Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1927
som er vanskelig antændelige og fort slukker, er tunge
og kvæler branden ved at hindre lufttilførsel til denne.
Slukkevirkningen er særdeles god og tetraclorkulstof
anvendes til at slukke de voldsomste brande som
allikevel. Isolationen blev som regel saa skadet at
store dele av viklingen raaatte utbyttes.
De nye kompounderte viklinger som nu indsættes
har i væsentlig grad forminsket brandfaren resp. utbre
delsen av en brand i generatoren og med dette for
hold og en rask utkobling har vi maattet late os nøie
som den efter omstændigheterne bedste løsning. Aapne
maskiner er vanskelige at gjøre noget effektivt ved
naar det ikke sker fra først av, driftstans koster mange
penger, og brandtilfældene er nu ikke længer saa hyp
pige eller koster saa meget at man av denne grund
skulde gaa til anskaffelse av nye generatorer.
I Vemork og Saaheim Kraftstationer, hvor gene
ratorerne er lukket stiller forholdene for brandslukning
sig adskillig lettere. Man hadde her ogsaa helt fra
begyndelsen av anbragt klapper i lufttilførsels- og utløps
kanalerne og det er ganske interessant at se at man
her allerede længe før de moderne brandsluknings
systemer opstod hadde eksperimentert sig frem til en
løsning, som efter omstændigheterne har virket gan
ske bra.
Der anvendes nemlig ømfindtlige jordslutningsrelæer
som utkobler magnetiseringen og derved borttar brand
aarsaken, idet generatorerne i disse kraftstationer ikke
løper paralelt. I tilfælde brand lukkes luftklapperne
før og efter generatoren og kulsyre fra et transportabelt
batteri slippes ind i generatoren, idet det tilkobles rør
som er færdig indsatte paa forskjellige steder i kaps
lingen. Selvfølgelig har denne fremgangsmaate mange
ulemper bl. a. ved at kulsyren efter en tids utstrømmen
fryser og man da maa ta en ny beholder, mens den
første tines op. Det hele virker derfor sammenlignet
med de moderne brandslukningssystemer langsomt, men
er dog allikevel til stor nytte, hvad de mange brand
tilfælder tydelig har git bevis for. Rigtignok lykkes
det ikke helt at undgaa brand og utbytning av en del
spoler, men skadens omfang blir meget begrænset mot
hvad den vilde været uten disse foranstaltninger, f. eks.
til 12 —15 spoler stedetfor 100.
Benzin, Benzol, Petroleum. I fig. 5 er vist et enkelt
arrangement for slukning av brand med tetraclorkulstof
i et apparatanlæg, Gjennem cellerne fører en staal
wire med mellemstykker av letsmelteligt metal. Opstaar
brand i en av cellerne brytes wiren, hvorved trykluften
fra en beholder slippes ind i tetractorkulstofbeholderen
og slukningsvæsken presses ut i rørsystemet. Dette
ender i dyser som holdes lukket ved et letsmelteligt
metalstykke og væsken strømmer derfor kun ut i- den
celle hvor der er brand. Tetraclorkulstof har desyærre
den ubehagelige egenskap at det under visse forhold
kan utvikle giftige gaser og derfor være farlig for
brandmandskaperne, saaledes at der maa utvises stor
forsigtighet ved anvendelse av dette slukkemiddel. Seiv
indaanding av tetraclorkulstof dampe har vist sig at
være farlige.
Samtidig som disse brandslukningsmetoder blev
utviklet hos os, blev der naturligvis drevet lignende
forsøk i utlandet, hvor man ikke alene hadde erfaringer
ved vandkrafldrevne generatorer, men i langt større
skala ogsaa erfaringer fra dampturbogeneratorer at
bygge paa. Disse var allerede i 1920 kommet op i
størrelser paa 60 000 kVA (Goldenberg Werk), og de
store værdier som kunde ødelægges ved en brand i
saadanne maskiner gjorde det derfor lønsomt at søke
alle midler til at undgaa den.
Hvad kulsyren angaar, saa skal jeg senere komme
tilbake til den.
De første brandslukningssystemer, der i permament
form blev indbygget i generatorer er imidlertid saavidt
jeg har kunnet konstatere basert paa anvendelse av
vand eller damp som slukningsmiddel. Det var for
ca. 10 aar siden at meddelelser herom kom fra Ame
rika og det lød jo unegtelig noget eiendommelig at
man la ind vandledningsrør med sprinklere under
viklingskapperne, mens vi her betænkte os paa at føre
kjølevandsledninger gjennem generatorgruberne. Iraid
lertid maa man jo medgi at man, naar man maa vælge,
foretrækker en vaat fremfor en brændt generatorvikling.
Til en begyndelse grep man naturligvis — i for
bindelse med utkobling av generatorerne — til de
kemiske slukningsmidler som man hadde forhaanden
i stationen for slukning av brande i transformatorer
og oljebrytere. Av de mange stoffer som anvendtes
og forøvrig endnu anvendes hertil skal jeg kun nævne
tetraclorkulstof (C Cl 4, Benzinoform) og kulsyre.
Tetraclorkulstof er en væske som virker godt isolerende.
den brænder ikke, men fordatriper let og disse dai^pe,
Saavidt jeg har kundet konstatere, anvendes vand
ikke længere til brandslukning i nye dampturbogene
ratorer, fordi man for disse nu omtrent utelukkende
anvender helkapslede maskiner og lukket venlilations-
Fig. 5-
487
O 1 13 0
- rh:—b I i"""i
__ , i
-Lq—. ® ««BtU
~r°-J « 3«BLTeut»e«e
A-wrfH’’ \\ 7T«YK6tHotPta
ROUILLOM TRÉRES ! —\
BRfINPSLUKNIH6SfIFPfIRfIT /’ ; \
KMOCK-OUT ( \
TEK/ii5K conpnm% ®A I
’ Q=»LO \ /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
