlægget er et abonnement. Ved saadanne installationer,
hvor ledningerne kanske stadig er fuldbelastet og
muligens i mange tilfælder overbelastet, er der bestandig
tilstede en mulighet for skadelig opvarmning av led
ninger og kontakter. Der er ogsaa anlæg med sær
skilte installationer for lys- og kokebelastning som er
slaat sammen til et abonnement, og ved saadanne
anlæg kan man let risikere at abonnenten overbelaster
lysinstallationen ved tilknytning av større tekniske
apparater til denne.
lastning, idet der, seiv om der er nogen variation over
døgnet, kun blir tale om døgnregulering, mens belast
ningen over aaret blir helt jevn. I motsætning hertil
vil f. eks. varmebelastningen gi en høist ujevn aars
belastning med en meget uvelkommen top paa den mør
keste og koldeste tid.
Er man enig saa langt blir spørsmaalet hvorledes
man bedst skal opnaa at faa kokningen ahnindelig ind
ført. Det naturlige skulde da være at sælge strømmen
billig og paa en saadan maate at billige, enkle og
greie apparater kan anvendes. Det er her maalertari
fens fordele kommer ind, idet man kan anvende van
lige kokeplater og slaa dem paa efter behag naar kok
ningen skal utføres. Vippetarifen fører naturlig til
magasinkonstruktioner, som betinger et betydelig kapi
talutlæg for konsumenten, samtidig som kWt-forbruket
er betydelig, idet 2/s av energien gaar til opvarmning
eller et behov som ikke betinger den nævnte høiere pris.
Ved at benytte en todelt husholdningstarif frem
tvinger verket en høist paakrævet nyinstallation hos
de abonnenter som hittil har hat sit hele forbruk paa
den gamle lysinstallation. Som paapekt av ing. Berg
vil en saadan nyinstallation i de fleste tilfælder være
en bagatel, og abonnenten vil desuten faa erstatning
for sine utlæg, idet han ved denne nyinstallation faar
adgang til det billige kokeabonneraent. Jeg forutsætter
da, hvad ing. Berg ikke synes at gjøre i forbindelse
med dette sit forslag til husholdningstarif, at prisen
paa kokestrømmen ligger adskillig under prisen paa
lysstrømraen. Derved henvises ogsaa de abonnenter
som allerede har to installationer til kun at benytte
lys og smaaapparater paa lysinstallationen, og de større
forbruksapparater maa tilknyttes den for denne belast
ning dimensionerte installation.
Naar jeg nævnte at ingeniør Bergs artikel var for
anledningen til at nærværende fremkommer, var det
fordi han i slutten av sin artikel nævner en tarif som
jeg mener har meget for sig som forholdene engang
ligger an hos os. Efter denne tarif betales strømmen
til lys og stikkontaktapparater efter vippe, mens strøm
til kokning, naar kokeapparaterne er fast tilkoblet, be
tales efter maaler. Ordningen er helt valgfri, og dette
er efter min mening dens styrke. Som man har set
av dagspressen ser ikke publikum paa spørsmaalet vippe
og maaler med helt samme øine som os fagfolk, men
opfatningen er for det meste den, at vippe er det sam
me som billig strøm og maaler er dyr strøm. Vil man
derfor ha publikum med sig, og uten det kommer man
i en sak som denne ikke særlig langt, maa man ikke
gi det en saadan form at det blir en for
dyrelse, men helst gi konsumenten frit valg, saaledes
at han seiv kan overbevise sig om og erfare at ordnin
gen virkelig er fordelagtigere. Endelig maa Elektrici
tetsverket ved fastsættelsen av kWt-prisen betænke at
man nu ved 180 kr. pr. kW-aar og f. eks. 6000 timers
brukstid sælger strømmen for 3 øre pr. kWt. og ikke
sætte en saa høi kWt-pris at utviklingen derigjennem
liæmmes.
Elektrificering av de store franske
jernbanenet.
For kort tid siden fandt den officielle aapning av
elektrificeringen av Paris— Orleans-banen sted i over
vær av den franske minister for de ofifentlige arbeider,
Mr. Tardieu.
Ved denne anledning turde det være av interesse
at henvise til de grundige og omfangsrike arbeider
som er utført i Frankrige i de sidste aar for at mo
dernisere de store jernbanenet samt for at forhøie deres
ydelsesevne og i særdeleshet for at gjøre landet mindre
avhængig av utlandet i det vigtige brændstofspørsmaal.
En vigtig strækning har nu fundet sin avslutning
ved den officielle aapning av Paris—Orleans-banens
(P.-O.-banen) første del, utført under ledelse av bane
selskapets dygtige overingeniør, Mr. H. Parodi, en
forkjæmper for den elektriske traktion i Frankrige.
Hr. ing. Lars Berg foreslaar i sin utredning av
tarifspørsmaalet en larifforra som nødvendiggjør en
opdeling av en forbrukers anlæg i to abonnement.
Denne opdeling av anlægget finder ing. Berg av ret
færdighetshensyn at maatte betegne som en mangel
ved tarifformen. Jeg vil i motsætning hertil tillate mig
at betegne denne opdeling som en fordel i mange
tilfælder, og skal i korthet anføre den vigtigste grund
for en saadan paastand.
Til læsernes orientering bør de hovedsageligste
punkter nævnes for den til idag utførte elektrificering.
Elektrificeringen av strækningen Paris—Vierzon
opviser den første fase av totalprojektet. Programmet
omfatter 232 km. sidelinjer og 654 kra. hovedlinjer.
Den for tiden elektrificerte del utgjør 204 kra. og
omfatter 700 utrustede skinnekilometer. Forstadstrafiken
De husinstallationer som blev utført for 10 —15
aar siden var væsentlig beregnet for lysbelastning og
Reidar Smith.
Nesttun, den 3. mars 1927.
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
