- Project Runeberg -  Fader og Søn /
178

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 LEO TOLSTOY

os en af disse Galopiner fra Rusland, faar han baade
Gigt og RØRheumatisme, naar man byder ham at sove under
aaben Himmel, men jeg sover lige saa godt paa den bare
Jord som i en Seng. — Er det ikke rigligt?« tilføjede han
og saa Kraft lige ind i Øjnene.

»Se det kan jeg lide! Det er talt som en ægte gammel
kavkasisk Kriger!« raabte Kraft, idet han for hen til Trosenko,
greb hans Haand og rystede den med Inderlighed. »Ja, vi to
har døjet ikke saa lidt hernede,« vedblev han, da han atter
var kommen hen paa sin Plads. »Husker De Anno 49 —
jeg var den Gang ansat i Hovedkvarterets Stab — da vi
Natten mellem 12. og 13. September stod en halv Snes
Timer i Snavs til op over Knæene? Og næste Morgen maatte
vi storme ikke mindre end femten fjendtlige Forhug. Kan
De huske det?«

Trosenko nikkede, men såa temmelig skeptisk ud.

»Ja, nu skal De blot høre,« begyndte Kraft med ivrige
Haandbevægelser og henvendende sig særlig til Majoren.

Men Majoren, der vist mange Gange før havde hørt hans
Skildring af Stormen paa Forhugget, saa paa ham med
saa dorske og søvnige Øjne, at Kraft vendte sig bort fra ham
og hen til Bolchov og mig, idet hans Blik skiftevis gled fra
den ene til den anden. Paa Trosenko saa han derimod ikke
en eneste Gang under sin Fortælling.

»Ser De, da vi rykkede ud om Morgenen, sagde Generalen
til mig: Kraft, tag disse Forhug! Naa, nu ved vi jo nok, at
i Tjenesten gælder der ingen Vrøvl, og derfor lagde jeg blot
Haanden til Huen og svarede: Javel, Deres Ekscellence! — Jeg
satte mig saa i Spidsen for Stormkolonnen og galoperede af-
sted. Da vi kom til det første Forhug, vendte jeg mig om
mod Soldaterne og sagde: Ikke forknyt Børnlille, men hold
Tungen lige i Munden! Den, der løber sin Vej, hugger jeg
ned lige paa Stedet! Ja, for det ved De jo nok, at med den
russiske Soldat skal man ikke gøre for mange Omstændig-
heder. Saa kom der med ét en Kanonkugle, og da jeg skulde
se nærmere til, havde den slaaet en... nej to . . . nej tre
af Folkene i Smadder. Men jeg sagde blot: Fremad! Følg
mig, Børnlille! Da vi saa kom nærmere hen til Forhugget,
saa vi lige foran detteen....en. . . ja, hvad er det nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free