Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 33
Silkekjole raslede hen over Trinnet, en stærk Duft af Jasminer
trængte ind til ham, og strejfende hans Fod med sin aaben-
staaende Pelskaabe sank Anna Fedorovna tungt aandende ned
paa Sædet ved Siden af ham.
Saa hun ham, eller saa hun ham ikke? Ja, det vidste
hun knap selv, men da han greb hendes Haand og sagde:
»Naa, saa fik jeg dog alligevel Lejlighed til at være ene med
Dem,« viste hun sig saa lidt ængstelig, at hun ikke alene lød
ham beholde Haanden, men ogsaa Armen, som han kyssede
højt oppe over Albuen.
Vognen satte sig atter i Bevægelse.
»Men saa tal dog til mig,« hviskede han. »Du er da ikke
vred paa mig?«
Hun svarede ikke og trykkede sig helt op i Krogen. Men
pludselig, og uden selv at vide hvorfor, brast bun i Graad og
faldt med Hovedet mod hans Bryst.
VI.
Kredsdommeren og de andre Herrer fra Ballet havde alle-
rede siddet længe og drukket i det ny Gæstgiversted og hørt
paa Zigeunerne, da Greven traadte ind i en gammel, blaa
Bjørneskindspels, der havde tilhørt Anna Fedorovnas salig
Mand.
»Naa, Farlil! Naa, Deres Ekscellence! De kan ellers tro,
at vi har ventet Dem med Længsel!« sagde en skeløjet Zigeuner,
der løb ham i Møde og hjalp ham Pelsen af. »Vi har jo ikke
set Dem, siden de var i Lebedjanj. — Stjoschka har ligefrem
været syg af Længsel efter Dem,« tilføjede han grinende og
viste alle sine skinnende hvide Tænder.
Stjoschka, en smuk, ung Zigeunerske med nøddebrunt
Ansigt, teglstensrøde Kinder og dybe, mørke Øjne, der funk-
lede under de lange, sørte Øjenhaar, ilede ham ogsaa i Møde.
»God Dag, lille, søde Greve! Det kalder jeg rigtignok en
glad Overraskelse!« raabte hun med et glædestraalende Ansigt.
Om det saa var hendes Gemal Iljuschka, løb han hen til
Greven og lod, som om han var yderst henrykt over hans
Ankomst. De gamle Kællinger, Konerne og Børnene sprang
nu ogsaa op fra deres Pladser og overvældede Turbin med
alle mulige Kælenavne.
Fader og Søn,
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
