Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ihvertfald naar det gjælder taleoverføringen paa led
ninger som for en væsentlig del bestaar av luftlednin
ger og jordkabler — altsaa ledninger med forholdsvis dvs
korte sjøkabelstrækninger. Om en telefonsamtale føres
over en linje som er 300 km. eller 3000 km. lang, saa indskytes en melli
er idag principielt uten betydning for taleoverføringens forsterker spændingei
tydelighet. Telefonlinjen fra New-York til San Fran
cisko er over 5000 km. lang og telefonsamtalerne fore-
gaar uten vanskeligheter.
For telefontrafikken i sin almindelighet er det imid- ’ v* s"
lertid av større betydning at faa istand et samlet, inter- Avstanden til næste
nationalt telefonnet hvor samtalene kan dirigeres i alle spændingsamplituden
mulige retninger, end at faa etablert enkelte større en ny forsterkning e
hovedforbindelser som kan benyttes mellem visse be- En mellemforsterl
stemte steder. Økonomien vilde indskrænke antallet av forsterker talen i bej
saadanne hovedforbindelser til et lite faatal. maate at naar man 1
Skal imidlertid ideen om et europæisk telefonnet kunne forsterkningen kun 1
realiseres, saa har det vist sig nødvendig at komme uttrykt: forsterkeren
bort fra luftledningerne og i størst mulig utstrækning forsterket form tilbak
indføre telefonkabler. ning vil nemlig ha (
I Norge og det øvrige Skandinavien, i England at svinge av sig sel
og næsten alle lande paa kontinentet foregaar der for egensvingning. Forst
tiden et intenst og planmæssig arbeide for at komme Hvordan denne van
over til et ensartet telefonkabelnet — den eneste mu- viser skemaerne i fig,
lige løsning av en forstyrrelsesfri og sikker telefon- (Western El. Co.),
forbindelse over de store distancer som man faar med
at gjøre iet europæisk telefonnet. . f-
Det kan være av interesse at nævne enkelte av T 11 II *" u
de problemer i forsterketteknikken som har fundet sin I
egentlige løsning i de sidste aar. >» ;
Det viste sig meget snart at forsterkningen av tale-
strømmene maatte ske gradvis. Lange telefonlinjer H i
maatte opdeles i sektioner 75—150 km. lange og * *, 1/ L‘j|
forsterkningen foretas ved enden av hver sektion. De 1 .
her forsterkede strømme overførtes saa til næste sek- 1 . pir :
tion, og paa denne maate opstod de saakaldte »mel- :: T T T
lemforsterkere«. Hvordan disse er anbragt i en tele- —
fonledning, er vist skematisk og i enpolig fremstilling
i fig. 1.
a 1 r“T rn i-1-1 ® —-
£o°p^e. El 0 0 0b, 3T3
+ 0.1,,I Filts*
ivÆi °k V——V—r rriu
-I -l -l IgcT
Fig. 1.
Her er samtidig indtegnet et diagram for forsterk
ningen. Dette er fremkommet paa følgende vis:
Kald spændingen ved ledningens begyndelse i A 60. Kommer den tale
Da er spændingen i avstanden x km. sunket til £x. ledningen Zlf saa g
Opføres nu langs ordinaten den naturlige logaritme til nem et elektrisk filt
forholdet mellem disse spændinger, saa faar man den der ligger over en v
siksakkurve som er indtegnet. Naar altsaa spændingen liten betydning for t;
er sunket saa meget at efter primærviklingei
€ f
In — — 0,2
«0
d. V. S. «j = 1,22 • £0
d. v. s. el = 0,273 *£0
In — — 0,2
«0
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 30
saa indskytes en mellemforsterker {Flt F^,F3 . .). Denne
forsterker spændingen saa meget at
Avstanden til næste forsterker F2 er nu saa stor at
spændingsamplituden paany er avtat til 0,273 * £0 °g
en ny forsterkning er nødvendig o. s. v.
En mellemforsterker maa ha den egenskap at den
forsterker talen i begge retninger, men kun paa den
maate at naar man taler fra A til B (fig. i) saa virker
forsterkningen kun i denne retning. Eller anderledes
uttrykt: forsterkeren maa ikke sende A’s egen tale i
forsterket form tilbake til ham seiv. En saadan anord
ning vil nemlig ha den egenskap at den vil begynde
at svinge av sig seiv med et svingetal lik systemets
egensvingning. Forsterkeren vil komme til at hyle.
Hvordan denne vanskelighet har fundet sin løsning,
viser skemaerne i fig. 2 (Deutsche Reichspost) og fig. 3
(Western El. Co.).
Kommer den talestrøm som skal forsterkes ind over
ledningen Llt saa gaar en del av denne strøm gjen
nem et elektrisk filter som tilintetgjør allé frekvenser
der ligger over en viss grænse (frekvenser som er av
liten betydning for talens artikulation) og passerer der
efter primærviklingen i en transformator. Dennes se-
Fig. 2.
Fig. 3-
384
r nrrTEfffi
TR, ’’’i j * ”‘‘I _jÅ
_gM^tp —ii—11—’mr- —=l (
u t :t I• L-J 1 ’Iji — — L *
x I J / [Jl I iyl WVVW-WNM
“1 V < I - rAVWWVWVVV-,
w
A ’ rn’ r-i B
te-ri—B B B °
——Ns /, —
\\ // \jfr ~T w
-VMrVÄV» —i \\ // I— ww-t-VM
•ILTfiR XX FiLTC.il.
Æl l_cr
@X \# I
3 I—s|==r" u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
