Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 149
Fodfolket ud — tændt et eneste stort Baal, der blussede saa
stærkt, at det sved i Haar og Skæg, naar man kom i Nær-
heden af det. Ud fra de vaade Grene, som Folkene smed
paa Ilden, sivede Vandet i store Draaber, som sydende og
spruttende faldt med i Flammehavet, der sendte slikkende
Ildtunger hen over det hvide, rimede Græs. Men Soldaterne
vilde have endnu mere Blus paa og kastede derfor den ene
mægtige Gren efter den anden og store Totter vissent Græs
ind i det brændende Svælg.
Velentschuk, der gerne vilde gøre sin Uret god igen, var
den allerivrigste til at smide Ved paa Baalet. Da jeg nærmede
mig Ilden for at tænde en Cigaret, tog han en Træglød med
de bare Hænder og lod den hurtigt danse fra Haand til Haand,
indtil Pinen blev ham for stærk, og han maatte lade den
falde.
»Stik en Pind ind i Ilden, og giv Junkeren den,« sagde
en af hans Kammerater.
»Nej kom heller med en Lunte,« foreslog en anden.
Velentschuk lod sig imidlertid ikke forknytte, men be-
gyndte sit Eksperiment paany.
Da jeg endelig, uden Velenstchuks Hjælp, havde faaet min
Cigaret tændt, saa jeg ham staa og gnide sine forbrændte
Fingre mod Skøderne af sin Frakke, og for nu at udmærke
sig paa anden Maade tog han en vældig Træbul og hev den
af al Magt ind i Baalet. Efter denne Kraftanstrængelee, mente
han, at han nok havde Loy at hvile ud, og stillede sig skræ-
vende foran Ilden med begge sine store, sorte Næver helt hen
over Flammehavet.
»Ak ve, ak ve! Jeg har glemt min Pibe!« sagde han,
idet han rynkede Panden og salte er ærgerligt Ansigt op. —
»Hør ved I hvad, Kammerater, det er forbandet kedeligt!«
tilføjede han, medens hans Øjne gled rundt i Kredsen uden
at fæste sig paa nogen enkelt.
IL.
Velentsehuk hørte til de brave Soldater, som gør deres
Pligt i Stilhed og lader Vorherre raade for Resten. Af Fødsel
var han Lillerusser, og han havde allerede staaet femten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
