Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
Men Faren la den paa Bordet og sa at Kari
kunde underskrive.
— Ja ja — ikke for det, Kontrakta var fint
anlagt men — sa Bestefaren, han nekta mig fem
Kroner paa Forskud, for vi har da stridd hende
fram hidtildags, hun læser og hun skriver paa
Tavlen. Men en liten Mindelse burde vi hat. Vi
to. Vi som sitter att her alene.
Saa slog de over hvormange Aar det var til hun
fik det hele.
— Hvor gammel er du naa Torgun — Jenta
mi, spurte Faren. Du er vel —?
Som for et pludselig Tryk sank hendes tufsete
Hode, hun famlet om efter Bundingen.
— Du kan da vel svare din egen Far, Jaala du
sitter der, sa Moren.
Og Vesletorgun hikstet: blir ot-otte Aar
Sommerdag.
Men Bestemor vilde ta unna for hende: — Saa
stor hun alt er av Vækst, saa er det naa bare
Baane aa kalle enda da. — Og saa er hun
kommet i Fristels for — for dette at hun skal reise.
De vet hun var tre Aar da hun kom hit. Hun
har jussom faat Vanan og Tilhold her, da!
Der blev skjænkt mere stærk Kaffe og Samtalen
gik høi og festlig om Buskapen paa Raamansæt,
om Amerikabilletterne fra Karis Brødre, om alle
de Akers Land de ejet. Om Bussel, Hvete, Mais,
Okser og Harvesten og mere som de ikke forstod.
Om tre Uker gik Thingvalla fra Kristiania —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
