Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. Ældre panteheftelser maa fjernes.
22. Til videre overdragelse trænges koncession.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1928
10. Förpliktelse for koncessionæren til ikke at
indgaa i nogen avtale om kunstig forhøielse av pri
sene paa energi.
Stortinget. Foruten de betingelser, som gjælder for
norske statsborgere og helt norske selskaper, kan ogsaa
tillægges den betingelse, at der aapnes adgang for
norsk kapital til at delta i foretagendet.
11. Produkter, som er av betydning for landbru
ket, skal sælges til nedsat pris. Norske statsborgere og selskaper kan ogsaa faa
koncession paa bruksret til vandfald som tilhører en
norsk kommune, naar ikke almene hensyn taler derimot.
12. Indtil 10 pct. av kraften skal erlægges til
nedsat pris til vedkommende kommune, hvor anlæg
get er beliggende, eller til andre kommuner. Og der
kan ogsaa forbeholdes Staten yderligere 5 pct. I sær
lige tilfælder kan der forlanges avgit mere.
I de tilfælder, hvor der utkræves koncession eller
tilladelse til at erhverve eiendomsret til vandfald, har
staten forkjøpsret, likesaa land- og bykommunerne, hvis
forkjøpsret i enkelte tilfælder gaar foran Statens. Efter
staten har fylkeskommunerneforkjøpret til større vandfald.
13. Bestemmelsen her er helt ny for erhvervskon
cessioner og gaar ut paa en aarlig avgift til Staten av
ikke under 10 øre og ikke over3 kroner pr. naturheste
kraft, beregnet efter den gjennemsnillige kraftmængde.
som vandfaldet efter den foretagne utbygning kan
frembringe med den paaregnelige vandføring aar om
andet. Desuten skal der svares en aarlig avgift til de
fylkes-, herreds- og bykommuner, som kongen bestem
mer, av ikke under 10 øre og i regelen ikke over 4
kroner pr. naturhestekraft, beregnet paa samme maate.
Naar en kommune erhverver vandfald paa over
5000 naturhestekræfter, har den kommune, hvor vand
faldet ligger, ret til at forlange kraft avgit, efter nær
mere bestemmelse av kongen.
I den samme lov (prg. 22 og 23) blev ogsaa reg
lene for kraftleie yderligere skjærpet. Blandt andet
blev grænsen for den aarlige avgift til staten sat op
fra kr. 1.25 til 3 kr. pr. naturhestekraft. Hertil kom
en aarlig avgift til fylkes-, herreds- og bykommuner
paa indtil 4 kr. pr. hestekraft.
14. Er vandfaldet kjøpt for billig, kan der forbe
holdes den tidligere eier yderligere godtgjørelse.
15. Anlæggets utførelse, vedlikehold og drift un
dergis offentlig kontrol for koncessionærens regning,
likesom der efter punkt
Videre kunde der paa samme maate som ved
erhvervskoncession paalægges avgivelse av kraft til
kommune. 10 pct., og til Staten 5 pct.
16. kan iverksættes kontrol med overholdelsen av
de opstillede betingelser.
Ogsaa fabrikanlæg og andre bygninger, som staar
i forbindelse med kraftleie, kunde betinges indløst av
staten efter 35 aar, nøiagtig som ved erhvervskoncession;
likesom de fleste av de mere ordinære betingelser, som
gjaldt for erhvervskoncession, kunde gjøres gjældende
for kraftleiekoncession.
17. Koncessionen gis for bestemt tid, indtil 50
aar, med Stortingets samtykke indtil 60 aar.
18. Sættes koncessionstiden til bare 40 aar eller
mindre, kan der tilstaaes koncessionæren ret til at
faa leiet kraft fra anlægget for et tidsrum som tillagt
koncessionstiden ikke maa overstige det lovbestemte
maksimum for denne.
Man vil forstaa at man ofte ikke vidste om der
overbodet blev noget igjen til en seiv, naar man hadde
betalt alle avgifter og levert billig kraft og billige
produkter til alle fortrinsberettigede.
19. Efter 35 aar eller før kan Staten indløse an
lægget i den utstrækning, hvori det efter koncessions
tidens utløp vilde tilfalde Staten, Vandfaldet med
grundstykker, rettigheter, vandbygningsarbeider og hus
betales med hvad det har kostet med fradrag for
amortisation, mens det tekniske utstyr betales efter den
tekniske værdi efter skjøn paa Statens bekostning.
At ha nogen forhaandsmening om betingelserne
for en koncession var ganske udelukket paa grund av
alle de bestemmelser som begyndte med »desuten« og
»i særlige tilfælder«. Samtidig hadde der som tidligere
nævnt utviklet sig en lignende lovmaterie saavel vedr.
vasdragsreguleringer som i forbindelse med overføring
og til og med leie av elektrisk kraft. Denne omvælt
ning hvorved den private eiendomsret paa dette om
raade praktisk talt er helt utvisket og der er sat svære
»bøter« for alle andre end Stat og kommuner for at
omgaaes med planer om ved hjælp av rindende vand
at lave kraft, har sit utspring i den ellers patriotiske
tanke at bevare vore naturherligheter for landet, og
der er da ogsaa fra dem som tok det første skridt
meget kraftig protestert mot den senere utvikling.
20. For vandfald indtil 1000 naturhestekræfter
kan kongen frita fra disse vilkaar, naar vandfaldet
kun skal dække eget behov.
23. Der er adgang til at opstille yderligere betin
gelser, »av almene hensyn« eller til varetagelse av
berettigede private interesser.
Dette var de almindelige koncessionsbetingelser.
Kommunerne blev tidlig — allerede 191 1 — favori
sert, idet man dengang regnet med at der kun fandtes
7 å 8 millioner hk. i vore vandfald, og man tænkte
sig muligheten av at storindustrien skulde sluke alt
sammen. Senere har man takket være videre under
søkelser kunnet lægge yderligere ca. 10 millioner til
dette tal.
For fremmede statsborgere samt for aktieselskaper
samt andre selskaper med begrænset ansvar, korpora
tioner og stiftelser, som ikke før er nævnt, men hvis
styre har sit sæte i Norge og for et flertals vedkom
mende bestaar av norske statsborgere, kan der under
særlige omstændigheter meddeles koncession til erhver
velse av eiendomsret til vandfald, men kun paa de
nærmere betingelser som kongen maatte fastsætte. For
mer end 5000 naturhestekræfter maa saken forelægges
Saa har verdenskrigen — væsentlig paa to maater
— indvirket paa lovens vækst og utformning.
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
