Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 177
Rubler, eller 25 om Aaret. Til Kosten regner jeg 35 Kopeker
om Dagen — det er 125 Rubler om Aaret. Er det ikke
rigtigt ?«
»Jo, det er endogsaa rigeligt regnet,« indrømmede Ad-
judanten.
»Naa ja, der ser De jo selv. Og til Hestehold gaar der
30 Rubler om Aaret. Det giver 25 og 125 og 30 — eller
ialt 180 Rubler. Altsaa bliver der godt og vel en Snes Rubler
tilbage til Fornøjelser, The, Sukker og Tobak. Der kan De
selv se! Har jeg ikke Ret, Nikolaj Fjodorovitsch?«
»Nej undskyld, Hr. Major,« sagde Adjudanten ængstelig,
»der bliver intet tilbage til The og Sukker. De regner kun et
Sæt Uniformstøj hvert andet Aar, og man bruger dog mindst
to Par Benklæder om Aaret, naar man er i Felten. Og Støv-
lerne har De heller ikke regnet med — ikke at tale om
Skjorter, Strømper og Fodlapper, som dog ogsaa koster Penge.«
»Ja, det er dejligt at gaa med Fodlapper!« udbrød Kraft
begejstret og med et stærkt Eftertryk paa det sidste Ord.
Denne Skik med Fodlapperne er saa ægte — ægte russisk.
Famos!«
»Nej Major, hvordan De saa regner det ud, kan vi let
blive enige om, at vi alle er forbandet slet aflagt, « sagde
Trosenko. »Men vi klarer os dog alligevel, drikker vor The
baade Morgen og Aften og ryger Tobak oven i Købet. Ja
end ikke en Snaps nægter vi os! — Nej, har du først tjent
saa længe som jeg, min Ven,« henvendte han sig til Løjtnan-
ten, »lærer du nok, hvordan man klarer den Historie. — Ja,
De ved jo nok, mine Herrer, hvilket udmærket Greb han har
paa at behandle sin Oppasser.«
Saa fortalte Twrosenko, der var lige ved at kvæles af Lat-
ter, en Historie om Adjudanten og hans Oppasser, og skønt
de fleste af os havde hørt den mange Gange før, gjorde den
dog almindelig Lykke.
»Men hvordan har du det? Du blusser jo som en Rose!«
sagde han med ét til den stakkels Løjtnant, der sad ildrød i
Hovedet og smilede saa genert, at det ligefrem gjorde mig
ondt for ham.
»Ja, jeg har været akkurat ligesom du, og nu ser du
dog selv, hvad jeg er bleven for en rask Karl. — Sender de
Da vi ryddede Skoven. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
