Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver:
Organ for
E.T.T
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
NE: 24. OSLO 25. AUGUST 1927. 40. AARG.
Utkommer 3 gange mänedlig til en pris av kr. 10. 00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enhetsrule 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indhold:
Detaljsaig av elektrisk energi til industrielle bedrifter (motordrift) efter blandet tarif. — Husholdningstarifer — Petersen-transfor
matoren for meget høie spændinger. Ved W. Blumer. — Jording av tordelingstransformatorens nulpunkt. Ved R. Fagerberg —
Automatiske vælgere. Ved ovenng. L. Abrahamsen. — *}• Direktør Harald Bonnevie. — Verdenskraftkonferencen. — Foredrags
rækker for elektricitetsverksfolk, ingeniører, arkitekter, teknikkere, og montører. — N. E. V. F.’s program. — I. E C. —
Rettelser. — Kobber- og oljenotering.
Detaljsalg av elektrisk energi til industrielle bedrifter (motordrift)
blandet tarif.
efter
fra NEVF’s tarifkomite.*)
(Bilag til foreløbig indberetning
For salg av elektrisk energi til industrielle be
drifter gjælder det mere end ved noget andet salg av
elektrisk energi, at prisen staar i det rette forhold
til elektricitetsverkernes produktionsomkostninger og
til konkurrancen med varmekraftmaskiner.
Den tarif som for industrielle bedrifter under nor
male forhold (1000—3000 timers brukstid) er den hel
digste for begge parter, er den blandede tarif, da denne
tarifs kurve ved en rigtig avpasning av grundavgiften
i forhold til kWh.-pinsen vil slutte sig umiddelbart til
produktionskurven. Om kWh.-tillægget er aldrig saa
litet, vil det altid hindre unyttig bruk av strømmen,
samtidig som kW.-forbruket vil bli søkt holdt mest
mulig nede.
Naar elektriciteten, til motordrift nu omtrent over
alt er indført, viser dette at vore elektricitetsverker
paa dette omraade ikke har staat tilbake i konkur
rancen.
Ved opstilling av tarifer for motordrift, maa der
imidlertid saavel av hensyn til elektricitetsverkerne som
konsumenterne haves for øie at skaffe en enklest mu
lig avregning av forbruket.
Er man enig i at den blandede tarif for vand
kraftanlæg er den mest ideelle, blir spørsmaalet kun
paa hvilken maate bør strømavgiften .beregnes. Paa
Vestlandet med gode magasineringsmuligheter, skulde
det være naturlig at anvende en forholdsvis lav grund
avgift og tilsvarende høi kWh.-pris, mens der paa Øst
landet, hvor kraftstationerne ligger i regulerte vasdrag
med jevn vandføring, tilsvarende blev anvendt en
høi grundavgift og lav kWh.-pris, Da grundavgiften
imidlertid mest mulig bør dække verkernes faste ut
gifter, som ved vandkraft er omtrent proportional med
maksimalbelastningen (effektforbruket) vil denne som
regel komme til at utgjøre den største del av avgiften.
For mindre anlæg med kort brukstid, er ren kWh.-
tarif den mest hensigtsraæssige. Den almindelige frygt
for at en saadan tarif vil bringe verkerne tap, er i
de aller fleste tilfælder — hvor det handler sig om et
større antal ensartede anlæg — ifølge professor Dett
mar*) ugrundet, idet diversiteten blir større jo kor
tere brukstiden er. Den meget upopulære mindste
avgift pr. installert kW. som enkelte verker endnu an
vender, skulde saaledes være upaakrævet, dog i ethvert
fald kun benyttes for heisemotorer.
Fastsættes grundavgiften ved en gjennemsnitlig
brukstid av 1800 timer pr. aar til halvparten av den
hele avgift, vil vistnok kW.-prisen ved f. eks. 1000
timer bli noget lav, men her maa atter diversiteten
tas i betragtning. — For konsumenterne vil en for
høi grundavgift, specielt hvor den høieste eller nogen
faa av de høieste topper, lægges til grund for bereg
ningen virke tyngende i daarlige tider, samtidig som
en noget høiere samlet avgift pr. kW. i gode tider
med lang brukstid let vil kunne bæres.
Fast aarspris kan for smaa anlæg (10—15 kW.)
med lang brukstid, hvor elektricitetsverkerne til en
hver tid har fuld oversigt over installationsværdien,
være paa plads, idet anvendelse av de kostbare og kom
plicerte maksimalmaalere her er mindre hensigtsmæs
sig. Prisen pr. kW. maa isaafald under hensyntagen
til diversiteten sættes saa høit, at kWh.-prisen ikke
kommer til at ligge under produktionsprisen.
*) Ueber den Ausgleich der Einzelbelastungen bei
Elektrizitätswerken (Verschiedenheitsfaktor) und
iiber Elektrizitätstarife».
En sammenligning mellem Oslo og Bergen kan være
av interesse, forsaavidt som prisen pr. kWh. og kW.
) Se ETT nr. 18 side 237 fl., hvor komiteen offentliggjør sin foreløbige indberetning, idet den samtidig gjør opmerksom
paa at komiteen endnu ikke har faat anledning til at ta standpunkt til de specialutredninger fra komiteens enkelte medlemmer
som følger som bilag til den foreløbige indberetning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
