Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1927
pigere. Dette er delvis at føre tilbake paa fugtighet
som er trængt ind i maskinerne ved skadeflomme.
Men forøvrig begynder viklingerne at bli gamle og
sprøde og da spolehoderne er uten viklingsstøtter er
de mere ømfindtlige for kortslutningsvirkningerne.
herav at trække den videre slutning at brandsluknings
anlæg ikke er lønsomme, mener jeg vilde være urigtig.
For mindre generatorer kan spørsmaalet være tvilsomt.
Men det er utenfor tvil at det vil lønne sig at anskaffe
brandslukningsanlæg for store generatorer, og især hvor
disse arbeider under vanskelige driftsforholde.
De utbyttes derfor nu efterhsert med helt moderne
mikanitisolerte og kompounderte viklinger. Ingen av
disse er endnu, trods den høie temperatur de til sine
tider arbeider med — 80—90 0 C., slaat igjennem.
En særdeles vigtig grund til at anskaffe brandsluk
ningsanlæg idag, seiv for mindre generatorer, er imid
lertid den holdning som mange brandassurance- og
maskinforsikringsfirmaer indtar til spørsmaalet. Saa
ledes er det mig sagt at enkelte utenlandske assurance
firmaer reducerer sine forsikringspræmier med indtil
50% hvis automatiske brandslukningsindretninger er
installeret ved generatorerne. Under saadanne forholde
er det jo selvsagt at disse apparater lønner sig, seiv
om man visste at der aldiig blev bruk for dem! Men
seiv mindre præmiereduktioner kan, hvor man er i tvil
om lønsomheten veie til fordel for installationen av
brandslukningsapparatet.
Vemork Kraftstation blev sat i drift ved aarsskiftet
1911 —12. Disse maskiner er alle helkapslede og
selvventilerede og de var oprindelig dimensionert for
en maksimal overtemperatur av 50 ’ C. Senere er
imidlertid maskinerne grundet forbedring av turbiner
nes virkningsgrad blit høiere belastet, saaledes at over
temperaturen om sommeren til sine tider kommer op
i 70° C. og mere. Ogsaa disse generatorer arbeider
med 10 —11,000 volt direkte paa en kraftoverføring
og derfor under vanskelige elektriske forholde. Høi
spændingsviklingerne har mikanitisolation i sporene,
men er kun delvis impregnert — ikke kompoundert.
Dette maa naturligvis være saa, ti et assurance
firma kan ikke, saavidt jeg lorstaar, gaa i detaljer og
undersøke om et anlæg uten brandslukningsanlæg byr
like saa liten risiko som et andet med disse apparater.
Allikevel vil det sees at den ene halvdel av raa
skinerne har bestaat prøven meget godt. I de 16 aar
anlægget har været i drift har der paa disse 5 ma
skiner kun fundet 3 (egentlig kun 2) gjennemslag sted.
Den anden gruppe maskiner har derimot været
utsat for mange gjennemslag — ialt 19 — de aller
fleste med viklingsbrand i følge. Ved disse maskiner
er viklingerne av en anden art (symmetrivikling) med
liten avstand mellem spolehoderne og især mellem
disse og viklingsstøtterne. Herved blir kjølingen van
skelig og overslag særlig til viklingsstøtterne finder
let sted.
Seiv om det kanske kan synes noget vovet, saa
vil jeg dog ikke avslutte disse mine bemerkninger uten
at uttale mit syn paa den videre utvikling av brand
slukningsanlæggene. Uagtet det idag synes som om
vi er helt henvist til saadanne anlæg, saa mener jeg
at disse kun er at betragte som en nødhjælp, som
atter blir overflødig naar man engang i fremtiden for
staar at bygge selve generatorerne mere brandsikre.
Sluttelig skal jeg omtale Saaheim Kraftstation, som
blev igangsat ved aarsskiftet 1915 —16. Denne stations
generatorer blev konstruert særlig rikelig — tempera
turtilveksten ved høieste belastning er neppe 40 °.
Statorviklingernes isolation er utført med hele mikarør
paaviklet ä la Hafely og kompoundert. Spolehoderne
har rikelige luftavstande. Maskinerne er helkapslede.
Ad hvilke veie dette vil ske skal jeg ikke indlate
mig paa at forutsi. Men jeg vil peke paa at utvik
lingen for store vandkraftsaggregaternes vedkommende
idag tenderer meget i retning av turbokonstruktioner,
ikke for at opnaa bedre virkningsgrad, skjønt det ogsaa
er en medvirkende faktor, men for at faa anlægsom
kostningerne ned. Et skridt i denne retning er alle
rede gjort med Vemork Kraftstations nye aggregat som
er paa 18000 kVA ved 600 omdreininger og som
drives av en Francisturbine for 300 m. fald, for tiden
det høieste tryk en Francisturbine arbeider med i
verden.
Som det vil sees har der ved disse maskiner ikke
fundet et eneste gjennemslag sted. Jeg skal dog til
føie at kraftstationen arbeider under særlige gunstige
forholde, idet generatorerne er direkte tilkoblet ovnerne
inden samme bygning, og generatorernes nulpunkt er
jordet ved ovnerne.
Men det vil neppe vare mange aar før man gaar
videre og konstruktionen av vore vandturbindrevne
trefasegeneratorer kommer ind i samme spor som de
dampturbindrevne. Vi vil da faa nyte godt av den
utvikling som finder sted paa dette store omraade og
som før eller senere vil føre til at ialfald de store
generatorer blir bygget helt brandsikre, det være sig
enten ved anvendelse av uforbrændelig isolation, ved
at generatorene arbeider i en inert gasatmosfære, eller
ad andre idag ukjendte veier.
Skal jeg forsøke at trække en konklusion av disse
erfaringer, saa maa det bli den, at moderne relativt
langsomtløpende generatorer kan utføres og arbeide
under slike forhold, at risikoen for gjennemslag og
brand blir meget liten. Ved rikelig dimensionering
av generatorerne, — særlig ved at holde opvarmningen
lav — væsentlig lavere end den efter normerne tillatte
høieste grænse — og ved arrangementet forøvrigt har
man god anledning til at øve indflydelse herpaa. Men
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
