Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra boken: Naturalismen - Lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Mod mit Kildedybs Trakter
først Livet flød;
ud fra mig alle Magter
til Fryd og til Nød,
ud fra mig Mand og Kvinde og Dyr; jeg var til, før end Gud blev fød.
Intet over mig rager
eller jevnsides staar;
om du elsker mig, vrager,
forvirres, forstaar,
jeg er det som mig vrager og elsker, jeg er Slaget og den, som slaar.
Jeg er Pilen der rammer
og den pilramte Grund,
jeg er Kysset, der flammer,
og den kyssede Mund,
det søgte og Søgeren, Kødet og Sjælen, alt Liv i hver Stund
――――――――――――
Men de Guder, I danner
i jert Billed som Mænd,
der velsigner, forbander
―――――――
og mildnes igen,
de er Orme i Barken, der smuldrer; de skal dø, deres Liv visner hen.
Mit eget Blod bøder
min Bark-huds Saar,
og Stjerner, der gløder,
i Grenene staar
og dyrkes lig Sole, til ud som en Gnist de for Solgryet gaar.
Jeg har Livet jer givet;
men jeg kræver ej Bøn;
frit leve I Livet,
du min Datter og Søn,
at mit Hjerte kan vokse af Fryd, naar jeg ser, hvor min Frugt er skøn
I Medens han straaler for Jorden
i Jærtegas Skær,
med Glimt af Torden
―
til Klædning og Spær,
Gud skælver i Himlen og blegnende bæver hans Engles Hær.
For Tanken han viger,
som hans Udspring var,
mens Sandheden stiger
lutrende klar,
og Tiden jer Kærlighed skænker, der Næring i Friheden har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
