Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 36
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
med. Kreditten bør vor industri se at opretholde. Og
det kan jeg si, at vore koncessionslover har været
med at ødelægge paa delte omraade. Man kan kanske
faa lurt sig til penger hos utlændinger som ikke er
opmerksomme, men hos norske banker er det meget
vanskelig at faa penger til utbygning. — Med hensyn
til konkurrancen med kul viser det sig, at med de
moderne dampanlæg hvor der arbeides med høit damp
tryk, og specielt der hvor industrien kan benytte lav
tryksdampen, der har disse anlæg som ligger midt
ute i industricentrene i Europa, hat en stor fordel, saa
vi efterhvert vil faa vanskeligere for at konkurrere.
av vandfald ogsaa en koncessionslov for leie av vand
kraft. Den lov fik man i 1908 —09 efterat man var
blit opmerksom paa at erhvervsloven ikke var tilstræk
kelig beskyttende overfor utlændinger som var interes
sert i at bruke vandkraften. Det blev tydelig sagt,
da loven kom frem i Stortinget at det var for at hindre
at utlændinger skulde oragaa koncessionsloven. Nu,
loven fik den form at den ogsaa rammer norske stats
borgere. Det heter nemlig i loven at ingen andre
end staten og komraunerne kan leie en større kraft
mængde end 500 hk. Vi merket ingen av os, tror
jeg, saa meget til denne lov i flere aar. Men i de
senere aar har staten og dens administration benyttet
den i mange tilfælder. Og vi har for vort vedkom
mende borte i Drammens distriktet oplevet at den har
været brukt i et par tilfælder ganske haardhændt. Vi
har papir- og cellulosefabrikker som bruker 3—400,
op til 1000 hk. De har ikke tidligere søkt om kon
cession, og nu er det i den senere tid blit tale om
at de maa ordne med koncession for sin kraftleie. Og
i de tilfælder hvor en fabrik har leiet 2 —300, optil
500 hk1, saa har de straks faat meddelelse om at de
maa søke koncession; da har de svart tilbake at de
faar se at greie sig med 2—300 hk. Der sættes ofte
strenge betingelser ved koncessionen, kontrol av sel
skapet og avgifter paa kraftleien. Jeg mener det er
meget urimelig at norske statsborgere og bedrifter skal
være underkastet den slags, og især i den senere tid,
hvor vi i enkelte tilfælder kan finde det lønsomt at
benytte vandkraften til dampfremstilling, altsaa i di
rekte konkurrance med kul. I saadanne tilfælder er
loven aldeles urimelig, og jeg vil tillate mig at henstille
at man meget sterkt pointerer at leie av kraft bør bli
fri for norske statsborgere og bedrifter.
Overingeniør Fredén: Jeg blev bedt av general
sekretæren om mulig at si noget om hvordan vi har
det i Sverige. Jeg har ikke hat anledning til at tænke
over dette, saa jeg kan ikke gaa til bunds i spørs
maalet, men jeg kan gi nogen oplysninger. Vor vas
dragslov er av 19x8. Med den indførtes en del nye
saker; de vedrører egentlig anlæg over 500 hk. og
omfatter statens indløsningsret efter 50 aar — paa be
gjæring kan den forlænges til 80 aar. Videre ind
førtes noget som heter bygdegraft, d. v. s. 10 procent
av effekten skal være til bruk for den orakringliggende
bygds behov til selvkostende pris. Saavidt jeg vet
er den endnu ikke tat i bruk, men for tiden paagaar
der ved Trollhättan en aktion om det, idet man rae
ner det skulde være fordel at faa del i den saakaldte
bygdekraft. — En sak som vi har ordnet i den nye
koncessionslov paa en meget tilfredsstillende maate er
spørsmaalet om hvordan man kan gaa frem hvor der
findes flere deleiere i samme fald. Nu er det slik at
hvis en deleier har 50 procent, saa kan han utbygge
faldet. Minoritetseierne skal tilbys at delta; hvis de
ikke vil det faar de erstatning i kraft eller penger. —
I regelen skal stationen færdigbygges efter en periode
av 10 aar, men denne frist kan ogsaa bli forlænget.
Ifjor fik et saadant anlæg forlænget byggetiden i yder
ligere 10 aar. Det er jo til stor fordel at ha rummelig
tidsfrist; for naar arbeiderne vet at man er tvunget til
at bli færdig til en viss tid, saa kan de presse op
sine lønninger. Alle tvister skal avgjøres av et »byg
getilstånd«, vandkraftdomstol, som er fuldstændig skilt
ut fra de almindelige domstoler. Det gaar ikke saa
fort med saken her heller, men fra lovens begyndelse
har de været overhobet med arbeide. En slik vand
kraftdomstol bestaar av en jurist og 2 vandfaldsinge
niører og i regelen 2 nævndsmænd som repræsenterer
det almindelige skjøn; det er gjerne folk fra stedet.
Hovedfordelen med at alle disse spørsmaal er henvist
til en saadan domstol anser jeg ligger i at sakerne
derved blir behandlet fuldt upartisk og upolitisk av
en sakkyndig domstol. Jeg skal tilføie at kraftleie er
fuldstændig fri for betingelser.
Direktør Iharaldsen: Saavidt jeg forstod var det
ora at gjøre at se at finde punkter som denne komité
kunde ta med naar de skulde utarbeide sit forslag til
ændringer i koncessionsloven, og da er det et par
ting som jeg gjerne vil fæste opmerksomheten ved.
For det første er det vanskeligheten for nye kraftan
læg ved at faa laan paa sine anlæg, saadan som vore
koncessionslover har virket hittil. Det har nemlig vist
sig ved flere av de anlæg som har været utbygget nu
og som er under koncession, at bankerne eller de
finansgrupper som har git laan til disse kraftanlæg har
hat meget vanskelig for at kunne hævde sit kravfor
hold. Jeg skal ikke komme ind paa eksempler, jeg
tænker herrerne seiv kjender noget til saken. For me
get store anlægs vedkommende har det skaffet først
vanskeligheter for bankerne og for det andet skaffet
vanskeligheter for selve den industri som vilde kunde
ha utviklet sig. Nu kan man si, at man skal ha en
viss sympati for dem som har bygget disse kraftanlæg,
og for de aktionærer som til at begynde med har
stillet sig i bresjen for disse anlæg. Men naar ulykken
er ute, saa er det klart at de som ikke har hat noget
at si fra begyndelsen men bare har været med at fi
nanciere, som ved enhver anden forretning, de bør ha
den sikkerhet de har forutsat, Hvis ikke saa kan man
være sikker paa at næste gang faar man dem ikke
Formanden takket for de interessante oplysninger.
Direktør Oftedahl: Jeg skal faa fæste opraerksom
heten paa en viktig ting, og det er en hurtig behand
ling fra statens side. Vi skulde engang utbygge 10
tusen hk. i Vigelandsfossen, men det tok saa lang tid
at saken gik i grøften, Vigelands bruk blev træt av
det hele og har omtrent nu gaat fra os. Det er me-
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
