Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T
-1- /
efu
T-^rzrd P w
(x8o°) med radius — 1 er rt = 3,14.
og e = 2,7 2 = grundtallet i det . naturlige logaritme-
r=r—t (5)
være lik trækkekraften = P:
/ - 6o -;p-v (3)
= V meter pr. minut:
p~ 60 (2)
D rc n
n = w
60 • 75
ingen sluring finder sted.
Betegner vi med t0 den like store stramning ide
to parter, naar remmen er i hvile og med T og t de
og hængende part, naar remmen er i bevægelse og
overfører den fulde effekt, saa er:
P-— 2*o • (4)
Ifølge mekanikens love for den saakaldte valse-
Anordning av drivremmer.
— W
i
kraften P:
og i den hængende part
og stramningen i hver av de to remparter hvormed
som remmen berører den mindste skive (d. e. rem-
I den trækkende part
saa har man for hestekraften;
Oslo i juni 1927.
W. Blumer.
og for den nødvendige trækkekraft:
tørnet), Omkredsen i buelængde av en halvcirkel
Ved kombination av ligningerne 5 og 6 faaes for
remmen maa paalægges
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1927
Fig. i, som viser et oscillogram av den jordslut
tede fases spænding i et net med jordslutningsspole,
viser ved sin langsomme økning av spændingen i
jordslutningspunktet, at der föreligger meget gode
betingelser for at lysbuen ikke igjen skal tændes d.v.s.
mulighet for mennesket til at komme sig bort. Spæn
dingen bruker nemlig hele 30 perioder d.v.s. ca.
sekund for at stige til fuld høide.
eller hvis man foretrækker at regne med remhastigheten
Remhastigheten er lik skivernes periferihastighet, naar
Av ovenstaaende fremgaar at ved overslag til jord
gjennem et menneske, d. v. s. naar mennesket ikke
direkte berører den høispændte leder, er der en mu
lighet for at bli reddet. Ved direkte berøring er det
derimot meget tvilsomt. Reststrømmen i et 10 kV net
med mange transformatorstationer er jo ca. 10 pct.
av jordslutningsstrømmen. Der er saaledes endnu ad
skillige ampére forhaanden.
optrædende stramninger henholdsvis i den trækkende
Om vi i Norge har nogen erfaring paa dette om
raade vet jeg ikke. Föreligger der erfaring vil det
være av interesse at erfaringerne blev gjort tilgjænge
lige f. eks. ved at bli meddelt E.T.T. Jeg vil i denne
forbindelse minde om at den første hjælp ved et elek
trisk ulykkestilfælde er en real rundjuling av den for
ulykkede for at faa hjertet igang igjen.
Ifølge foranstaaende maa differencen mellem T og i
friktion er der et bestemt forhold mellem kraften i
angrepsparten og kraften i anholdsparten av et taug
eller en rem, som lægges over en valse eller remskive.
naar T og t betegner remstraraninger som foran angit
Paa grund av uhensigtsmæssig anordning av driv
remmer og en ukyndig skjøtsel av disse kan der op
staa betydelige effekttap. Før kulelagere kom til gjen
nemført anvendelse utgjorde disse tap omregnet i
penge uanede værdier. Nogen vink med hensyn til
drivremmer tør paaregne baade at være til nytte og
ha interesse. system, f = friktionskoefficienten mellem rem og skive,
de optrædende remstraraninger i forhold til trække-
For at faa overført et bestemt antal hestekræfter
fra en remskive til en anden, maa man sørge for, at
der mellem rem og skive opstaar saa stor friktion,
at der ikke finder sted nogen glidning (sluring) mel
lem disse indbyrdes. Dette opnaar man ved at paa
lægge remmen med en passende stramning. Saalænge
remmen staar stille, er stramningen i de to remparter
like, men saasnart remmen kommer i bevægelse, vil
stramningen i den irækkende part forøkes samtidig som
den formindskes i den anden, hængende part, indtil
differencen mellem disse to stramninger blir lik den
trækkekraft = P, som maatte anvendes i et taug, der
kunde tænkes omviklet skiven paa den drevne aksel,
for at overvinde motstanden ved den bestemte hastig
het. Betegner:
N — antal hestekræfter som skal overføres
D = den drevne remskives diameter i meter
n ~ samme remskives antal omdr. pr. min.
P = foranstaaende trækkekraft i kg.,
/=-— P (8)
efa — 1
a = buelængde til radius = i for det antal grader.
Dette forhold er bestemt ved:
Ved ing. Olaf Torp.
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
