Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belastningen ved Oslo Elektricitetsverk.
46.000
45.000
46.000
49.500
50.000
5 1.000
50.500
5°-5°°
5°-5°°
49.600
49.400
44.500
45.000
46.000
48.500
5 2.000
56.000
57.000
59.000
57.000
56.000
5 2.000
52.50°
52.000
5 2.000
5 1.000
7
8
9
Husholdningstarifer.
Svar til ingeniørene Grosch, Ekhoff og Smilh.
1927, No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
paa dette felt vil der vel endnu kunne utrettes meget
til fordel for verkerne.
Av det som fofan er riæynt vil det forstaaes, at
jeg holder paa den indarbeidede faste aarspris. Denne
er jo ogsaa grundstammen i økonomien for et vekk
som f. eks. Oslo Elektricitetsverk. Det er dog ikke
derfor min mening at Oslo ogsaa kunde sælge energi
til husholdningerne efter kWh-tarif, men som in
geniør Lars Berg har nævnt, vil det være urigtig
og farlig at gaa hertil medmindre der samtidig stilles
fordring om en mindsteavgift pr. aar. Men her er
vi igjen inde paa aarspristarifen. Ialfald nærmer
man sig denne paany i principet.
Videre mener jeg i motsætning til ingeniør Grosch,
at det vil være et feilgrep for et verk som Oslo, om
man stænger for anvendeise av elektrisk opvarmning
i hjemmene. Ti det vil man jo faktisk gjøre om kWh
tarifen blev obligatorisk med f. eks. 6 øre pr. kWh.
Jeg mener at nctop ved kWh-tarif er det nødvendig
for et verk som Oslo at tillate, d. v. s. begunstige op
varmningen, for hvorledes skulde det vel være mulig
for verket, billig tarif forutsat, at opnaa de samme
indtægter som hittil, naar forbruket alene skulde ba
seres paa lys og kokning? En voldsom tilbakegang i
indtægterne vikle jo bli følgen, og verket vikle des
uten sitte igjen uten dækning for de ulæg som en
almindelig overgang til kWh-tarif ialfald maa forut
sees at medføre.
træder maksimalbelastningen paa 1. juledag kl. 5.30 og
dette maksimum ligger 3% over belastningen kl. 4. Ved
de av ingeniør Grosch benyttede søndagskurver indtræder
maksimalbelastningen kl. 8, henholdsvis kl. 7 og utgjør
ca. 12 % henholdsvis 8 % mere end belastningen
kl. 4 de samme dage. Hvis der skal kunne utledes
noget av belastningskurven 1. juledag saa maa det være
hvad jeg har fremholdt, at belastningskurvens forløp er
forholdsvis horisontalt og at belastningens maksimum
tilnærmet indtræfter kl. 4.
Herr Grosch mener at kunne paavise manglende
logik i mit svar paa hans indlæg. Det burde ikke ha
været saa vanskelig at finde den rette mening. For
det første har jeg ikke paastaat at husholdningsbelast
ningen er konstant hele døgnet igjennem, men at den
paa den tid det her dreier sig om, den mørkeste tid
av aaret, maa være tilnærmct konstant. For en hverdag
er dette rigtig, ialfald forutsat at ingeniør Groschs
paastand om at den gjennerasnitlige aarlige brukstid
for husholdningsbelastningen er 5000 timer er rigtig.
For søndagskurven har jeg intet slikt paastaat. Søn
dagskurven har jeg i det hele tat ikke bekymret mig
om, da den er uten betydning for elektricitetsverkets
maksimalbelastning. Nogen avvikelse fra den horison
tale linje vil der selvsagt være, seiv paa en hverdag,
det blev jo ogsaa paavist ved mine kurver fra Skøyen
transformatorstation og fra Akers Elektricitetsverk.
Naar avvikelsen fra den horisontale linje imidlertid
som paavist var meget liten dagen igjennem, og naar
husholdningsbelastningens maksimum indtraadte sam
tidig med den anden belastnings maksimum, var den
forenklede fremgangsmaate som blev anvendt av mig
rigtig. Om søndagene staar folk meget senere op.
Kl. g om morgenen er det for en hel del mennesker
endnu nat og elektricitetsverkets belastning ligger der
for paa den tid ikke meget høiere end om natten.
Mens husholdningsbelastningen paa en hverdag øker
bratt fra nätbelastning til dagbelastning før kl. 9 om
morgenen, saa stiger belastningen paa en søndag meget
Ingeniør Grosch mener at jeg har forsøkt at bort
forklare en feil som jeg skal ha begaat. Jeg mener
jeg har paavist at ingeniør Grosch har fundet en feil
hvor der ingen er. Læserne faar dømme.
Ingeniør Grosch synes fremdeles at mene at han
har delt op den samlede belastning mellem hushold
ningsbelastning og anden belastning rigtig og anfører
som et slags bevis herpaa at man faar samme forløp
av » industribelastningen « enten man benytter sig av
en normal søndagsbelastningskurve eller belastnings
kurven for 1. juledag. Hertil skal jeg bemerke at seiv
ikke paa i, juledag er al belastning husholdnings
belastning. Belastningskurven indbefatter ogsaa sporveis
drift, gatebelysning, lysreklame, belysning i utstillings
vinduer og sandsynligvis en del anden belastning utover
husholdningsbelastningen. Dertil kommer at hushold
ningsbelastningens forløp er anderledes paa 1. juledag
(og søndage) end paa hverdage. Folk staar senere op
og middagen spises paa anden tid av dagen, det
sidste har ved fastprisanlæg dog mindre betydning.
Belastningen paa 1. juledag gir allikevel et rigtigere
billede av husholdningsbelastningen paa en hverdag
end de to søndagskurver ing. Grosch har gjort bruk
av. Dette vil sees av nedenstaaende tabel:
Ovenstaaende tal er for de to første søndages ved
kommende tat direkte ut av ingeniør Groschs kurver.
For 1. juledag er tallene opgit mig av Oslo Elektri
citetsverks driftsavdeling. Som det sees av tallene ind-
49.000
49.000
5 1.000
53.000
55°°°
Kl. Søndag 12/12 26. Søndag % 27. I. juledag 1926.
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
