Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og tænkt, var Løgn og Bedrag og Forfærdelse, thi
det havde altsammen ført ham lige lukt ind i
denne Katastrofe, der fældede ham for evigt, netop
i det Øjeblik, da han burde kunde gøre den store
Kraftanstrængelse for at vinde Livet.
Corel lignede en Dødning. Han troede undertiden
selv, han var død. Han spiste ikke længer, kunde
ikke faa Mad ned, men tilfredsstillede sin Trang
til Næring ved at drikke sort Kaffe i Spandevis.
Da de naaede ind i Nærheden af Posten, kom
en Mand løbende imod dem. Corel saa’ paa ham,
at han vilde sige, at Burk var ankommet til Po-
\
sten. Han følte det som et Dødsstød.
Burk stod under Taget paa den lave Veranda
om Corels ufuldførte Hus, hans Blik var blankt
og koldt som Staal. Corel stod foran ham med
gyngende Knæ og en blodløs Haand til Hatten.
„Goddag, Corel. En lille Rejse?" spurgte Burk.
Corel strakte Haanden ud og pegede:
„Derude, Hr. Kommandant/’
Corel drejede ikke Hovedet. Hans Blik klyngede
sig til Burks, bønfaldende og dødsangst, og i Burks
Øjne kom der et Glimt af Barmhjertighed, mens
han sagde:
„Jeg fik det først paa Rejsen, saa det er ikke af-
sendt endnu. Hvis De vil have det igen, kan De
blot tilbagekalde det."
Skønt Corel følte sig ubarmhjertig afklædt, svul-
mede der op i ham en Følelse af vældende Fryd
og Frelse ved Tanken om, at han havde overgivet
sig paa Naade og Unaade, og at han nu kun var
en ubestemt Skæbne i den andens Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
