Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 2
Under prøverne blev temperaturkurvene meget
benyttet. Ved deres hjælp visste man — særlig for
de stekeovners vedkommende hvis varmetilførsel er
uavhængig av magasinerne — naar strømmen rnaatte
sættes paa stekeovnen for at opnaa den rigtige tem
peratur, samt om stekeovnen i det hele kan opnaa
den ønskede temperatur.
Portioncrnes størrelse pr. person,
Tomatsuppe. Saus.
10 gr. smør, 10 gr. smør,
8 » mel, 10 t> mel,
3 1/i del. kraft, 1Y2 del. sky,
ca. Vb del. tomatpurré, sait.
vin, salt, sukker efter
Ved stekning av stek kan man klare sig med
noget lavere temperatur efteråt steken er brunet,
likeledes kan temperaturen ved brødstekning synke
en del mot slutten, hvorimot formkake og smaaka
ker bør ha omtrent konstant temperatur. Regule
ringen av stekeovnsvarmen — efter at det som skulde
stekes var indsat, — skedde derfor med disse reg
ler for øiet, og da ved hjælp av temperaturkurverne
eller efter indvundne erfaringer.
smak, Snittebonner.
8 gr. makaroni. fn
50 gr. saltcde bønner?
Avkokt hellefisk. vand,
200 gr. hellefisk, Ya teske smør.
vand, salt,
20 gr. smør til saus. Aprikosgrot.
Poteter. 80 gr. tørrede aprikoser,
300 gr. poteter, vand,
vand salt. potetmelsjevning til at
jevne sausen med,
Oksesfek. sukker efter smak.
250 gr. stek,
De forskjellige komfyrers bruksanvisning blev
fulgt.
B. Arendalskomfyren
Ya teske salt,
ca. Y4 1. kokende vand.
Kap. IV.
De enkelte magasinkomfyrer.
A. Alm. bemerkninger.
Følgende komfyrer har været prøvet:
1. Arendalskomfyrcn.
2. Oslokorafyren.
3. Sarpsborgkomfyren
4. Saxegaards vandkomfyr.
5. Vickcrs komfyr.
Likeledes bar Per Kurcs magasinkomfyr været
med i prøverne. Bcretning om denne medias dog
ikke, da komfyren, — efler meddelelse fra fabri-
kanten — skal utgaa av handelen.
Som kokekar ved de praktiske prøver bar været
benyttet flatbundede kar, mest av aluminium og
uten utstaaende hanker, saa flere kokekar har kun-
Arcndalskomfyren levcres i forskjellige typcr.
Type D IIV. som er avbildet ovcnfor, og som har
været benyttet under prøverne, har magasin paa
700 W., 1 kokeplate paa 800 W, og stekeovn paa 500 W.
undcrvarme (overvarraen faaes fra magasinet) samt
kombinert 30 1, vandbeholder og dampkokerum paa
400 W.
net staa ved siden av hinanden paa samme plate.
Ved prøverne med de komfyrer som har speci-
elle kokekar blev disse benyttet.
I vandkomfyren blev krukker, mugger etc. be-
nyttet som kokekar.
Naar undtas Saxegaards vandkomfyr hvor vand
til matlavningen blev tat fra bcholderen blev dette
Type D II er utført som type D II V„ med den
undtagclse at der istedenfor vandbeholder er ind
bygget en kokeplate paa 1000 W.
ellers opvarmet paa komfyren.
Al bakning saavclsom det av aftenretterne der
kunde laves istand paa forhaand blev kokt eller
Type D I V. har magasin paa 600 W., 1 kokeplate
paa 800 W., 1 stekeovn paa 400 W. undcrvarme samt
en 25 1. vandbeholder og dampkokerum 400 W.
stekt samtidig med dagens middagsmat.
Ved stekning i stekeovn bør denne ha omtrent
følgende temperatur ved stekningens begyndelse;
Type D 1 er utført som type D 1 V. med und
tagelse av at der istedenfor vandbeholder er indbyg
get en kokeplate paa 600 W.
Til stek 285° C.
» brød 250° C.
smaakaker . . , 210° C.—220 C. Type B 11 Y. er som type D 11 V., men har desuten
indirekte opvarmet tallcrkcnvarmeskap, type A11 V.
» formkaker . . . 180° C.
Fig. 1.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
