Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg er blit gjort bekjendt med ingeniør Mohrs
anledning tillate mig at anføre:
betydning.
være opstillet saaledes:
II. SommcrfehU.
Husholdningstarifer.
Av ingeniør John Dybwad.
1927, No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
klausulen adskillig snevrere, idet den lød: »Fra den
dag fabrikvirksomheten tar sin begyndelse eller raaksi
neriet sættes igang til prøvning eller til drift, optas ny
forsikring paa et aar med fuld fabrikpræmie«.
artikel angaaende ovennævnte spørsmaal og skal i den
Den omfatter saaledes overbodet ikke monterings
prøven, hvilket naturligvis støtte paa vanskeligheter og
viiket urimelig.
kjøre« og »prøvedrift* omfatter, er det ikke tilstræk
kelig at behandle disse uttryk løsrevet fra enhver for
bindelse med hvorfor og hvordan de er anvendt.
Ingeniøren, teknikeren eller montøren, der i sit virke
har med bygning og igangsætning av maskineri at
gjøre, vil komme til i det daglige liv at bruke disse
uttryk om hinanden. Jeg er derfor enig med herr
Mohr i at det enkelte ord »prøvekjøre* eller »prøve
drift* i sin almindelighet ikke har faat en begrænset
Til herr Mohrs artikel forøvrig skal anføres, at spørs
maal 3 efter min mening ikke er riklig besväret. En
arbeidsmaskin prøvekjøres indtil den begynder at yde
arbeide; da begynder prøvedriften. Hvordan arbeids
maskinen drives er med hensyn til bedømmelsen av
denne likegyldig.
Det er feilagtig naar det opfattes som om klausulen
kun omfatter »verkstedprøver«. Det er nelop prøve
kjøring, saaledes som herr Mohr forstaar ordet, paa
det senere stadium »montert paa det sted hvor den skal
komme til anvendelse« som forsikringen dækker.
Helt anderledes stiller det sig imidlertid, naar ut-
trykkene ikke anvendes løsrevet i sin almindelighet,
men er knyttet til et kontraktsforhold og stillet sammen
og i motsætning til hinanden. Det er kun i dette
sidste tilfælde forsikringsselskapene anvender uttrykkene, At herr Mohr finder at kunde gradere sakkyndig
heten blandt ham tildels ukjendte personer, skal jeg
ikke hefte mig ved, men hvis han tror at forsikrings
selskapene med »fordreiet betydning* av »almindelige
faguttryk« fører »godtroende forsikringstagere bak lyset,«
da har han liten forstaaelse av selskapenes forretnings
førsel og ikke høie tanker om de industridrivendes
fatteevne.
altsaa kim samtidig og i motsætning til hinanden.
Ved bedømmelsen maa man ogsaa være opmerk-
som paa i hvilke lilfælder forsikringsselskapene an
vender betegnelsen, nemlig kun h\ or det gjælder en
fabrik under opførelse og indredning, og naar forsik
ringstageren ikke kan eller ønsker at underkaste sig
de bestemmelser, præmieberegninger etc., som maa
knytte sig til anlægget i drift, altsaa forsikring tegnet
paa billigste maate, men selvsagt med begrænset an
svar for forsikringsselskapet. Den ene hænger jo nøie
sammen med det andet. Policens tekst vil som regel
Herr Mohr er misfornoiet over en voldgiftsretsav
gjørelse og nævner at voldgiften lot sig lede av selska
pets »vidner.« Jeg var et av de saakaldte »vidner«,
og jeg blev natunigvis sat ind i den sak som skulde
behandles, i motsætning til hvad herr Mohr anfører.
At jeg var tilkaldt av forsikringsselskapet er riktig,
men at jeg naturligvis stod helt uavhængig i mine
svar paa de reiste spørsmaal, trodde jeg det var over
flødig at fremholde. Var noget andet tilfælde med
de av herr Mohr lilkaldte sakkyndige, saa er det i
høi grad beklagelig.
Hvis herr Mohr vilde fremlægge saken i sin helhet
og ikke de 3 reiste spørsmaal, der ikke har noget
direkte med denne at gjøre, skulde jeg anta at enhver
driftsleder vilde være klar over hvad der ved hans
bedrift var • prøvekjøring og om prøvedrift var paa
begyndt.
Ingeniør H. Grosch’s foredrag og den diskussion som
fulgte umiddelbart paa samme møte syntes for de aller
flestes vedkommende at samstemme i at vippetariffen
nu ikke længer har nogen fordeler, men derimot saa
mange mangler, at den ikke længer er hensigtsmæssig
for verkerne. Som vigtigste aarsak hertil anføres bruks
tidens stadig stigende tendens, som blandt andet skulde
ha sin grund i det «enorme sløseri med strømmen».
Ingeniør Aspestrand uttalte ifølge referatet: «Det nu-
Naar man skal bedømme hvad uttrykkene »prøve-
Det er tillat uten forhøielse av præmien at prøve-
foregaar ingen anden ildsfarlig bedrift end den med
bygge- og monteringsarbeidet förbundne.
kjøre maskineriet. Men fra den dag maskineriet sæt
tes i gang til prøvedrift eller til drift, eller fabrik
virksomhet tar sin begyndelse, optas ny forsikring paa
ikke kortere tid end 1 aar med fuld fabrikpræmie, og
der kan da ristorneres for den tilbakestaaende tid paa
tidligere police.
Policen — kontrakten — gir et tydelig uttryk for
at forsikringen er tegnet paa en byggerisiko og ikke
paa en driftsrisiko. At der under byggetiden ofte prøve
kjøres maskiner f. eks. av montørene, kanske længe
før fabriken er færdig, er givet, og dette har selskapene
av praktiske og stort seet ogsaa av risikomæssige
grunde saaledes henført under byggerisikoen.
Drift — produktion — enten til prøve eller endelig
drift betinger imidlertid som regel helt andre vilkaar
end byggerisikoen, hvorfor ny forsikring kræves. Den
forsikringstager, som derfor tænker litt nærmere over
hvor langt forsikringen rækker og hvilken risiko sel
skapet har overtat, vil snart være klar over hvad prøve
drift er og hvad i motsætning hertil prøvekjøring omfatter.
Den ovenfor citerle igangsætningsklausul har i
aarenes løp undergaat forandringer. Før 1915 var
138
Kr paa fabrikbygning av sten (træ) under
opførelse og indredning med tilhørende og paa stedet
værende materialer og arbeide samt maskiner til og
under montering, beliggende Paa stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
