Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bakeritarifer.
indberetning fra NEVF’s tarifkomite.*)
(Bilag til foreløbig
deler er i korthet følgende:
offentliggjør s
ta standpunkt
No. 21, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ker det periodiske. Svakheten ved dette system ligger
i at forbruket blir overflødig stort, at konsumenten
derfor i daarlige tider vil søke at reducere det og at
ledningsnettet blir særdeles kostbart.
topbelastning. Tarifcn maa derfor opsættes som for
enhver anden «primakraft»-leverance. Kilowatt-time
tarif har her den fordel fremfor aarspristarif, at kon
sumenten tilsynelatende kun betaler for sit forbruk i
de 6 vintermaaneder, mens han ved aarspris tilsyne
latende betaler ogsaa for den tid av aaret, hvor han
intet benytter.
Det skal i forbindelse hermed nævnes, at landbe
folkningen — der hovedsagelig lever i naturalhushold
ning med endel byttehandel — er forsigtig, naar det
gjælder kontantuttællinger, og da særlig de aarlig til
bakevendende.
Potetesmelfabrikker gaar fra høsten til nytaar; ta
rifen maa opstilles som for møller.
Bygdeverkernes tarifer bør derfor sikkerlig heller
opbygges paa grundlag av det strengt nødvendige strøm
behov end paa det ønskelige eller overflødige.
Meieribedrifter o’g melkefabrikker adskillcr sig
hvad kraftforbruket angaar ikke synderlig fra almin
delig industriel virksomhet. Opstilling av en tarif som
tilfredsstiller begge parter, volder her som regel in
gen synderlig vanskelighet.
Der findes i landdistrikterne endel mindre indu
strielle virksomheter, der nøie er knyttet til landbruket
og hvis driftsforhold set fra et elektricitetsverks stand
punkt kortelig skal berøres her. Man vil av ovenstaaende skissering av forholdene
paa landsbygden forstaai, at vanskeligheternø med elek
tricitetsforsyningen ligger dels i forbrukets art og dels
i de lange avstande. Det er sikkert faafængtl at haape
at disse vanskeligheter skulde kunne formindskes eller
omgaaes ved opstilling av sindrige tarifer. Saadanne
forutsætter som regel kompliserte maalere, der specielt
ved bygdcverker bør undgaaes.
Saadanne virksomheter er sagbruk, møller, frøren
serier, potetesmelfabrikker, brænderier, meierier og
melkekondenseringsfabrikker. Kun ved de to sidste er
der som regel tale om jevn drift hele aaret.
De øvrige er mer eller mindre henvist til sæsong
virksomhet.
Sagbruksvirksomheten ligger meget vel tilrette for
elektrisk drift. Skuren paagaar gjerne i tiden fe
bruar—mai, og vil som regel kunne henregnes til spild
kraftleverance. Er anlægget kun beregnet paa at dæk
ke en eller nogen faa gaardes behov for skaarne mate
rialør, saa er brukstiden liten, og der maa tas hensyn
til anlægsutgifterne som ved træskning og vedkapning.
Kraftbehovet varierer fra 20 hk. til 40 hk. Forbrukets
litt ujevne og tilfældige karakter medfører, at avreg
ning efter almindelig forbruksmaaler blir det sedvan
lige. Opretholdes forlangendet om mindsteavgifter eller
grundtakster for bygdesagenes vedkommende vil antallet
av saadanne anlæg meget snart begrænses.
Man, har enkelte steder forsøkt at gi strømavgiften
en mere fiskal karakter, idet der utlignes en viss mi
nimumsavgift beregnet efter eiendommens størrelse. Det
er at frygte forl at man ved at anvise saadanne utveie
vil gjøre elektricitetssaken grundig upopulær paa lands
bygden.
Der kan overhodet neppe angis andre almindelige
retningslinjer for landsbygdens elektricitetstarifer end
at man faar vælge de eaikleste (dermed ogsaa de enkle
ste kontrolapparater) og søke at tillempe disse saa
langt det lar sig gjøre paa de specielle forhold. Derhos
bør der tas visse tarifmæssige reservationer overfor an
læg av ulønsomme stikledninger (o’g transformatorer).
I den utviklingsperiode som netop er avsluttet, har den
uheldige betydning av ulønsomme fordelingsledninger
været vel litet paaagtet.
Betydelig vanskeligere ligger forholdene an for
bygdemøller, frørenserier og brændcrieæ. Sæsongen fal
der her i de 6 vintermaaneder, og driften er mest in
tensiv i november og december, da verkerne har sin
triske opvarmning medfører for bakerierne. Dissc for-
Elektrisk opvarmning av bakerovne vilde ikke
kunne konkurrere med anden opvarmning saafremt
ovnene ikke lot sig utføre varmemagasinerende og saa
ledes indrettet for anvendelse av spildkraft. Denne
omstændighet gjør det imidlertid mulig at levere strøm
men til en, med andre opvarmningsmidler konkurrance
dygtig pris, idet man ved fastsættelse av denne selv
følgeliig ogsaa maa ta i betragtning de mange forde
ler, baade medl hensyn til anlæg og drift, som den elek-
1. Anlægsomkostningerne blir mindre, idet skorsten,
lagerrum for brændsel og fyrrum bortfalder. Til
gjengjæld maa som regel avstaaes transformator
rum, der dog ikke beslaglægger mere plads end
lagerrummet for en enkelt ovn. Pladsen kan og
saa bedre utnyttes ved anvendelse av elektriske
ovne.
sin foreløbige indberetning, idet den samtidig gjør opmerksom
:t til de specialutredninger [fra komiteens enkelte medlemmer
*) Se ETT nr. 18 side 237 fl., hvor komiteen of
paa at komiteen endnu ikke har faat anledning til at ta
som følger som bilag til den foreløbige indberetning.
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
