Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sociale hensyn.
Aarspristarifer.
Vippetarif.
No. 24, 1927 ELEKTROTEKNISK T IDS SKRIF T
gas av 5000 kal.), i Sverige med 2—2,4 kWh. (gas
av 4580 kal.), i Bergen med 2—2,3 kWh. (gas av
4300 kal.), mens Oslo Gasverk regner at 3,7 kWh.
tilsvarer 1 m3 gas. 1 hl. koks i komfyr tilsvarer
ca. 30 kWh. 1 favn ved ca. 300 kWh. Ved en gas
pris av 18 øre pi m3 kan strømmen da koste 6 øre
pr. kWh., ved en kokspris av 3 kr, pr. hl. 10 øre
pr. kWh. og ved en vedpris av 40 kr. pr. favn 13
øre pr. kWh. Der er herunder ikke tat hensyn til
de med elektricitetens anvendelse förbundne forde
ler og besparelser. Paa den anden side er heller
ikke utgifter til forrentning av avskrivning av de
elektriske apparater tat i betragtning, hvilke kan
i praksis, og man bør derfor ikke gaa til indførelse
av en ny tarif førend den paa forhaand er grundig
uteksperimentert.
10. Tarifen maa være retfærdig, saaledes at alle kon
sumenter betaler samme pris for strøm til de sam
me øiemed.
11. Tarifen maa sætte samtlige konsumenter istand til
at anvende elektriciteten saavel til lys, kokning,
varmtvandstilberedning og eventuelt opvarmning.
12,. Tarifen maa være enkel og letfattelig, saa at den
ér indlysende for konsumenterne. Den maa ogsaa
skaffe verkets bokholderikontor mindst mulig bry
deri. En enkel og letfattelig tarif er langt at fore
trække fremfor en mere komplisert tarif, seiv om
denne er teoretisk rigtigere.
sættes til 10—15 °/o aarlig av apparaternes kostende.
Til værelseopvarmning er det uøkonomisk at an-
vende elektricitet undtagen i overgangstider, og som
tillægsopvarmning. For at kunne konkurrere med
koks til en pris atv 3 kr. pr. hk kan strømmen bare
koste 1,5 øre pr. kWh., idet 1 hl. koks i magasinovn
tilsvarer ca. 200 kWh. I specielle tilfælder, f. eks.
til opvarmning av kirker, egner elektriciteten sig
godt, her er imidfertid kun tale om privatboliger.
De forskjellige hittil anvendte husholdningstarifer
kan stort set inddeles i tre grupper; aarstarifer, grund
pristarifer ug rene kW.time-tarifer. I det følgende
skal disse tarifer nærmere omtales set ut fra vore
forhold.
7. Tarifen bør ogsaa gjøre konsumenterne interessert
i at økonomisere med strømmen, hvormed samtidig
opnaiaes en forlængelse av de anvendte lampers og
apparaters levetid. Hermed menes ikke at konsu
menterne skal spare paa strømmen eller indskræn
ke sin nyttebrukstid, men kun at direkte sløseri
med strømmen bør søkes hindret.
Herunder forstaaes saadanne tarifer hvorefter
strømmen betales med en viss aarlig avgift, som enten
baseres paa installationens eller konsumets størrelse,
idet dette begrænses ved hjælp av vippemaaler, og hvor
det handler sig om større energimængder ved hjælp av
en maksjmalbryter.
8. Tarifen bør fremme anvendelse av strømbespären
de, billige og saantidig effektive apparater. Ved
overgang til elektrisk kokning vil der maatte ned
lægges saa store kapitaler i de forskjellige elektri
ske apparater at det er av den største betydning
at prisen paa disse blir den lavest mulige. Med
en tarif som fortrinsvis forutsætter anvendelse av
kostbare, f. eks. magasinerende, apparater, vil det
ikke la sig gjøre at faa; indført elektrisk kokning
i alle samfundslag.
Avgiftsberegning efter inställationsværdien anven
des nu praktisk talt ikke længer, hvorimot vippetarifen
her i landet er meget utbredt. I utlandet anvencTes
aarspristarifer kun i ganske forsvindende utstrækning.
Seiv i Schweiz, som tidligere benyttet denne tarifform,
og hvor forholdene har meget tilfælles med vore, er
man nu gaat over til maalertarifer.
9. Ved, indførelse av en ny tarif kan denne enten gjø
res valgfri, saaledes at konsumentene frit kan væl
ge mellem den nye og den gamle tarif. I saa til
fælde maa aarsutgifterne efter den nye tarif ikke
bli høiere end efter den gamle* og desuten bør den
nye tarif by paa visse fordeler, idet abonnenterne
ellers ikke vil gaa over. Efter nogen tids forløp
kan man saa for at paaskynde overgangen forhøie
den gamle tarif, for tilslut helt at la den utgaa.
Paa denne maate faar man lettest indført en ny
tarif uten synderlig motstand fra konsumenternes
side, forutsat at tarifen er hensigtsmæssig, og en
suksessiv overgang vil som regel ogsaa være verkets
interesse.
Ved denne tarif er elektricitetsverket sikret mot
overbelastning, men samtidig er ogsaa konsumenterne
avskaaret fra at utta mere end en bestemt strømmæng
dc som begrænses av vippemaaleren. Vippetarifen har
bidrat meget til elektricitetens sterke utbredelse til be
lysning, strykning etc., men elektrisk kokning som næst
belysningen er et av de vigtigste felter for elektricite
tens anvendelse, har vippetarifen ikke formaad i særlig
grad at faa indført, i ethvertfald ikke hos de mindre
bemidlede. Dette skyldes ikke ati prisen i og for sig er
for høi, men at de færreste konsumenter har saa stort
abonnement at de kan benytte elektrisk kokning. De
forskjellige magasinerende komfyrer som er beregnet
paa at muliggjøre elektrisk kokning med lite vippeabon
nement, er nemlig forholdsvis kostbare, saa nogen al
mindelig anvendelse av disse alene av den grund er
udelpkket. Ved vippetarif søker konsumenterne at ut
nytte strømmen i størst mulig utstrækning, seiv om det
ikke altid sker i nyttige øiemed, og brukstiden viser
ogsaa en stadig stigende tendens.
Man kap ogsaa straks gjøre den nye tarif obli
gatorisk, hvilket dog saafremt den ikke er betyde
lig billigere, end den gamle, vil støte paa sterk mot
stand. Den frivillige overgang vil derfor som regel
være at foretrække. Man kan aldrig paa forhaand
med sikkerhet avgjøre hvordam en tarif vil virke
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
