Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved en kulpris av kr. 40—60 pr. ton kan strøm-
1927, No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
men til stekning gjennemsnitlig koste mellem 2,3 og
3,4 øre pr. kWh. og til grisling aidskillig mere. Brænd
selspriserne er for tiden sterkt varierende, og det er
derfor meget vanskelig at fastsætte en passende strøm
pris. Gaar man imidlertid ut fra en kulpris av
kr. 45.00 pr. ton, saa tilsvarer denne en strømpris av
ca. 2,5 øre pr. kWh., hvorefter utgifterne til stekning
og grisling pr. 1 kg. brød vil komme paa 1—2 øre,
hvilket altid maa kunne betales.
malmaalere. Avgiften kan i dette tilfælde baseres paa
den registrerende maksimalbelastning. Da maksimal
maalerne ogsaa registrerer de forbrukte kW.timer, bør
man saafremt der allikevel blir opsat et saadant maale
apparat imidlertid heller vælge en grundpristarif.
Aarspristarifen har nemlig den mangel at den ikke
gjør konsumenterne interessert i at økonomisere med
strømmen. Denne mangel gjør sig vistnok her ikke til
nærmelsesvis saa sterkt gjældende som ved luisholdnmgs
tarifen, men allikevel vil det være at foretrække at ind
føre en, omend lav, kWh.avgift.
Tarifens utformning avhænger først og fremst av
sperretidens længde. Er brukstiden f. eks. 5000 timer
aarlig, hvorved verkets indtægt pr. kW.aar blir
kr. 125.00 kan, saafremt grundpristarif anvendes,
grundavgiften sættes til kr. 75.00 pr. kW. og kWh.-
avgiften til 1 øre.
Grundpristarif. Der anvendes maksimalmaaler i
forbindelse med sperretidsbryter, og strømmen bctales
med en grundavgift basert paa den registrerte maksi
malbelastning, + en kWh.avgift. Herved gjøres konsu
menten interessert i at begrænse saavel sin maksimal
belastning som sit kW.timeforbruk. Istedetfor sperre
tidsbrytere som for større strømstyrker er meget kost
bare, kan der anvendes maksimalmaaler med dobbelt
tariftælleverk. Ved at sætte en høi pris for strømfor
bruket i sperretiden opnaaes praktisk talt det samme
som ved anvendelse av sperretidsbryter, idet den høie
kWh.pris vil skræmme konsumenterne fra ut benytte
strøm i det nævnte/ tidsrum. Ved at sætte kWh.avgiften
i sperretiden høiere eller lavere kan man enten helt ute
lukke ethvert forbruk i dette tidsrum eller kun redu
cera det.
De her i landet benyttede ovner for brødbakerier
er næste udelukkende magasinerende. Kun ovner for
lettere bakverk, konditorbruk etc., bygges uten magabin.
Ovnenes størrelse angis i almindelighet i plate
antal. Platene har en normalstørrelse av 18” X 24”
og har plads for cai 6 stk. 1 kg. grislebrød. Disse maa
stekes fritstaaende og kræver derfor større plads end
ugrislede brød, der kan stekes sammenskjøvet. Av saa
danne brød rummer en plate ca. 10 stk. ä 1 kg. Em
ovn av vanlig størrelse rummer 20 plater pr. stekeflate
eller hert, og som regel er to saadanne herter anbragt
over hinanden. Hvert hert har en indvendig længde
av 3,60 m. og en bredde av 2,0 m. Ovner med større
herter bygges av praktiske grunde sjeldnere. I en ovn
av vanlig størrelse med to herter, hver med plads for
20 plater, hvad man kalder en 40 platers ovn, kan i
henhold til ovenstaaende, pr. bakning stekes 240 stk.
1 kg. grislebrød og 400 stk. 1 kg. ugrislede brød.
Al grisling foregaar i morgentimerne, og da grisle
ovnene ikke kan utføres magasinerende, maa disse kunne
indkobles i det nævnte tidsrum, hvorimot dette ikke er
nødvendig for bakerovnenes vedkommende, som har op
magasinert varme i løpet av natten. I morgentimerne
er det imidlertid mange verker som ønsker belastningen
mest mulig reducert uten at det er nødvendig at sperre
strømmen helt, hvilket desuten vanskelig lar sig gjøre
av hensyn til de forskjellige bakerimaskiner som ogsaa
er i bruk paa denne tid. I dette tilfælde er anvendelse
av en forholdsvis høi kWh.avgift i morgentimerne og
ellers naar strømmen ikke ønskes benyttet, meget hen
sigtsmæssig. Man opnaar herved att konsumenterne kun
bruker strømmen til de aller nødvendigste øiemed saa
længe den høie) .strømpris varer, og ikke har nogen ma
gasinerende apparater staaende paa i dette tidsrum.
Strømforbruket for en ovn av ovennævnte størrelse
avhænger først og fremst alv sperretidens længde, der
næst av hvormange brød der skal bakes pr. dag, samt
av hvorvidt ovnen skal benyttes utelukkende til brød
bakning, finbakning eller begge dele. Til stekning av
en dagsproduktion av f. eks. 1000 brød kræver en god
ovn mellem 400—500 kWh., og staiar strømmen til dis
position i f. eks. 16 timer pr. døgn, maa ovnen være
paa mellem 25-—310 kW. for i løpet av det nævnte tids
rum at kunne opta den nødvendige varmemængde.
Grisleovnene bør utføres for samme strømforbruk som
stekeovnene og staa paa| vender med disse, hvorved de
ikke bevirker noget tillæg til maksimalbelastningen. De
utføres altid direkte virkende og staar kun paa gan
ske kort tid. Al regulering bør ske saaledes at skjæv
belastning undgaaes, hvilket hittil ofte har været over
set. Det vilde endvidere være ønskelig om ovnene
kunne utføres med en ekstraregulering paa ca. -f
5 % av det totale forbruk, for derved at akvivalere
eventuelle unøiagtigheter i netspændingen, idet denne
ofte viser sig at være enten høiere eller lavere end
forutsat, hvorved ovnens strømforbruk blir et andet
end beregnet. Til slutning bemerkes at omlægning til
elektrisk drift bør ske suksessivt, eftersom de instal
lerte kul- eller vedovne maa utskiftes, idet det ikke
vil være økonomisk at kassere brukbare og moderne
kul- eller vedovner.
I henhold til ovenstaaende er for strømlevering til
bakerianlseg maksimalmaalertarif at anbefale. Der kan
enten anvendes sperretidsbryter og enkeltarif for kWh.-
forbruket, eller der kan anvendes dobbelttarif for kWh.-
forbruket ved sløifning av sperretidsbryter. Sperre
tiden resp. høi-tariftiden bør sættes saa rummelig at
man ikke senere risikerer at maatte forlænge den,
idet ovnenes varmemagasiner dimensioneres for en viss
ladetid, og kan bli for smaa i tilfælde av at ladetiden
forkortes.
Avgifternes størrelse bestemmes av de gjældende
kul- og vedpriser, samt av verkets selvkostende for
strømmen. Det er imidlertid neppe nødvendig at gjøre
strømprisen direkte avhængig av kul- og vedpriserne,
idet brødpriserne vanligvis ikke indflueres synderlig av
disse faktorer.
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
