Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIET
No. 34, 1928
Tabel 8.
Overskud utovor
Aarlicrp io°/n av anlægs
. ,MfS- driftsutlift. kapitalen
€{ belast. kapital dnitsindt. - ton , ;
r efter 10% i o/0 av
anlægs
kW kr. kr. kr. kr, kapital.
123I4I 5 I 6 I 7
0,02 50 000 52 500 000 6 800 000 5 250 000 1 550 000 3
0,04 25 000 44 500 000 5 075 000 4 450 000 625 000 1,4
0,06 16 700 36 500 000 4 340 000 365 000 690 000 1,9
0,08 12 500 28 500 000 3 860 000 2 850 000 1 010 000 3,5
0,10 10 000 20 000 000 3 500 000 2 000 000 1 500 000 7,5
høie aarsbelastningsfaktor og med den nødvendige aars
indtægt efter ligning 8 uten anvendelse av faste aars
priser, saa synes de her gjorte betragtninger at tyde
paa den faste aarspris’s berettigelse i elektricitetsver
kernes husholdning.
Det kan i sin almindelighet ikke være rigtig at
forutsætte de samme byggeomkostninger pr. kW maksi
malbelastning for et litet og et stort verk. Antar man
rent skjønsmæssig at et mindre verk paa 10 000 kW
maksimalbelastning (kfr. tabel 7 kolonne 2) vil koste
kr. 2000 pr. kW for kraft- og fordelingsanlæg og at
anlægsomkostningerne vil synke proportionalt med
størrelsen til kr. 1000 pr. kW ved 50 000 kW, ’mens
beregningsgrundlaget forøvrig blir det samme som for
tabel 7, saa faar man et resultat som angit i tabel 8. *
Marginen for den økonomiske sikkerhet ved pri
sérnes nedsættelse blir her væsentlig mindre, men
muligheten og hensigtsmæssigheten for drift med de
lave priser synes fremdeles at være tilstede.
I artikelens første del, ETT nr. 33, 1928, side 416, er det
igangværende maskineri for energiproduktionen ved en trykfeil
opgit til 1 979 086 kW. Tallet skal være 1 579 086.
Konsumøkning.
(Slutn.)
Foredrag av ingeniør H. Grosch paa N.E.V.F.s aarsmøte i Bergen 9. juni 1928.
Kokeapparater. gik til at avhjælpe denne mangel, idet der blev fore
skrevet en mindstehøide for benene av 5 cm. Dette
hjalp endel, men det var ikke helt tilstrækkelig, og vi
gik derfor til at foreskrive en bestemt overtemperatur
paa underlaget av 40° C, og denne bestemmelse er
det som har frembragt de typer av kokeplater som nu
er i bruk. Samtidig som varmeisolationen er forbedret,
er ogsaa virkningsgraden forhøiet. Som motstands
materiale anvendes kromnikkeltraadspiraler, der læg
ges i spor i støpejernsplaten og tilstøpes med ildfast
cement eller lignende. Det er ogsaa blit almindelig at
lægge hetespiralen i perler av steatit eller porselæn,
der ved hjælp av en presplate holdes paa plass. Der
benyttes ogsaa chamotteplater med spor hvori hete
spiralen nedlægges og som presses op mot støpe
jernsplaten, som i dette tilfælde er plan paa under
siden. Denne utførelse er dog mindre heldig. Pyrox
anvender for isolation av hetetraaden en metode som
er patentert av De Norske Saltverker. Denne be
staar deri at hetetraaden ved en speciel behandling
blir overtrukket med et magnesiumoksydskikt der har
den fordel at det er en god varmeleder samtidig som
det er elektrisk isolerende. Paa grund av at materialet
for hetetraaden nu er blit overordentligt holdbart, spil
ler utskiftningen av element ingen større rolle længer.
idet dette kun yderst sjelden er nødvendig. Saadan
utskiftning er dog selvsagt lettest at foreta hvor hete
traaden ikke er tilstøpt. Strømreguleringen er i den
senere tid blit betydelig forbedret. Tidligere hadde
man som bekjendt udelukkende stiftregulering, der var
meget tungvint og gav anledning til stadige forstyr
relser p. g. a. feil ved støpsler, stifter og tilførselsled
ninger, samtidig som det ofte var vanskelig at betjene
støpslerne fordi de blev for varme, og let satte sig
Den vigtigste, ja absolut nødvendige betingelse for
almindelig indførelse av elektrisk kokning er at denne
i koketeknisk henseende er andre kokemetoder jevn
byrdig, og forøvrig byr paa fordele som disse ikke
har. Med baade billige tarifer, avbetalingssalg for appa
rater, reklame og propaganda, vil man jo ikke faa folk
til at forlate et gammelt, tilvant system for at gaa
over til et nyt med mindre dette byr paa positive for
dele, hvilke bestaar deri at den elektriske kokning er
bekvemmere, mer hygienisk og tidsbesparende end andre
kokemetoder. Selve problemet, kokning med elektri
citet, kan betragtes som helt løst, og de apparater
som staar til disposition er baade solide, enkle og
hensigtsmæssige. Det tør i denne forbindelse være av
interesse at se hvordan utviklingen paa dette omraade
har artct sig. Uttrykket »elektrisk kokning« er egent
lig ikke helt korrekt, idet hermed menes al slags raat
tilberedning, baade kokning og stekning. De første
apparater som fremkom var av den type som kaldes
hurtigkokere, d. v. s. kokekar med indbyggede elemen
ter. Disse var udmerket egnet til hurtig opkokning,
men de var meget kostbare og lite holdbare, likesom
de ogsaa var tungvinte at betjene paa grund av de
løse lilførselsledninger. Kokekar og indbyggede ele
menter anvendes forøvrig fremdeles, men væsentlig som
kaffetraktere o. 1. samt for enkelte kasseroller, steke
pander etc. Efteråt man blev klar over at saadanne
kar ikke førte frem, gik man over til anvendelse av
elektriske kokeplater. Disse utførtes lukkede med ind
støpte eller med glimmerisolerte elementer og ganske
lave føtter. Da varmeisolationen ikke var særlig god,
opvarmedes underlaget meget sterkt, og de var av den
grund ikke helt ufarlige. Det var hos os man først
431
iI3I4 I 5 I I 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
