Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bo — -Pd
, , „ t-Ai
hvorav: /2 =B0
Pw • kWmax -f 8760 B • kWmax .pw =Pd • kWmax
4-8760 Bk\\m^-pd
B0 = A B°
A.
Pd • kWmax 4- 8760 inax •Pd’
Pw • kWmax 8760 i? • kWmax * Pw
K=Ba
p p
fø t x iv d
”l ~ 8760 [pd —pf)
hvilket skulde gi følgende slutning:
3) Se Tekn. Ukeblad 1910 side 571 og 597, E, T. Z, 1912
side 209 m. v.
Er f. eks.
Av ligningerne 3 og 4 faaes;
(3)
hvorav følger at
8760 [pd — pw)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1928
Föreligger der — ved planlæggelse av et elektrici
tetsverk —• mulighet for valg mellem to energikilder
f. eks. et vandkraftanlæg og et varmekraftanlæg, og
undersøker man den økonomiske fordelagtighed ved
at anvende den ene eller den anden energikilde, eller
begge i samdrift, saa vil kjendskapet til den midlere
belastningsfaktor være av betydning.
Naar der forutsættes at vandkraft benyttes som
bunddrift (jevndrift) og varmekraft anvendes som top
drift opnaar man nemlig den billigste produktionspris
pr. kWh naar: 3)
Pw de faste utgifter pr. kWmax pr. aar ved vandkraft
anlægget.
Pd de faste utgifter pr,.kWmax pr. aar ved varmekraft
anlægget.
p de bevægelige utgifter pr. producert kWh ved vand
kraftanlægget. Den midlere belasiningsfaktor: b,’n — eller den aar
lige driftstid i timer. bm •Sy60 for topdriftsmaskineriet
— som gir den lavesie produktionspris pr. producert kWh
i samdrift med et jevndriftsmaskineri (vandkraftanlæg)
svarer til den aarsbelastningsfaktor B0 — eller den gjen
nemsnitlige aarlige brukstid for det samlede forbruk —
ved hvilken anvendelse av utelukkende jevndriftsmaskineri
eller utelukkende topdriftstnaskineri gir det samme økono
miske resultat.
pd de bevægelige utgifter pr. producert kWh ved var
mekraftanlægget.
Saa blir de samlede aarsutgifter ved energiproduk
tion ved et vandkraftanlæg:
hvor Ber driftens aarsbelastningsfaktor og kVVmax dens
maksimalbelastning i kW. De tilsvarende aarsutgifter
ved energiproduktion ved et varmekraftanlæg blir; Av ligning 2 og 5 finder man topdriftsmaskineriets
mest økonomiske størrelse [tj) i dele av maksimalbe
lastningen — under forutsætning av, at den empiriske
ligning: 1 ansees rigtig — at bli:
Bestemmer man størrelsen av den aarsbelastningsfaktor
(.B0) ved h vilken drift ved vandkraft eller drift med
varmekraft gir det samme økonomiske resultat, saa maa:
1 ligningerne 3 og 6 har man et liketil middel til
hurtig at kalkulere et varmekraftanlægs konkurrance
dygtighet med et git vandkraftprojekt samt til ytter
ligere at bestemme den størrelse av et eventuelt var
mekraftanlæg som gir den mest rentable drift naar det
sidste anvendes utelukkende til topdrift.
Ligning 3 gir for B0 den samme værdi som tid
ligere er fundet for den midlere belasiningsfaktor b,’. der
angir driftstiden for det topdriftmaskineri som ved sam
drift mellem de to nævnte kraftkilder gir den billigste
produktionspris pr. producert kWh.
Særlig paa friluftstransformatorer er kassen utsat
for rustdannelse. Ved transformatorer uten oljekonser
vator dannes der ogsaa rust paa indsiden av laaket paa
grund av kondensvand fra luften inde i transformatoren.
varmet at de sprækker og driftsforstyrrelser opstaar.
I bunden av kassen samler sig ogsaa vand saavel
indvendig som utvendig.
Især for selvkjølede oljetransformatorer som utføres
med kasser av korrugert jernblik av kun ca. i til
1,5 mm. tykkelse er en god rustbeskyttelse en nød
vendighet.
Rusten følger ogsaa med vandet nedover langs
gjennemføringerne, hvorved opstaar överledning til jord,
og gjennemføringerne kan omsider bli saa sterkt op-
Av ingeniør Hj. Mjelstad.
Rustbeskyttelse for transformatorer.
(6)
(5)
(4)
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
