Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jording av transformatorers nulpunkt.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 22
2. Blikstriper med til siden fremspringende ører.
Ved disse dannes multipelfeltet av striperne seiv.
roterende aksler skridtvis. Denne fremgangsmaate blev
tidligere anvendt av Bell-selskapet til drift av registrene.
Historisk har utviklingen av begge drivmetoder
begyndt næsten samtidig (1878). Den skridtvise driv
anordning i Strowger-systemet var moden for offentlig
drift allerede i 1898, da et anlæg blev bygget i Au
gusta Georgia med omkring 1500’ abonnenter. Den
første central med maskindrift kom i 1900, da Lorimer
bygget centralen i Peterborough. Lorimersystemet har
imidlertid ikke kunnet holde sig paa grund av vælge
rens uoversigtlighet og de uøkonomiske forbindelses
anordninger. I 19x3 begyndte de maskindrevne Mc.
Berty-vælgere at bli indført av Bell-selskapet (Antwer
pen). Idag er stillingen den at den i 1901 av Siemens
& Halske indførte skridtdreievælger nu anvendes over
hele verden i det største antal og i de forskjelligste
former. Den i 1898 4 sine grundtræk fastslaatte Strow
gervælger er likeledes utbredt over hele verden. Bell
selskapets dreievælgersystem er i det væsentligste an
vendt i Europa, panelvælgeren kun i De forenede
Stater, og Ericsson-vælgeren i Europa og i nogen
fremmede lande. I det hele er der til dato bygget
automatiske telefoncentraler med ialt omkring mil
lion abonnenter, derav er 4/s utført efter skridtvælger
systemet, 1/t> efter de maskindrevne systemer.
3. Blanke traader som er utspændt i rammer som
f. eks. ved Ericssons vælgere.
Indstillingsorganet. Den til grund for indstillings
organets utførelse liggende opgave er av geometrisk
natur. Man skal indstille et punkt (børsten) fra en be
stemt stilling til et bestemt punkt i rummet. Bevægel
ser kan paa vilkaarlig maate sammenstilles ved retlin
jede eller krumlinjede baner efter de tre koordinater.
Man finder en enkelt dreiebevægelse ved dreievælgeren,
en retlinjet og en cirkulær bevægelse ved Strowger
vælgeren, utelukkende dreiebevægelse ved Bell-selska
pets dreievælgere, retlinjet bevægelse ved panelvælge
ren og kombinert dreiebevægelse og retlinjet bevægelse
ved kulissevælgeren.
Videre danner børsteantallet et andet grundspørs
maal. Man kan indstille en enkelt børstesats paa en
vilkaarlig feltkontakt (Strowger), eller man kan anordne
en særskilt børstesats for hver dekade. Indstillings
organet maa i saa tilfælde ogsaa utstyres med en
børstevælger, som søker ut den forønskede børste.
Denne børstevælger kan være et konstruktivt uavhæn
gig apparat, eller den kan være mekanisk forbundet
med vælgeren seiv. I den sidste tid er der truffet to store avgjørelser
av store telefonadministrationer. Efter aarelange ind
gaaende studier av de forskjellige systemer har den
engelske og den japanske administration i 1924 be
sluttet sig for skridtvælgersystemet. Likeledes anvender
Italien og mange andre lande dette system tiltrods for
at disse lande har kunnet vælge frit og ikke paa
nogen maate har maattet ta hensyn til sin nationale
industri. Grunden for Englands beslutning er avgit av
chefingeniøren for det engelske telegraf- og telefonvæsen,
T. F. Purves. Den refererer sig til følgende 7 punkter:
pris, apparaternes enkelhet, hensynet til vedlikeholds
personale, prøvede konstruktion, tilpasningsevne, syste
mets ensartethet samt enkelhet ved apparaternes frem
stilling ved fabrikationens fordeling til forskjellige fir
maer. Disse punkter vil bli omtalt nedenfor. (Forts.)
Drivmekanismen. Man skjelner mellem to forskjel
lige drivmaater: skridtvis drivmekanisme og maskindrift.
Ved den skridtvise drift drives indstillingsorganet fra
kontakt til kontakt ved hjælp av en pollindretning og
staar stille for hvert skridt. Ved maskindrift blir ind
stillingsorganet koblet til en stadig løpende drivkraft
(aksel), og glir altsaa med konstant hastighet over
kontaktfeltet. Utløsningsbevægelsen spiller en mindre
rolle. Ved skridtvælgere kan utløsningen gjøres glidende
ved hjælp av en under vælgerens indstilling spændt
fjær, ved et solenoid eller ved tyngdekraften, eller
den kan foregaa skridtvis ved en skridtanordning. Ved
maskindrift er utløsningen vel altid glidende.
Lamper, sikringer, vipper o. s. v, blev stadig ødelagt
av overspændinger. Og abonnentene paa de utsatte
steder lærte sig efterhvert til at op uveiret og
gardere sig mot dets virkninger ved itide at koble fra
sine installationer; noget som endog utartet derhen at
enkelte abonnenter regelmæssig koblet sine installa
tioner fra om natten naar ikke veiret var absolut
paalidelig.
Ved Nordhordlands kom.kraftlag, hvis anlæg blev
sat i drift i løpet av 1921/22, var endel transformator
kredser noksaa plaget av overspændinger i lavspæn
dingsnettene under tordenveir. Anlægget er bygget
som de fleste landsverker. I et forgrenet høispæn
dingsnet paa ca. 200 km. ligger 125 transformatorer
20000/220 volt, med lavspændingsnet som ikke er
parallelkoblet. Lavspændtnettene var beskyttet med
rullelynavledere og med gjennemslagssikringer mellem
transformatorenes nulpunkt og jord.
Utover vinteren 1922/23 begyndte vi saa et regel
mæssig eftersyn av de kredser som var mest utsat,
og av enkelte linjer som laa bekvernt til for stadig
kontrol. Specielt blev gjennemslagssikringene nøie
iakttat, idet jeg gjerne vilde ha et praktisk argument
for deres overflødiggjørelse.
I en del av lavspændtnettene var baade anlægget
og abonnentene ofte utsat for skader ved tordenveir.
Man kan ogsaa utføre tilkoblingen til de stadig
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
