Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overskud utover
IO°/0 av anlægs
kapitalen
kr. kr. kr.
kW
6
5 7
3 4
2
I
0,02 50 000 52 500 000 6 800 000 5 250 000 1 550 000 3,0
0,04 25 000 26 200 000 5 075 000 2 620 000 2 455 000 9,4
0,06 16 700 17 500 000 4 340 000 1 750 000 2 590 000 14,8
0,08 12 500 13 100 000 3 860 000 1 310 000 2 550 000 19,4
0,10 10 000 10 500 000 3 500 000 1 050 000 2 450 000 23,5
Tabel 7-
Aarlige
driftsindt
Maks. Anlægs
belast. kapital
**
Aarlige
driftsutg.
efter 10% i °/o av
anlægs
kr. kapital.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 34
Disse beregninger synes forøvrig at vise at utvik
ling av verkerne i tabel 1 og salgspriserne ved disse
for tiden er drevet videre end rent økonomiske betragt
ninger skulde tilsi. Som følge herav synes aarsbelast
ningsfaktoren (B) nu at være høiere end muligvis be
rettiget av utelukkende økonomiske hensyn. Imidlertid
har naturligvis et elektricitetsverk ogsaa andre opgaver
at løse end den at tjene mest mulig penger. Fig, 5
rokkes. Selve maksimum av overskud pr. indbygger i
salgsomraadet — kfr. fig. 5 og 6 — kan derfor ikke
bli det endelig bestemmende for verkets tarifpolitik.
At finde grænsen nedad for den pris ved hvilken
driften endnu dækker samtlige sine aarlige utgifter vil
derimot gi en bedre generel veiledning ved tarifens
fastsættelse.
Vanskeligheten ved at finde en almengyldig retnings
linje i det sidste spørsraaal bestaar i førsle linje deri
at anlægs- og driftsomkostninger varierer meget sterkt
med de lokale forhold, med verkets størrelse o. s. v.
En beregning av denne art maa derfor baseres paa
rent hypotetiske tal som alene kan brukes til at gi et
billede av forholdene hvis en række mer eller mindre
usikre forutsætninger skulde slaa til.
La os imidlertid anta at et elektricitetsverk for den
borgerlige elektricitetsforsyning med et salgsomraade
paa 100 000 indbyggere med et anlægskostende av
kr. 1000 pr. kW maksimalbelastning for kraft- og
fordelingsanlæg enten verket er stort eller litet. La os
videre anta at forbruket i kW maksimalbelastning pr.
indbygger og aarsindtægterne pr. kW maksimalbelastning
til enhver tid vil stemme overens med de empiriske
gjennemsnitsligninger 11 og 8. Man vil da faa resultater
som angit i tabel 7.
Overskuddet efter kolonne 7 i tabel 7 viser hvad
der blir tilovers av driftsindtægterne — utover 1 o pct.
av anlægskapitalen — hvis samtlige aarsutgifter kan
holdes indenfor rammen av disse 10 pct. Efter tabel 1
maa aarsutgifterne paaregnes at bli større — tildels
betydelig større — seiv om man tar fornødent hensyn
til at der i nærværende regneeksempel er forutsat at
hele anlægget bygges fra nyt av i fuld størrelse under
gunstige konjunkturer og straks blir fuldt belastet, saa
vil antagelig endel av overskuddet i kolonne 7 medgaa
til dækning av driftsutgifter. Men allikevel skulde man
efter tabel 7 kunne gaa ned til en gjennemsnitspris
av ca. kr. 0,4 pr. solgt kWh uten at sætte verkets
økonomiske stilling i fare.
og endnu mere fig. 6*) tyder dog paa at det spillerum
man har for prisberegningen ikke kan være saa særlig
stort hverken i retning av høie eller lave priser.
Sammenholder man fig, 4 med fig. 5 forekommer
det at maatte være nærliggende at anta at salg efter
fast aarspris og strømbegrænser har sin store betydning
for elektricitetsverkerne i sin almindelighet. Denne tarif
sikrer i et hvert fald baade den lave gjennemsnitspris
og den høie aarsbelastningsfaktor som synes nødvendig
for at opnaa de økonomisk bedste resultater av driften.
Efter denne betragtningsmaate skulde hensynet til
et elektricitetsverks almene sociale opgave gjøre de
lave priser (kfr. tabel 1) berettiget, hvis anlægs- og
driftsomkostningerne kan holdes indenfor de i denne
artikel og i disse beregninger antatte grænser. Da de
lave priser neppe vil kunne forenes med den nødvendige
Et elektricitetsverk for den borgerlige forsyning
har den opgave at tilfredsstille publikums behov — uten
at verkets evne til at dække sine egne utgifter derved
*) Fig. 6 fremkommer av fig. 5 ved som abscisser at an
vende B beregnet av e- efter ligning 9.
Fig, 6
430
Ar. /2 1—
/O 1
6
4
2
I II I I k/
0 øae øo4 øo6 a** ø/ø ø/ø
/fr.
F’g- 5-
ÄT./2
/O
t \
8 f- V
1 1
4 j-
2
Æ
0 0/ 02 ØJ 04 0,0 0,0 0,7 0,8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
