Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/=-%=• (kWtap — 0,01 J?mt)
y h
Ødelæggelse av i maalere.
spændingsspolerne
mot overspændinger.)
(Beskyttelse av lavspændingsnet
Som hjælp mot denne ulempe angis:
(Sluttes.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1927
Hvis ribbeverket i ind- eller utstrømningsaapningen
sløifes, kan f raindskes med 1 5 %.
Temperaturgrænsespørsmaalet er foruten av vigtighet
for det faste isolationsmaterials beskadigelse, ogsaa av
den største betydning for oljens levedyktighet. Ogsaa
dette spørsmaal henhører derfor i utpræget grad under
oljekomiteens arbeide, og jeg tillåter mig derfor kun
at henvise hertil.
Hvis en del av luftveien er en eller flere kanaler,
maa disse ha et samlet tversnit av mindst /ma, og f
maa i forhold til ovenstaaende formler økes med 3 %
pr. meter kanallængde. Har kanalerne vinkler maa f
økes med 15 % for hver ret vinkel.
’i
Det er som bekjendt hyppig vanskelig at konsta
tere hvilken belastning en transformator har, idet ofte
ikke instrumenter er indkoblet, og temperaturkontrollen
kun paa bedømmelse av belastningens størrelse kan
derfor end ytterligere være vanskelig.
Disse angivelser er selvfølgelig approksimative,
men man vil ved denne forenklede beregning let se
om ventilationsaapningen er i rimelig forhold til den
installerte kapacitet.
Jeg vil ogsaa i denne forbindelse nævne at der er
meget hyppig at selvkjølede transformatorer har en lite
tilfredsstillende kjøling, paa grund av at det hus hvori
de er opstillet er altfor daarlig ventilert.
For at føre kontrol med transformatorer som man
har nogen grund til at mistænke blir for sterkt belastet,
kan det derfor ved luftkjølede transformatorer være
anbefalelsværdig utenpaa transformatorkassen, og godt
beskyttet mot ventilation, at anbringe et maksimal
termometer. Man maa paase at termometerkulen ligger
godt an mot platevæggen inderst i en luftkanal i den
korrugerte side. Hvis kassens sideflater er rene, kan
man anse oljetemperaturen for at ligge 3 —50 høiere
end den utenpaa kassen maalte temperatur — vel at
merke naar termometret ligger godt an mot kassen
og er godt beskyttet mot ventilation.
Da temperaturkontrollen er en saa overordentlig
vigtig del av transformatorens pas, kan det kanske
her være rigtig at angi en rent approksiraativ bereg
ningsmaate for de nødvendige ventilationsaapningers
størrelse i en transformatorstation.
Sættes høideforskjel mellem ind- og utstrømningsaap
ningens midtpunkt til //meter, og man forutsætter at
aapningen er utrustet med ribbeverk som regnbeskyt
telse, kan man for transformatorstationer der om som
raeren kun er J/2 belastet, sætte
Endnu bedre er det selvfølgelig at anbringe et
termometer nede i oljen, men det er ikke paa alle
transformatorer at det uten videre er adgang til dette.
Det anbefales sterkt at føre en god kontrol med
transformatortemperaturen, idet overordentlig mange
transformatorødelæggelser i virkeligheten er at føre
tilbake til for høie temperaturer, enten paa grund av
for stor belastning, eller paa grund av for daarlig
kjøling, grundet for liten ventilation, eller en mindsk
ning av kjølelegemets kjøleevne som følge av slam
avsætning, dels paa vandsiden dels paa oljesiden.
hvor f — brutto ventilationsaapning og Fm2 = sum av
transformatorrummets ytterflater (vægger og tak).
For stationer der om sommeren seiv paa varme
dage maa fuldbelastes:
Beskyttelsen nævnt under punkt 1 er blit prøvet
her i landet ved et 380 volts net med jordet nulleder
med godt resultat. Herr P. H. M. er dog ikke helt
sikker paa at spolerne alene er skyld i det gode re
sultat, men at det gode resultat ogsaa kan skyldes at
de nye spændingsspoler eller nye maalere har været
godt utført.
I en artikel i ETT nr. 1 for iaar signert P. H. M.
er omtalt de ulemper som særlig elektricitetsverkerne
paa landsbygden kan være utsat for, nemlig at atmos
færiske overspændinger foraarsaker gjennemslag i maa
lernes spændingsspoler.
1. at der i de indførende ledninger til maaleren eller
foran hovedsikringene sættes ind spoler paa 15
å 20 vindinger.
Jeg kan vanskelig tænke mig hvad nytte disse
kveiler paa 15 ä 20 vindinger kan gjøre. Saadanne
kveiler med liten induktivitet kjender jeg bedst fra
høispændingstekniken. Der gjør de ingen nytte, men
ofte skade, f. eks. ved at slænge sammen og derved
lave kortslutning.
2. at nullederen paa luftnettet føres frem over faserne
(som jordline). Nullederen maa jordes godt paa
flere steder.
At nullederen, nævnt under punkt 2, ført frem
som jordline over faserne virker beskyttende, er jeg
enig i. Jordlinens gode virkning gjorde jeg opmerk
som paa i ETT nr. 27 aargang 1922 i min artikel
Spændingsspolerne utføres specielt solid, gjerne med
indgangsvindinger av større tversnit end den øvrige
vikling og dertil bedre isolert.
Som punkt 3 vil jeg faa opføre:
0 12
fin2 . > (k\\ [ap 0,03-^m2)
V h
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
