Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Vælges der en flytbar motor til at besørge begge
disse axbeider, saa vil en saadan imidlertid som regel
allikevel kun faa en samlet brukstid paa omkring 100
timer pr. aar.
Konsumenten vil som regel, om det forlanges, kunne
indrette sig saaledes, at bruken av motorerne skar i den
lyse tid av døgnet.
Foregaar salget efter kW.time-pris, volder det in
gen vanskelighet at lægge lamper og smaamotorer under
en fælles maaler, naar denne er indrettet for ujevnt
belastede faser og saaveli induktiv som induktionsfri
belastning.
Kraftbehovet er saaledes for en meget kort tid av
aaret omkring det 10-dobbelte av det daglige behov.
Under saadanne forhold at søke efter en tarif, der
samtidig skulde kunne tilnærmelsesvls tilfredsstille kon
sumentens og verkets fordringer, er helt spildt umake,
seiv om man foreløbig ser bort fra det ekstraordinære
kapitalutlæg til ledninger og transformator.
Foregaar derimot salget efter fast aarspris, saa
opstaar den vanskelighet, at vippen, der egner sig saa
fortræffelig til begrænsning av lyskonsum, ikke kan an
vendes ved benyttelse av motorer. De fleste bygdeverker har her valgt at lægge hoved
vegten paa, at motoren benyttes paa en tid av døgnet,
da verket har ledig kraft; avgiften indrettes da gjerne
saaledes, at den omtrent ekvivalereri utgifterne med be
nyttelse av en benzinmotor eller anden kraftkilde.
Man tvinges da til at anvende enten en overfor
bruksmaaler, der kommer vippen noksaa nær i virke
maate, eller en maaler med maksimumsviser; i begge
tilfælder et kostbarere, mere komplisert og fremfor alt
et mere ømfindtlig kontrolapparat end den enkle kW.-
time-maaler eller den enkle vippe.
For vedkapningens vedkommende lar den indskræn
kede brukstid sig let gjennemføre, idet arbeidet natur
lig falder i de lyse vaarmaaneder. Træskningen deri
mot maa ofte utføres senhøstes, og for verker der seiv
leier og betaler strømmen efter fast aarspris, blir det
derfor av største vigtighet at ha herredømmet over og
ordne træskebelastningen saaledes, at der Ikke paa
grund av denne opstaar belastningstopper.
Særlig har overforbruksmaaleren vundet indpas ved
de litt større gaardsbruk paa trods av de nævnte
mangler.
Set fra konsumentens standpunkt indskrænker
ulempen sig ogsaa forneramelig til, at maaleren ikke
varsler ham, naar fastprisgrænsen overskrides. Denne
mangel har man i den senere tid søkt at avhjælpe ved
at indrette overforbruksmaaleren med akustisk eller op
tisk varselsindretning.
Da brukstiden er saa kort paa hver gaard, ligger
det nær at 3—4 gaarde slaar sig sammen om én fælles,
transportabel motor, der flyttes fra gaard til gaard.
For elektricitetsverket betyr et saadant varslings
system i første række en yderligere komplikation av
kontrolapparatet, og man gjør rettestl i paa forhaand at
regne med hyppige feil paa varselsanlægget.
Gaar verket med paa en saadan ordning, der altid
er forbundet med risiko for uretmæssig tilvendelse av
elektrisk strøm, saa) kan der enten opstilles maalere hos
hver enkelt konsument, eller der kan opstilles en maa
ler ved den transportable motor; i sidste tilfælde maa
maaleren ophænges elastisk, ellcrs vil den ganske snart
være rystet istykker under flytning fra den ene gaard
til den anden.
At bygdeverkerne stiller sig skeptiske overfor alle
andre kontrolapparater end rene kW.time-maalere og
vipper er kun en følge av de ubehagelige erfaringer
som er gjort med kompliserte maaleapparater efter lyn
nedslag, feil paa nettet, driftsstans, lav temperatur
o. lign.
Ømfindtlige maaleapparater bør overbodet ikke
komme til anvendelse ved denne art forbruk.
Som regel vil tilsynet med maalerapparaterne hel
ler ikke kunne etableres saa hyppig og effektivt som
ved byverkerne.
Det er heller ikke tilraadelig at etablere en effek
tiv kontrol med spærretidens overholdelse ved hjælp av
spærresjaltere, dertil er disse apparater for ømfindtlige.
En del bygdeverker, hvis tarif forncmlig er basert
paa aarsprissalg, har prøvet at la kontrollen med det
daglige strømbehov paa en gaard foregaa ved automati
ske 3-polede brytere, der utkobler ved en bestemt strøm
mængde og som kan indkobles av konsumenten.
Verket vil som regel ha nogen føling med spærre
tidens overholdelse ved at misbruk fremkalder klager
over urolig lys fra naboer.
Strømavgiften for dette periodiske forbruk avreg
nes som oftest efter kW.-tiiner, sjeldnere som en fast
avgift efter motorens størrelse.
Der er imidlertid visse vanskeligheter med at faa
apparaterne til at arbeide med tilstrækkelig nøiagtig
het ved induktiv og induktionsfri belastning og til at
taale chocket ved motorigangsætning, likesom det for
konsumenten kan være ganske besværlig, at alle byg
ningar efter en overbelastning blir liggende helt i mør
ke, indtii man naar dithen hvor apparatet er opstillet.
I begge tilfælder ligger det i sakens natur, at av
giften av det periodiske kraftforbruk maa bli liten, og
spørsmaalet om det ekstraordinære kapitalutlæg til led
ninger og transformator bør derfor komme til uttryk
i tariffen.
En del verker beregner et kontanttillæg tor stik
ledning og transformator til «kraft»-bruk én gang for
alle eller f. eks. fordelt paa de 3 første aar.
Nogen almen utbredelse har derfor disse apparater
ikke fundet.
Et gaardsbruk av den størrelse vi her betragter, har
imidlertid ogsaa behov for en større motor en ganske
kort tid av aaret, nemlig til kapning av ved, der gjerne
foregaar om vaaren, og hvortil trænges 3—7 hk., og
til træskning, der foregaar fra midten av september
til slutten av november, og hvortil trænges 5—15 hk.
Andre verker har valgt den form at paalægge kon
sumenten en viss mindsteavgift gjennem et visst antal
aar, hvorunder der leveres strøm for pengene.
Undtagelsesvis forekommer det ogsaa, at verker, som
har billig og megen elektrisk strøm til disposition, op
muntrer til et stort daglig-konsum, saa stort at det dæk-
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
