Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 151
I nok (aa, saa snart jeg har tjent dem ved mit Arbejde. Han,
den Slyngel« — hvem denne »han« var, vidste Velentschuk
desværre ikke — »der har været lumpen nok til at stjæle
fra en fattig Kammerat, har oven i Købet gjort mig til Tyv i
jeres Øjne. Nu har jeg tjent i femten Aar . . .« videre kom
han ikke paa Grund af Graad. Til Michail Dorofeitschs Ære
skal jeg dog tilføje, at han ikke modlog de to Rubler, som
Velentschuk ét Par Maaneder senere præsenterede ham.
Ved Siden af Velentschuk, og i Læ for Blæsten, såd Fyr-
værkeren Maksimov paa en omvendt Spand og røg sin Pibe.
Hver Tomme af ham røbede Befalingsmanden, og hans mind-
ste Blik og Bevægelse viste, at han var Karl for sin Hat og
vidste, hvad han duede til. Da jeg nærmede mig, drejede
han Hovedet om imod mig, men hans Øjne stirrede ved-
blivende ind i Ilden, og først langt senere beærede han mig
med et Blik. Maksimov sad ret godt i det, han havde end-
ogsaa lagt Penge op, og i Tjenesten var han saa flink, at han
allerede i en ganske ung Alder havde faaet Duelighedssnoren.
Folkene sagde om ham, at han var umaadelig rig og skræk-
kelig lærd og klog. Naa, dum var han heller ikke, og han
var godt inde i sin Tjeneste, men han havde den ulykkelige
Vane at udtrykke sig paa saa utydelig og vrøvlagtig en Maade,
at ingen — ja, jeg betvivler endogsaa han selv — kunde for-
staa, hvad han mente. Men netop denne Ultydelighed og
Uklarhed imponerede Folkene; de troede nemlig altid, at der
laa en dybere Betydning i hans Ord, og naar de nu ikke
kunde faa fat i den, gav de deres egen Dumhed Skylden
derfor og respekterede ham endnu højere af denne Grund.
Til højre for ham sad Konstablen Antonov, der havde
taget sine Støyler af og foretog et indgaaende Eftersyn af
sine store røde Fødder. Allerede som ganske ung havde han
haft Lejlighed til at udmærke sig, idet han selvtredje var
bleven tilbage ved en Kanon, som den øyrige Del af Betjenings-
mandskabet havde forladt. Skønt han fik to Kugler i, Laaret,
blev han dog standhaftig paa sin Post, indtil han havde af-
fyret sin sidste Kardætsk. Han vilde forlængst have været
Fyrværker, hvis der ikke havde været noget »muggent« ved
hans Karakter, som hans Kammerater udtrykte sig. Og der
var ogsaa noget »muggent« ved den, for naar han var ædru,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
