Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 32
Som foran nævnt er de luftraængder som skal pas
sere gjennem generatorerne meget store. Skal da luft
kanalerne ikke opta for stor plads og saaledes øke
maskinernes dimensioner formeget, maa lufthastigheten
sættes op. Luften maa forøvrig ogsaa for at opnaa
en god kjølevirkning ikke ha for lav hastighet, 12 —15 m.
pr. sek. er rimelig, men den vil naturligvis paa flere
steder komme væsentlig høiere, op i 30—40 m. pr.
sek. I tilførsels- og avledningskanalerne bør hastig
heten være betragtelig lavere for at undgaa krafttap
6— 7 m. Alt efter som disse kanaler er korte eller
lange nødvendiggjør dette at luft-overtrykket i gene
ratoren maa være 20—40 mm. vandsøile — og mere.
Det vil av disse tal fremgaa at kjøleluftsforholdene
inden generatoren er saadan at de i høi grad med
virker til at underholde og øke resp. sprede en brand
og vanskeliggjøre tilsætning av slukkemidler.
Hertil kommer det forhold ved selvventilerende
maskiner — og det er jo hovedsakelig denne anordning
som hittil er anvendt ved de relativt langsomt løpende
vandkraftgeneratorer — at hvor meget konstruktøren end
beflitter sig paa at føre luften de rigtige veier radielt
gjennem maskinen, saa vil det allikevel ikke kunne und
gaaes at en meget kraftig komponent av luftstrømmen
gaar periferielt og altsaa feier over fra det ene spole
hode til det andet. I et øieblik kan derfor alle spole
hoder, som ligger paa samme side av generatoren,
være omspændt av flamraerne og blir ikke branden
raskt slukket tar ogsaa de fyr.
Ved Norsk Hydros kraftanlæg, som bar været blandt
de første til at anvende store generatorer, har man
naturligvis i tidens løp været utsat for mange gene
ratorbrande. Og det er klart at man meget snart søkte
raidler og veie for at forhindre at slike brande opstod
resp. fik noget omfang.
Med de i Svælgfos opstillede aapne maskiner viste
det sig dog at man litet eller intet kunde gjøre. Slukke
midler nyttet det ikke at komme ind paa maskinerne
med og det eneste man kunde gjøre var snarest at
koble ut magnetiseringen og koble maskinen fra nettet,
naar overslag indtraf. Naturligvis søkte man ogsaa at
faa maskinen stanset hurtigst mulig. Men med de
første viklinger som anvendtes blev resultatet daarlig
Fig. 2 viser et snit av en av disse generatorer i
Vemoik kraftstation. De er utført, som dobbeltgene
ratorer paa 2 X8750 kVA og levert av det samme
firma, som leverte generatorerne til Svælgfos. Grundet
samraenbygningen av 2 maskiner maa luften føres ind
paa den ene side av rotoren men forøvrig er luft
føringen den nu normale.
Fig. 3 viser lufttil- og avløpskanalerne for samme
maskine.
Fig. 2.
Fig. 4 viser snit av en av de 18900 kVA gene
ratorer i Saaheim kraftstation, færdigbygget i 1915.
Disse er utført som enkeltmaskiner.
F>g- 3- Fig. 4.
486
I»» kVA JmbbflsrtMfjl.it fot Kjulu» !.
\ H/fjvAar&%. !6rrxr/r.
I. ’.. 1 \FTf « y/
i V~\ / / ’
1 1-r’ ]tl–] ]
• i I li . !
1 L X -Ul
. aa„ saoc . _ ;..., /agg .røL.*.tw?„
,
/7, [fzzLZiSrx i
( ’l; ! •,
VT; i ! ,
- ’.; / v. |
i niy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
