Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Automatiske vælgere.
L. Abrahamsen.
overingeniør
Skridtvælgere og maskindrevne vælgere.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 22, 1927
den bevægelige del med dens børster, som blir ind
stillet paa den forønskede kontakt i multipelfeltet. 3.
Drivmekanismen, d. v. s. den indretning som frembrin
ger indstillingorganets bevægelse. Den nedenfor gjen
nomførte kritiske undersøkelse vil hovedsagelig omhandle
drivmekanismen. Imidlertid kan man ikke betragte
denne del løsrevet fra de andre indretninger, da man
kun kan danne sig en korrekt mening ved at ta i be
tiagtning alle sammenvirkende deler. Et telefonanlæg
bestaar i det hele av tre grupper, nemlig: centralen,
linjenettet og abonnentinstallationerne inklusiv tilhø
rende bygninger. Centralen seiv omfatter ogsaa tre
elementer; vælgere, koblingsanordninger og gruppering.
Kritikken maa resultere i en paa økonomisk grundlag
avsagt dom og grunde sig paa de tekniske elementers
forhold til anlægs- og driftsomkostningerne. Dommen
maa utpeke det vælgeranlæg som ved de foreskrevne
driftsforhold gir de mindste aarlige omkostninger. An
lægsomkostningerne spiller forsaavidt en rolle som det
blir vanskeligere at skaffe kapital ved høie anskaffel
sespriser. Driftsomkostningerne er viktigere, da de dan
ner det væsentligste grundlag for alle tarifspørsmaal.
De er i de senere aar ofte blit behandlet, og det
viser sig at kapitalens forrentning, avskrivning, vedlike
hold og strømavgifter er de vigtigste poster blandt
driftsutgifterne. Der vil her ikke bli git nogen almin
delig kritik av hele vælgersystemer, men kritikken vil
bli indskrænket til at gjælde drivanordningerne. De
almindelige systemspørsmaal vil kun bli omtalt forsaa
vidt de staar i forbindelse med drivmekanismen. Der
vil først bli git en sammenstilling av det tekniske
grundlag for de forskjellige vælgeres konstruktion.
I det tyske tidsskrift »Zeitschrift fiir Fernmeldetech
nik, Werk- und Gerätebau« har der for en tid siden
gaat en diskussion mellem de to kjendte telefoninge
niører dr. F. Liibberger ved firmaet Siemens & Halske
og chefingeniøren for Bell Telephone Manufacturing
Company, Antwerpen, G. Deakin. Diskussionen, som
væsentlig dreier sig om de to hovedformer for auto
matiske vælgeres bevægelsesmaate — skridtvis elektro
ma gnetisk bevægelse kontra maskindrevet bevægelse —
og hvad hermed staar i forbindelse, er for telefonfolk
m eget interessant. Vi har derfor trodd at disse artikler
vil være av stor interesse og har derfor nedenfor
gjengit disse.
(Artikel av ing. dr. F. Liibberger, Berlin, i aZeitschrift fiir
Fernmeldetechnik, Werk- und Gerätebaus, hefte 2, febr. 1926.)
Resumé: For at danne sig et korrekt indtryk av
de forskjellige automatiske vælger-konstruktioners driv
anordninger maa man først opstille de almindelige
grundsætninger for de enkelte vælgeres mekanik. Der
efter maa undersøkelsen utvides til at omfatte samar
beidet mellem mange vælgere i et stort anlæg. Kritik
ken maa ogsaa gjælde de økonomiske forholde.
Paa den automatiske telefonis omraade staar der
flere meget utbredte systemer overfor hinanden som
f. eks. skridtvælgere, maskindrevne vælgere, relævælgere
og i den senere tid ogsaa koordinatvælgere. For at
kunne bedømme de enkelte systemer, maa man for
søke at danne sig et grundlag for paalidelige sammen
ligninger. Der er tidligere utkommet utførlige arbeider
over forbindelseslinjers effektivitet, linjenettets utførelse
og over de fordringer som maa stilles til de forskjel
lige koblinger. Likeledes er kritikken over de forskjel
lige vælgeres mekanik allerede begyndt (G. Grabe:
E.T.Z 1920, hefte 41/42; Hersen: Telegraphen- und
Fernsprechtechnik, 1925, side 100). J. Boysen op
stiller (Fernmeldetechnik 1925, hefte 6/7) de fordrin
ger som maa stilles til vælgernes konstruktion, men
har ikke benyttet dem til kritisk sammenligning mel
lem vælgere av forskjellig konstruktion. I foreliggende
artikel vil de viktigste fordringer bli opstillet hver for
sig og i det væsentligste bli benyttet til kritik av væl
gernes drivanordning. En utførlig betragtning av alle
vælgerdele, stativer, opstillingsplasser, bygninger o.s.v.
vil derimot føre for langt. Det forutsættes at læserne
har kjendskap til de enkelte systemers teknik.
Kontaktbueti. Skridtvælgere med en dreieretning har
fra 10 til 50 stillinger i en cirkelbue fra 120° til
i8o°. Typisk for den enkleste utførelsesform av denne
vælger er Siemens & Halske’s forvælgere. Vælgere
med flere bevægelser repræsenteres typisk ved Strowger
vælgeren. Den har 10 dekader, hver indeholdende 10
utgaaende linjer. Ved maskindrevne vælgere finder
man 100 stillinger i en cirkelbue paa i8o° ved Bell
selskapets linjefinder, 10 dekader hver med 20 utgaa
ende linjer ved Mc. Berty’s vælger og med 30 ut
gaaende linjer ved Bell-selskapets nye gruppevælger;
5 dekader med hver 100 utgaaende linjer ved panel
systemet, og endelig 25 dekader hver med 20 utgaa
ende linjer ved Ericssons kulissevælger. Der gis endnu
talrike forslag til andre utførelser, som dog ikke er
blit indført og derfor ikke kan komme i betragtning
her.
Ved kontaktbuens opbygning finder man tre for
skjellige grundtyper.
En vælger for automatiske telefonanlæg bestaar av
tre elementer: i. Kontaktbuen, d.v.s. sammenbygnin
gen av multipelfeltets alle faste kontakter og deres
indbyrdes förbindelser. 2. Indstillingsorganet, d. v. s.
i. Enkeltlameller som er sammenfattet til et mul
tipelfelt med tilloddede kabler.
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
