Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 LEO TOLSTOY.
Greven kyssede alle de unge Zigeunerinder paa Munden
og lod Kællingerne og Mændene kysse sig paa Haanden. Saa
hilste han paa Herrerne, der ogsaa var yderst glade over hans
Ankomst, fordi de haabede paa, at han skulde faa Lystig-
heden, der var ved at gaa ned ad Bakke, op paa Højdepunktet
igen. Stemningen var mat — alle sad og saa paa hinanden
uden at sige noget. Zigeunerne havde sunget alle deres Viser,
og Tonerne summede endnu i Hovedet paa Tilhørerne, der
var helt tummelumske af Vinen og Sangen. Selv om en af
dem vilde have begyndt paa de værste Krumspring og Løjer,
vilde ingen af de andre have fundet noget morsomt deri.
Kredsdommeren havde sig en ordentlig Perial. Han laa
og væltede sig foran Fødderne af en gammel Kælling og
raabte:
»Champagne! — Greven er kommen! — Champagne! Han
er kommen! Naa, op med Champagne! Et Badekar fuldt af
Champagne! Saa tager jeg mig en Dukkert deri. Mine Herrer
— vi er Adelsmænd alle sammen . .. dejligt at være i godt,
adeligt Selskab, Stjoschka op med den, du véd: Aa, du lille
Vej! Didlum, didlum dej!« Ø
Kavalleristen var ogsaa paavirket af Vinen, men paa en
helt anden Maade. Han sad med vaklende Hoved i Hjørnet
af en Sofa, tæt op til den smukke Ljubaschka, glippede med
Øjnene for at holde dem aabne og hviskede den ene Gang
efter den anden til Zigeunersken, at hun dog endelig maalte
flygte med ham. Kun da Greven traadte ind, holdt han et
Øjeblik op og raabte Hurra. Ljubaschka hørte paa ham med
et Smil, men kastede samtidig urolige Blikke hen til sin Gemal,
den skeløjede Saschka, der stod ligeoverfor hende støttende
sig til en Stol. En Gang imellem, naar Kavalleristen blev
meget indtrængende i sine Bønner, bøjede hun sig hen mod
hans Øre og bad ham om Parfumer og Silkebaand.
Den smukke unge Mand gik op og ned med Skridt, der
skulde være faste og bestemte, nynnede en Melodi af »Bort-
førelsen fra Seraillet« og saa umaadelig dybsindig ud.
En gammel Familiefader, der blot var gaaet med, fordi
de andre gentagende Gange havde forsikret ham, at det hele
vilde være fuldstændig mislykket uden ham, laa, såa lang han
var, paa Sofaen, hvor han havde ligget aldeles uænset, lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
