Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordingsspørsmaalet
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1928
øvrig ogsaa kan fyres med ved og torv og hvor man
desulen kan brænde op avfald. Denne ovn tjener
baade til opvarmning av kjøkkenet, som reserve hvor
strømmen blir borte og til understøtning for plate
komfyren, idet dennes topplate ligger i flukt med kom
fyrplaten.
man en temperaturregulator som med hensyn til soli
ditet og driftssikkerhet overgaar de tidligere anvendte
temperaturregulatorer. Den har dog kun været utført
for forholdsvis smaa energimængder og væsentlig været
benyttet i varmeputer og strykejern. Der skal imidler
tid nu være opfundet en ny temperaturregulator som
endog overgaar Birkaregulatoren, og som skal kunne
anvendes for energimængder optil 1000—2000 Watt.
Ved indbygning av saadanne regulatorer i de elek
triske stekeovne, vil man kunde indstille disse paa en
hvilkensomhelst temperatur, og derved opnaa helt ide
elle forhold. Temperaturregulatoren kan ogsaa kom
bineres med et koblingsur der automatisk kobler strøm
men ind og ut, hvorved man overbodet ikke behøver
at passe ovnen under stekningen. Om raorgenen sæt
ter man ind steken i ovnen, temperaturregulatoren
blir indstillet paa f. eks. 300° C. og koblingsuret blir
inestillet paa at koble ind kl. 1 og ut kl. 3. Naar man
saa kommer hjem til middag er steken færdig. Tek
nisk set byr dette ikke paa nogensomhelst vanskelig
heter, og problemet er allerede løst forsaavidt som et
amerikansk firma, Hart Manufacturing Company, alle
rede i flere aar har levert kombinerte temperaturregu
latorer og tidsbrytere. De har imidlertid været temme
lig komplicerte og kostbare og av den grund lite
benyttet. Den tid vil imidlertid komme da denslags
apparater blir standardutstyr paa alle komfyrer. Hvis
vitaminundersøkelsene skulde vise at den heldigste
temperatur for mattilberedningen ligger mellem 90—
ioo° C. vil man ved hjælp av en temperaturregulator
kunne tilberede al mat ved nøiagtig den rette temperatur.
Man kan ikke omtale elektrisk kokning idag uten
ogsaa at komme ind paa Vitaminspørsmaalet.
Det meste som sikkert kan sies herom er imid
lertid at man intet sikkert vet. For at faa undersøkt
hvilken indflydelse opvarmningstiden og temperaturen
har paa matens næringsværdi og vitaminindhold har
Landbruksdepartementet paa foranledning av prøve
kommissionen opnævnt professor dr. med. Torup. Un
dersøkelserne er imidlertid endnu ikke avsluttet og prof.
Torup har foreløbig ikke villet meddele noget. At disse
undersøkelser maa ta meget lang tid er forøvrig natur
lig, idet forsøkene foretas med hvite rotter der først
i 14 dage blir foret med helt vitaminfri kost, for at
bli let mottagelige, og derefter fores endel av rottene
med mat kokt ved lav temperatur i lang tid og endel
mat kokt ved høi temperatur i kort tid. Baade lang
kokningen og hurtigkokningen har sine ivrige forkjem
pere, men foreløbig har man intet bestemt holdepunkt,
idet de forskjellige videnskapsmænd kommer til stik
motsatte resultater. Paa Norske Gasverkers Forenings
møte i Oslo ifjor holdt overingeniør Hultmann fra
Stockholm et foredrag nettop om disse spørsmaal. Han
bygget paa undersøkelser foretat av professor Euler
ved Stockholm Universitet og konkluderte med at hur
tig kokning ved høi temperatur var langt at foretrække
fremfor langkokning ved lav temperatur. Prof. Euler
med hvem vi senere er kommet i forbindelse betrakter
imidlertid sine forsøk endnu ikke som avsluttet, saa
foreløbig faar vi vente paa resultatet av de prøver som
foretas av professor Torup.
Hvad komfyrene forøvrig angaar tror jeg man vil
komme til at gaa over til betydelig kraftigere koke
plater end nu, idet det er en meget almindelig ind
vending mot elektrisk kokning at det gaar langsom
mere end med gas og ved. Med hensyn til selve den
mekaniske utførelse er der selvfølgelig endnu et stort
felt for forbedringer, som utvilsomt ogsaa vil komme.
Seiv ora der endnu kan staa adskillig igjen, saa er vi
dog allerede nu kommet et godt stykke paa vei, og
hvad vi har speciel grund til at glæde os over, er at
vi nu er helt selvhjulpne paa dette omraade.
De elektriske komfyrer har allerede naadd en gan
ske høi grad av fuldkommenhet, men allikevel er det
utvilsomt at utviklingen endnu ikke er avsluttet, og
at man fremdeles kan vente betydelige forbedringer.
En opfindelse som byr paa store muligheter er tem
peraturregulatorene. I den svenske Birkaregulator har
Spørsmaalet om jording eller ikke jording av nul
punktet dannet hovedtemaet ved Danzigermøtet i V.D.E.
i aaret 1925. (Et kort referat av den paafølgende
diskussion om dette spørsmaal findes i E.T.T. nr, 26/
1927). Meningerne i diskussionen delte sig i 2 hoved
grupper hvorav den ene, der repræsenterte den tyske
praksis, tok avstand fra direkte jording av nulpunktet,
mens den anden gruppe forfektet den amerikanske
opfatning, der gaar ut paa direkte jording av nul
punktet som det gunstigste. (Vedr. den amerikanske
praksis henvises iøvrig til artikkel av E. C. Stone, gjen
git i N.E.V.F.’s »Meddelelse« nr, 13/1925).
Den første gruppe var av den anskuelse at de for
dele der kunde opnaaes ved fast jording var uvæsentlig.
Paa den anden side er de værste forstyrrelser, der
erfaringsmæssig hitrører fra atmosfærisk indflydelse i
deres virkning temmelig uavhængig av jording eller
ikke jording av nulpunktet. Paa den anden side kunde
overslag der førte til i-fasig kortslutning gi anledning
til videre forstyrrelser og hitføre en betragtelig uro i
nettene og anlæggene. Det blev fremhævet at de øko
nomiske fordeler som blev opnaad i et anlæg med
jordet nulpunkt blev opnaad paa bekostning av drifts
sikkerheten.
Mere om og overspændinger.
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
