Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 109
Ilja blev siddende, hvor han sad, og gentog fra Tid til
anden: »Jeg vil have Brændevin! Hid med Brændevin, siger
jeg!« Pludselig fik han Øje paa Polikej og raabte: »Hvad. er
det dig, Iljitsch? Er du her, min rare Ven? Ja, du ved vel
nok, at jeg skal ind og være Soldat. Det er drøjt, kan du tro, at
sige Farvel baade til sin Møder og til sin Kone. Du skulde blot
have hørt, hvor den gamle hylede og græd. Og nu skal jeg
altsaa 1 Trøjen. — Brændevin! Jeg vil have Brændevin!«
»Ja, jeg har ingen Penge, saa jeg kan ikke hjælpe dig,«
sagde Polikej, — »Men maaske Vorherre giver dig Held til at
blive kasseret,« tilføjede han for at trøste ham.
»Nej; min Ven, jeg er sund øg stærk og har aldrig fejlet
noget. Kan Czaren ikke bruge mig til Soldat, kan han ingen
bruge.«
Polikej fortalte saa en Historie om en Bonde, der var
sluppen fri ved at stikke Lægen en Femrubelseddel i Haanden.
»Nej, du,« sagde Ilja og rykkede nærmere hen til Ovnen,
»jeg slipper ikke, og jeg vilde ikke engang blive hjemme, selv
om jeg kunde. Ser du, min Farbror, han vil gerne af med
mig, for ellers havde han naturligvis stillet for mig, men han
holder af sine Penge, og derfor ofrer han mig. — Mest ondt
sør del mig for min lille Mor,« vedblev han saglere og saa
bedrøvet op til Polikej. »Du skulde blot have set, hvor hun
sørgede og græd, det gamle Skind, da hun sagde Farvel til
mig. Og min stakkels Kone — hvad skal der blive af hende?
Ak ja, jeg skulde ikke have giftet mig! Men det var Farbror,
der vilde have det.«
»Hvorfor er de taget saa tidlig af Sted med jer? spurgte
Polikej. »Rekrutterne skal jo først give Møde i Morgen.«
»Jo, ser du, de er bange for, at jeg skal gøre en Ulykke
paa mig selv,« svarede Ilja med et Smil. »Men de kan være
rølige, det gør jeg ikke. Saa galt er det da heller ikke at
være Soldat. — Men min slakkels, gamle Moder, hende gør
det mig ondt for,« tilføjede han blidt og sørgmodigt. »Ak ja,
ak ja! Og saa skulde jeg ikke have giftet mig.«
Døren aabnedes og smækkedes i med et Brag, og den gamle
Dutlov traadte ind. Han rystede Regnen af sin Hue og sjok-
kede hen over Gulvet i sin store Bastsko.
»Afanasij,« sagde han til Gaardskarlen og gjorde Korsets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
