Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 LEO TOLSTOY
kunde ingen være roligere, skikkeligere og punklligere end
han, men naar han havde drukket blot et Par Glas, gjorde
han de værste Skandaler og blev fuldstændig vild og gal.
Han var nok værd at se paa, denne lille undersætsige Kraft-
karl med de hjulede Ben, det røde Fjæs: og det vældige Over-
skæg, naar han seende sig stolt om til alle Sider sad med en
lille en paa Lampen og spillede Balalaika7), og ubetalelig
var han, naar han gik svinglende ned ad Gaden med Hæn-
derne i Bukselommen, Kappen paa Slæng og alle Kors og
Medailler udenpaa, thi der lyste da ud af hans Ansigt en
oprigtig og dybt følt Trang til at give ikke alene alle Civi-
lister, men overhovedet alle Ikke-Artillerister et blaat Øje,
naar de ikke kom hurtigt nok af Vejen for ham. Og naar
han sloges og gjorde Ballader, var det ikke saa meget for sin
egen Fornøjelses Skyld, men fordi han mente, at han skyldte
den Stand, som han var Repræsentant for, dette Offer.
Ved Siden af ham sad en lille Spirrevip med Ørenringe,
grumset Hud og en Porcellænspibe mellem Tænderne, Han
havde trukket Knæene op under sig og bøjede sig hen over
Ilden. Det var Batteriets Spøgefugl, Trainkonstabel Tschikin,
eller »min rare Ven« som Kammeraterne kaldte ham, fordi
han altid brugte dette Udtryk, naar han talte til dem. Hvad
enlen det var knagende Frost, eller man vadede i Snavs til
op over Knæene, hvad enten man stod lige overfor Fjenden,
eller var til stram Eksersits, skar Tschikin altid de løjerligste
Grimasser og sprællede saa grinagtigt med Arme og Ben, at
hele Delingen?) var lige ved at revne af Latter. Under Hvilen
samlede han altid en Skare af beundrende Kammerater om
sig, for hvem han enten gjorde Kortkunster eller fortalte
Æventyr. Mest Lykke gjorde han, naar han fortalte om »den
snedige Soldat, der narrede den engelske Lord,« eller om
»Tyrken, der fik en Snaps forkert i Halsen.« Til andre Tider
gav han Tyskeren eller Tataren, eller rev simpelt hen saa-
danne Vittigheder af sig, at alle Folkene laa paa Maven af
+) En primitiv Gitar med lang Hals og to eller tre Strenge, der anslaas
med flere Fingre ad Gangen. É O. Å.
++) Batteriet inddeles i Delinger, hver bestaaende af to Kanoner med
tilhørende Betjeningsmandskab. Delingen føres i Reglen af en Of
ficer, ODA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
