Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURHENVISNINGER.
kWtime-tarif A: Lys 20 øre pr. kWt.
kWtime-tarif B: Lys 25 » » »
kWtime-tarif C: Lys 30 » ;» »;
ved anvendelse av maalertarif».
kWtime-tarif D: Lys 35 » » »
*) Svensk Tekn. Tidsskr. 5/9 25. E. T. T. nr. 32 —1925,
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1927
aar som haves vedrørende schweitziske verker, tyder
paa at produktionsutgifter der ligger over de fleste
norske verkers. For Kanton Ziirich var utgift pr.
prod. kWt. i 1923/24 6,6 rp. og i 1919/20 6,17 ved en
produktion paa 145 og 117,9 mill. kWt. I 1919 var
Basel E.verks produktionsutgifter 7,1 (27 mill. kWt.)
og i 1921 9 rp. (54 mill. kWt.).
De schweitziske verker staar sig gjennemgaaende
godt. Det vil derfor være av interesse at foreta en
sammenligning med vore egne verker for de sidste aar.
Jeg tror at saadanne undersøkelser vil vise at selv
mange ugunstig økonomisk stillede norske elektricitets
verker ikke har større utgifter end mange schweitziske,
som ved kWtime-tarifens hjælp viser gode resultater.
I Schweitz faar man avsætning til priser som til
dels er meget høiere end ovennævnte tarifer A, B, C
og D.
EW. Kanton Ziirich har saaledes for motordrift
40 Fr. pr. kW. + 16 8,5 rp. pr. kWt., og for lys
50 —3O rp. pr. kWt. For kokning er priserne 10 rp.
(enkelttarif) og 10—4,5 rp. pr. kWt. (dobbelttarif).
1914. E. T. T. nr. 28: Elektrisk opvarmning av
rum. (Efter Svensk Teknisk Tidsskrift).
1920. E. T. T. T, nr. 10. Fredrik Nannestad:: «Tarif-
spørsmaalet».
1923. E. T. T. nr. 32 og 34. P. Haukaas Malde: «Ta
rifer for strøm til husholdningsbruk.»
1924. Teknisk Ukeblad s. 368. P. Haukaas Malde:
«Den elektriske kokning»,
1925. E. T. T. nr. 6. Chr. Grassdal: «Kokebelastning
1925. E. T. T. nr. 10. P. Haukaas Malde: «En ny
strømtarif for husholdningsbruk og dens for
dele».
1925. E. T. T. nr. 27. Chr. Grassdal: «Tarif for kraft
levering til motorer».
E. T. T. nr. 32. I hvilken grad er kraftprisen
avhængig av brukstiden ved vandkraftanlæg i
Norge.
1925. E. T. T. nr. 22. R. Kluge: «Strømtarifer».
1927. E. T. T. nr. 2. Chr, Grassdal: «Den elektriske
Med en produktion paa 60 raill. kWt. (punkt a)
balancerer indtægter og utgifter, efter kWtime-tarif A,
og med en vippepris paa kr. 291.00 pr. kW. Mens pri
ser efter tarif A er rimelige, og kan muliggjøre en rask
utvikling, er en pris paa; kr. 294.00 pr. kW. saa høi at
elektriciteten kun vil brukes til lys og varmtvandsbe
holder 0. I, hvilket heller vil øke end nedsætte bruks
tiden.
varmebelastning ved anvendelse av maalertarif».
1921. Schweiz. Bulletin nr. 12. T. Rutishauser: «Ver-
gleichende Untersuchungen an Häuslichen Heiz
u. Kocheinrictungen».
1922. Svensk Tekn. Tidsskrift for 11. mars. H. Fred
holm: «Några undersökningar beträffande den
elektriska kokebelastningens natur».
Paa grund av lavere brukstid (T = 4000) ved kWt.-
tarif, vil utgifterne til maks.belastning bli noget høiere
end ved vippetarif (T = 5000). Dette antas dog at
opveies ved at utgifterne pr. maks. kW. -stiger med
brukstiden, efter svenske opgaver med ca. 10 % fra
T = 4000 til T = 5000.*)
1924. Schweiz. Bulletin nr. 8. F. Rutgevs: «Aequi
valens der elektrisch erzeugten Wärme im Ver
gleich zu der durch Kohle erzeugten Wärme».
1925. Tidningen Norra Västerbottn for 21/11 1925.
Foredrag av ing. Nils Hallmann om elektrisk
lys, kokning og varme i Skellefte.
1925. Report of Domestic cooking and waterheating
committee 1925/26. National Electric Light
Association Committee.
Som man vil se er det kun ved punkterne a, b og c
at kWtime-tarifen gir balance, ved alle andre punkter
paa kurven gir tarifen overskud. Da utgiftskurven re
præsenterer viaksimalværdien for utgifter, vil for de
fleste verker kunne holdes lavere enehgipriser end ef
ter tarif A—D.
1926. Elektrizitätswirtschaft nr, 417. W. Lulofs: «Der
Aufbau des Grundgebtihrentarif».
1926. E. T. Z. Hefte 2. G. Dettmar: Uber den
Ausgleich der Einzelbelastungen bei Elektrizi
tätswerken (Verscheidenheitsfaktor).
1926. Electrical World 14/8 1926. L. H. Parker om
elektrisk opvarmning.
1926. Electrical World 9/10 1926. W. S. Leffler om
lysforbrukets fordeling paa aaret.
1926. Schweiz. BuUietinl nr. av SEV og VSE’s general
sekretariat: «Ableitung einer neuen Tarif
grundlage zum Verkauf elektrischer Energi zu
motorischen Zwecken».
Den tidi som har staat til disposition for denne ut
redning har været saapas kort, at der ikke har kunnet
indhentes de nyeste op’gaver for utenlandske vandkraft
verkers produktionsutgifter. De opgaver fra tidligere
Kokning 7 » » »
Varme 5 » » »
Kokning 6 » » »
Varme 3 » » »
Kokning 5 » » »
Varme 3 » » »
Kokning 4 » » »
Varme 3 » » »
Fig. 29.
/a 2o 3o <fo SZ) 60 7o 80 9c *OO
or S/prc ctc/fcf/or? XU/2.
345
1 lill I I I I I T i
i $
— -Ku/ / e e ’7er4//?y/ 5ey Søy
deÅlJ/v.f 61/ oyats c/ff///ey fSo
4 -V v
5oo
g \
\<? -*50 \
7 -ifoo
\ y.H/i Jar/]’ S Vi
L? z’ s 55o j-
s . 300 f
6 C ~ ~ ~ -.
„ ? 7a/rs. /sere, //er , ’gy a. ’f’// *y 250 Vt>
\ /y. /?/ øaS&i ’e/K ’<M/K ’9,V^//.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
