Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 25
1) Den socialistiske aand som fulgte med det
forhold at Staten under den periode da der var k7iapt
med tilførsel av baade matvarer og brændsel overtok
fordelingen av disse varer, gjenspeiler sig tydelig nok
i de senere aars utvikling.
Videre er man kommet fra de skyhøie indekser
7iæstcn ned paa jorden igjen. Historien om manden
som plukket en femkrone ut blandt sine tusenlapper,
slap den i papirkurven og sa: »Fy tusan det har
kommit en femma i högen. « — den hører ikke vore
dage til. En femkrone er en størrelse av 2 den eller
3dje orden, den enøide krone er et objekt av betyd
ning og vi kan komme til at sætte pris til og med
paa en tiøring. Det som man kan kalde koncessio7ts
indeks kan vel ikke bli hængende igjen alene i luften?
2, Desuten har inflationens mere eller mindre
ubeviste synkverving paa valutaomraadet sat tydelige
spor i de stadig stigende avgifter. Der hvor man be
gyndte med 10 øre endte man med 3 å 4 kroner.
Og saa var man saa lur at lægge al avgift paa natur
hestekraft, hvilket betyr tillæg paa ca. 30 pct. paa
den kraft som sælges som el. hk. paa forbruksstedet.
Der har forøvrig ogsaa gjort sig gjældende en vold
somt overdreven forestilling om vandkraftens overlæ
genhet overfor anden drivkraft — hvad prisbillighet
angaar. Vi har senest her nu idag(* hørt hvordan for
holdene ligger an og dertil er yderligere at bemerke,
at mens man i vandkraftsindustrien er kommet saa
nær opunder 100 pct. i effekt i de forskjellige maskin
anlæg, som med rimelighet kan ventes, har man endnu
adskillig at gaa paa i det termiske maskineri.
Forholdet er saaledes ikke det at man kan si til
storindustrien: Her er vandkraft hvis der betales godt.
Man maa nok avklæ den alle unødige paahæng Jivis
den skal friste.
Der mangler ikke paa protester, forestillinger og
advarsler, men det er jo engang saa at det sjelden
eller aldrig nytter at fortælle én mand noget — langt
mindre da en forsamling paa 150 mand — erfaringen,
den tar man ikke fra andre — den skal man gjøre
seiv — tak.
Sidste indspurt paa omraadet var den bunke av
utkast og forslag til love som Elektricitetsforsynings
kommissionen av 191 g avgav i aarene 1922 —23 og
24. Da var vi imidlertid over toppen —og det er
disse forsøk paa en yderligere socialisering av vandet
som jeg indledningsvis tillot mig at kalde hendøende
skud og som betegner at kulminationen har passert,
for disse lovutkast er vistnok samtlige skrinlagt.
Der skulde saaledes ikke mangle paa grundlag for
en revision av disse love. Tiden tillåter ikke her at
gaa i detaljer, men der findes i. Industriforbundets ut
talelser i forbindelse med Elektricitetsforsyningskom
missionen’s lovutkast et vældig materiale til belysning
av Industriens syn paa disse og paa koncessionslovene
i sin almindelighet, og ikke mindst turde det veie, at
en flerhet av de mænd, der i embeds medfør-har hat
med lovene at gjøre, tar avstand fra dem.
Hvor staar vi saa idag? Der er jo ingen synlig
forandring. Vi har fremdeles denne forfærdelige sam
ling av bestemmelser som vi kalder vore koncessions
love. Hvori bestaar saa lysningen? Jo, de som forstaar
at tyde julemerker og at læse aspekterne i almanakken
enige om at ste/zmingen er slaat om, og der er meget
som tyder paa at de vise spaaraænd har ret. Endelig spores der ogsaa i det sidste en bevæ
gelse, som sprer sig gjennem alle lag i folket. Den
kan uttrykkes som ønsket om at »faa hjulene igang«.
DéH er i vækst og gror ut fra en øket forstaaelse av
produktio7is økono7niske betydni7ig, og den vil vende sig
mot alt og alle, som søker at hæmme eller ødelægge
vort bestaaende samfunds sunde utvikling. Og vort
arbeide gaar jo nettop ut paa at fjerne de baand
som hindrer os i utnyttelsen av vore vandfald i pro
duktionens tjeneste.
For det forste har ma,7i nu hostet sine erfari7iger.
Skulde man dømme efter de avgifter som vandfalds
industrien er blit paalagt i koncessionslovene, maa en
saadan forretning for de lovgivende myndigheter ha
fortonet sig omtrent som følger: Man lager eller tager
et kraftanlæg og aapner en bankkonto og saa strøm
mer pengerne automatisk ind.
Dette har vist sig at være galt. Det har til og
med i stor utstrækning vist sig at strømmen gaar den
motsatte vei. Det er utnyttelsen av vore naturherlig
heter som har bragt det spørsmaal under diskussion:
Kan kommuner gaa konkurs?
Vi blir daglig mindet om, at en stor del av vore
egne landsmænd arbeider paa at undergrave det sam
fund, som vore fædre møisommelig har bygget op,
men vi maa paa den anden side ikke glemme, at vi
har en stor majoritet bak os, som vil støtte os i ar
beidet paa at skape et større og lykkeligere Norge.
Erfaritig maa altsaa virke i retning av at man
tar op sine meninger til revision.
Man har desuten set at til trods for at lan
dets kommuner i aarene 1916—23 bygget bort ca.
650 mill. kroner i kraft og fordelingsanlæg, har dette
ikke gjort saa vældig. skaar i vor beholdning paa 18
millioner hk. Industrien skulde altsaa endnu kunne
boltre sig lidt uten at man kom i nød.
Vi har ret og vi har plikt til at arbeide mot dette
maal og i dette arbeide vet jeg vi staar sammen.
*) Henvisning til det foregaaende foredrag. (Prof. Watzinger:
Thermisk kraft contra vandkraft, se ETT side 231.)
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
