Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad er «Prøvekjøring* og hvad er
»Prøvedrift* ?
kjender sin vidneførsel.
Jeg anmoder herved det andet sakkyndige vidne
Derfor:
at bemerke« imot min fremstilling.
paa det andet sakkyndige vidne.
anden.
sikringsselskapet «
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 25
det til et fast hele, saa de forskjellige interesser kunde
utjevnes.
Fælleskomiteen har tidligere paapekt at det er av
betydning at der sættes Mare formler for vandkraftens
beregning ved reguleringer og kraftøkninger, idet
grundlaget for den hele koncessionsberegning bør være
absolut koncist.
Jeg vil faa citere advokat Stuevold Hansens utta
lelse om at koncessionslovene er lavet av folk som vilde
landets bedste, men savnet fornødne erfaringer. Der
som alle som har indsigt og interesse vil bruke sin er
faring og sin evne til at rette paa det som bør rettes,
vil det sikkert lykkes at skape brukbare ordninger til
gavn for den enkelte og for landet.
Overingeniør Svanøe hævder betydningen av at der
gis adgang til at samle kraften i ett vasdrag, for at
kunne — f. eks. paa Vestlandet — placere anlægget
ved sjøen. Statsminister Gunnar Knudsens slagord er: «Billig
kraft er en velsignelse, dyr kraft en forbandelse.»
Nu vil jeg gjerne tilslut faa erklære mig enig i
hvad stortingsmand Nersten sa, da han fremholdt at
bønderne var statsminister Gunnar Knudsen taknemlig
for hans initiativ til koncessionslovgivningen, men og
saa i hans samtidig uttalte ønske om at vasdrags- og
koncessionslovene maatte bli revidert og sammenarbei-
Jeg tror ikke at man kommer ut av den forban
delse som vor kostbare elektricitetsforsyning er blit
saaliænge man ved avgifter og restruktioner paa vore
vandkraftanlæg holder disse tilbake i konkurrancen
med de importerte kul.
for denne fabrik forsikringstageren forstaar uttrykkene
og anvender dem. Kun samtidig og i motsætning til
hinanden, men — naar forsikringskontrakten intet an
det sier — selvfølgelig paa den maate som fabrikens
fagmænd er vant til at forstaa uttrykkene i overens
stemmelse med sine tidligere erfaringer «
side 138 citerte spørsmaal og deres besvarelser.
Imidlertid venter jeg endnu paa uttalelser fra assu-
ranceselskapets andet sakkyndige vidne. Har vedkom
mende git sig ikast med at være sakkyndig vidne i
en sak som resulter er i ruin for et medmenneske saa maa
man kunne vente at vedkommende ogsaa offentlig ved-
For de fleste maskinerier, ja man kan vel ogsaa
si for de fleste fabriker, har erfaringene med ganske
stor bestemthet vist frem til de nødvendige former for
prøvekjøring.
Det er sansynlig at i 99 % av alle tekniske tilfæl
der er der en bestemt form for prøvekjøring som har
tvunget sig frem.
om at la høre fra sig. Faaes ingen uttalelse saa
kan man vel gaa ut fra at vedkommende »intet har
Hvor intet andet er foreskrevet i en forsikringskost
trakt om prøvekjöringens art, maa denne forstaaes som
isidbefattende hvad vedkommende fabrik iidligere har fore
tat sig for at faa prøvekjørt sine utstyr.
indlæg, som allerede nu kan behandles uten at vente
Hr. Sommerfeldt har i sit tilsvar til min artikel er- Med tiden vil forhaapentlig tekniske komiteer bli
nedsat til at bringe klarhet med hensyn til forskjellige
tekniske uttryk som for fagmænd er greie nok, men
som er tat ibruk av forsikringsselskaper med ændrede
betydninger, — sedvanligvis mindre gunstige for de
individuelle forsikringstagere.
klært sig enig i at benævnelsene »Prøvekjøring» og
»Prøvedrift« i sin almindelighet ikke har faaet be-
grænset betydning. Men saa bemerker hr. Sommerfeldt:
»Helt anderledes stiller saken sig imidlertid, naar
uttrykkene ikke anvendes løsrevet i sin almindelighet,
men er knyttet til et kontraktsforhold og stillet sammen
og i motsætning til hinanden. Det er kun i dette
sidste tilfælde forsikringsselskapene anvender uttryk
kene, altsaa kun samtidig og i motsætning til hin-
Jeg henstiller herved til den eller de tekniske ko
miteer som vil faa at behandle saadanne spørsmaal
at medta en sætning lik ovenstaaende uthævede.
Varer det forlænge førend saadanne tekniske ko
miteer kan komme istand bør de bedre forsikrings
selskapet søke at bringe klarhet. Jeg er slet ikke
sikker paa at disse selskapers definitioner vil bli de
heldigste for industrien, men de burde ialfald bli hel
digere end det nuværende kaos og de anledninger til
tvistigheter det gir for drevne forsikringsselskapet.
i hvilke tilfælde forsikringsselskapene anvender beteg
nelsen, nemlig kun hvor det gjælder en fabrik under
opførelse og indredning, og naar forsikringstageren
ikke kan eller ønsker at underkaste sig de bestera
melser, præmieberegninger etc., som maa knytte sig
til anlægget i drift, altsaa forsikring tegnet paa billigste
maate, men selvsagt med begrænset ansvar for for-
Jeg kunde nok ha lyst til at fremkorame rned flere
forslag for dem som maatte faa at gjøre med tilforla
deligere ordninger av forsikringskontrakter, men vil fore
løbig vente dermed.
Der har været min agt med disse artikler at faa
istand en faglig diskussion om de spørsmaal som er
titelen for dem og mest mulig holde mit tilfælde uten
for. Men to av hr. Sommerfeldts bemerkninger refe
rerer saa direkte til mit- tilfælde, at der maa svares
paa dem.
ordlyd, som en teknisk fagmand bør forlange:
»Helt anderledes stiller det sig imidlertid, naar
uttrykkene ikke anvendes løsrevet i sin almindelighet
men er knyttet til et kontraktsforhold og i motsætning
til hinanden vedrørende en bestemt fabrik. Det er kun
Dette citat vil jeg nu omskrive saa at det faar en
Ved bedømmelsen maa man være opmerksom paa
Der er visse sider ved hr. ingeniør Sommerfeldts
Det har været min agt at holde mig til de 3 paa
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
