Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 9. 25. mars 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl B. Blydt.
*
Oslo, 16. mars 1928.
W. B. og H. P. J.
Grafisk tabel for beregning av gatelampers
levetid.
Oslo den 17. mars 1928
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 9, 1928
Et eksempel vil nærmere klargjøre dette. Tænker
man sig at av Oslo Elektricitetsverks maksimalbelastning
25 pct. skulde dækkes ved dampkraft, vilde denne
dampdrift efter de virkelige produktionskurver kun
repræsentere ca. 1,5 pct. av aarets totale energipro
duktion i 1926 og 1927, mens den eventuelle damp
station efter Norberg Schulz’ kurver maatte levert 7,5
og 9 pct. av energiproduktionen i 1926 resp. 1927,
eller 5 til 6 gange det virkelig nødvendige kWh-tal.
mot jord paa høispændingsviklingen der kapacitivt
overføres som spænding mot jord paa lavspændings
viklingen naar lavspændingsviklingen er frakoblet sit
net og ujordet. Med de maalte kapaciteter faaes for
transformator I 100 • 0,00265 : 0,00765 = 34,6 % og
for transformator II 100 • 0,00467 : 0,01033 = 45,2 %
av spændingen. Da transformator I er for 20/0,23 kV
og transformator II for 50/20 kV blir høispændings
viklingernes potential mot jord ved jordslutning lik
fasespændingerne 11,55 °S 28,9 kV, Naar lavspæn
dingsviklingerne er alene blir derfor deres potential
mot jord ved jordslutning paa høispændingsnettet 34,6
og 45,2 % herav, altsaa 4 kV for transformator I og
13,1 kV for transformator II. Paa 230 volt siden av
transformator 1 vil man derfor kunne utsættes for livs
farlige spændinger naar lavspændingsnettets sikringer
skal indsættes eller uttas, saafremt transformatoren er
ujordet eller har gjennemslagssikring som ikke virker.
Transformator Il’s lavspændte nulpunkt hæves mot
jord med en spænding som er litt større end fase
spændingen, altsaa omtrent som om viklingen hadde
jordslutning paa en fase.
Jeg har ved dette eksempel søkt at vise at den av
Norberg Schulz opstillede formel maa anvendes med
al mulig forsigtighet og kritik.
Ovenstaaende bemerkning til min artikkel i nr. 4
for 1928 er for saavidt korrekt som enhver empirisk
ligning for Produktionskurven og de av denne avledede
belastningskurver kun vil ha en rent tilnærmet og meget
begrænset rigtighet. Imidlertid maa der altid i top
driftsspørsmaal kalkuleres efter tilnærmede og skjøns
mæssige ansættelser av belastningkurvene baade fordi
forholdene ved det enkelte verk undergaar forandringer
fra aar til aar og fordi driftsforholdene ved de for
skjellige verker varierer noksaa meget.
Jeg har i sin tid paavist (E.T.Z. 1913 side 809)
at et tidligere av prof. C. Rossander gjort forsøk paa
at gjengi Produktionskurven og mine øvrige belastnings
kurver ved empirisk ligning maatte tillægges begrænset
betydning — det samme gjælder den av mig tilveie
bragte empiriske ligning. Imidlertid synes hr. Blydts
tal fra Oslo E.V. at tyde paa at min empiriske ligning
maa kunne benyttes ved forutgaaende kalkyler. Specielt
den øverste top av Produktionskurven er nemlig saa
föränderlig at der bør regnes med en meget rummelig
margin ved kalkulering av topdriftens aarlige energi
ydelse. Min empiriske ligning byr altsaa en viss sikker
het i saa henseende.
Utregningen av gatelampers levetid paa grundlag
av vedlikeholdsrapporternes opgaver over tidspunktene
for opsætning og nedtagning kræver adskillig arbeide
ved et større elektricitetsverk. Ved Stavanger Elektri
citetsverk har fremgangsmaaten været den, at man av
de enkelte maaneders brændetid har regnet ut maa
nedernes gjennemsnitlige brændetid pr. døgn og lagt
disse til grund for summeringen. For en lampe som er
opsat io. august og utskiftet 10. mars maa man alt
saa først multiplicere de 21 dage av august og de 10
dager i mars med de respektive gjennemsnitlige døgn
brændetider, addere disse produkter og derefter lægge
til brændetiderne for de mellemliggende maaneder. Da
der i aarets løp skiftes ut ca. 1500 lamper, er det
let at indse, at det tar tid at føre statistiken å jour.
For at lette dette arbeide har vi i Stavanger gaat
over til at benytte et nomogram, som muligens kan
være av interesse ogsaa for andre elektricitetsverker;
jeg skal derfor saa kortfattet som mulig gjøre rede
for hvorledes det er konstruert.
Maaling av delkapaciteterne i en
transformator.
Vi er av professor K. Faye-Hansen blit gjort op
merksom paa at der i artikelen med ovennævnte titel
i ETT 1928, side 72—73 har indsneket sig en feil,
idet beregnet kapacitet mellem viklingerne for trans
formator II skal være 0,00395 mikrofarad, altsaa om
trent overensstemmende med maalte værdi istedenfor
som angit 0,00149.
Paa fig. 1 viser den trappetrinsforraede kurve
brændetiden for hvert døgn i driftsaaret, som regnes
fra 1. aug. til 18. mai.
For at kunne bestemme tidsintervallet mellem 2
vilkaarlige punkter paa kurven paa en letvint maate
gjælder det aabenbart at finde en enkel integrations
formel, og det Hgger da nær først at omdanne trappe
trinskurven til en sinuskurve. Som det vil sees, er
dette gjort paa figuren, hvorav fremgaar, at sinuskur
ven gjennemgaaende gir litt for høie værdier for brænde
tiden undtagen ved begyndelsen, midten og enden
Vi vil samtidig benytte anledningen til at gjenta
noget fra tidligere artikler (ETT 1922 nr. 8, ETT
1926 nr. 30 og ETT 1927 s. 492) som ikke blev
tilstrækkelig fremhævet i denne artikel. Forholdet,
kapaciteten raellem viklingerne til samlet kapacitet for
lavspændingsviklingen, gir hvormeget av en spænding
Ths. Norberg Schulz.
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0131.html
