Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra boken: Naturalismen - Lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
»At leve er at elske... Men vil du, snille Træ,
Være Plovstang?» »Ja, mod Jorden bøjer atter jeg ned
Og henter gyldne Aks op af den sorte Muld.
Hvor Ploven skar sig Vej, skinner Markerne af Guld,
Mildøjet titter Freden frem af Furens Dør paa Klem
Og Morgengryet smiler gennem Taarer.» » Men et Hjem,
Du kære, snille Træ, maa du hjælpe mig at bygge
I dit løvrige Skjul er de rædde Raadyr trygge.
Vær Teltstang eller Søjle
For Menneskenes Bolig... »
Jeg kan sagtens bære Tag, jeg har jo faaret Reder
hvis du ikke synes jeg er fræk
»Nej, hug bare væk!
-
› Men kom og vær min Skibsmast, kære Træ, er du snil
» Da bliver jeg till en Fugl... ja, hug du bare til!
Et Skib, det bærer ud paa noget endeløst stort,
Som Graven gør med eder, rykker Skibet mig helt bort
Fra Jorden, ud paa Dybet... jeg ved ej hvor jeg kommer,
Kanske til nye Himle og et Land med evig Sommer,
Hvis Fuglene sang ret. Som eders Vismænd uden Skræk
Gaar til Graven, gaar jeg ud paa Havet.. hug bare væk.›
» Men vil du være Galge, Træ?» »Menneske, hold din Mund,
Vig fra mig med din Økse, vig bort fra min Lund,
Jeg og mine, vi er Livets. I er Bødler og Dæmoner.
Træd ej paa mine Rødder og rør ej mine Kroner.
Jeg gir Blomsterne Ly, jeg bærer modne Frugter,
Jeg vil ej bære Rebet med de grusomme Bugter ..
Kom ej hid med eders Rettergang og eders Domme.
Vi Træer er Solens Børn her var lyst før eders Komme.
Eders Love er frygtelige Væsner, som bringer
Med sig Mulm, som sorte Fugle ryster Nat fra deres Vinger . . .
Nyd Livet, døm til Døden, og mellem tvende fester
Dræb den stakkels dømte Synder og bed Ravnene til Gæster.
Vær ubøjelige, før ham til Skafotet, giv ej Grid!
Vær saa onde som I vil
men kom aldrig mere hid.»
Översatt av Chr. Collin.
___________
―――
-»
Detta träd, som tjänstgör som exempel, blir ej fattigare och
mindre av denna sin roll. Tvärtom, Hugos fantasi ger trädet ett
högre och rikare liv. Det omfattar människornas liv och ävlan
som ett nytt rike, och detta tyckes vara mäktigare men av samma
art, som det stycke naturliv, vilket nu brusar runt om trädet. Och
det skänkes odödlighet. Det stiger upp mot himlen liksom elden,
det ilar hän över havet till ett paradisiskt land på andra sidan.
Från att ha varit ett enstaka träd utvecklas det till en hel trädmyt.
Hugos fantasi skapar liv som når ut över verklighetens gränser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
