Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
= (f _ (oj
mmmwmmmmmm
1928, No. 9
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kokekarret er 97 °C. — eller præcisere uttrykt: 3 grader
lavere end vands kokepunkt paa brukerens bosted.
Forklaring av kokeindretningens konstruktion, an
ordning for stekning, varmeskap, varmtvandsbered
ning og kjøkkenopvarmning ligger utenfor nærværende
artikel.
Seiv om det ikke bobler i gryten kan der dog
komme damp og matlugt fra den — altsaa næringstap.
For at hindre dette har Scheunert-Wagner og Saxegaard
benyttet samme middel: Vandbadet staar i lukket rum.
Den del av kokekarret som ikke dypper ned i vand
badet er altsaa omgit av fugtighetsmættet luft av høiere
temperatur end kokekarrets indhold. Og — »der damper
aldrig fra det kolde til det varme«.
Den økonomiske betydning av den ved elektrici
teten muliggjorte reform av næringstilberedelsen bør
dog ofres et par linjer.
Næringstapene ved den gamle »ildkokning«, der
ogsaa endnu er normen for alm. elektrisk kokning,
løper ofte op i 10—20 % eller mere. Og bare i-én
procent reddet betyr for landet en gevinst av 10-ti
millioner kroner hvert aar. Alle tidligere forsøk paa
en gjennemført reform av næringstilberedelsen er strandet
paa én ting: ilden. Moderne ernæringsvidenskap stiller
høiere krav til næringstilberedelsen, og moderne teknik,
der er uavhængig av ilden, kan opfylde kravene.
Ikke fuldt saa enkel var den av den svenske prof.
Widmark benyttede anordning: Kokekarret (en glas
kolbe) försyntes med tilbakeløpskondensator.
Til illustration av gammeldags og ny kokemetode
hitsættes et temperaturtableau med indlagte temperatur
kurver.
hvor tx er bunddriftens andel i maksimalbelastningen
(kW) naar denne gis værdien 1. oj1 er den til tx
svarende andel av aarsproduktionen (kWh) naar denne
gis værdien 1. Ber aarets belastningsfaktor.
Hr. elektricitetsdirektør Norberg Schulz har i ETT
nr. 4 for 1928 i tilslutning til tidligere arlikler foretat
en nærmere undersøkelse av elektricitetsverkernes be
lastningskurver, og har i første række behandlet den
saakaldte produktionskurve som fremstiller belastningen
som funktion av det antal kWh som denne belastning
repræsenterer i et driftsaar.
For nærraere at undersøke hvorledes denne empi
riske ligning stemmer med virkelige driftsforhold, er
paa fig. i og 2 indtegnet produktionskurverne for
Oslo Elektricitetsverk for aarene 1926 og 1927 sam
men med de tilsvarende kurver konstruert efter den
foran opførte ligning.
For denne produktionskurve har hr. Norberg-Schulz
opstillet ligningen:
Avvikelsen mellera de virkelige og de teoretisk
beregnede kurver er som det vil sees ganske betydelig.
bIbBbbIB™"™"™
BBBBBBBBBBBBSBSSBBBBiSI
BBBBBBBBBBiiBiiiSIBBiil
BBBBBBBSSSBSBiiBBBi
BMMMMMWB—
BBBBBBIBSBBBBBSBBBBBBSI
Elektricitetsverkernes belastningskurver.
Fig. i. Fig. 2.
116
Kg
amaaamzaaaaa
— in
U—T~rr~fTTn~ii""i wiwiii m i
( niMmnwnBg
W———BSM————
H———————BH
—BH— afiBgBi—i—
—————————
——————————
————————————
——————11—
—————asa— —
——————————
——————————
——————a—
———————————
——————————
S3SS|—||——S8BS8BSBBB
BSBpiB—BBBB88BBB88BBB
11—818181——BBSBB8BBIB
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
